Kære mediefagslærere,

Jeg håber I alle er kommet godt i gang med det nye skoleår og trives i grundforløbet, med eller uden mediefag. Hermed årets første nyhedsbrev om de emner, der har fyldt siden begyndelsen af læseferien i maj.

SOMMEREKSAMEN 2025

I henhold til eksamen er det meget vigtigt, at man følger de generelle regler for eksamen og de specifikke regler for mediefag. Det er der heldigvis, i overvejende grad, godt styr på derude. Sommereksamen var derfor en forholdsvis rolig termin, set med mediefaglige øjne. Der var dog nogle enkelte henvendelser, der gik igen – og som jeg derfor, endnu en gang, henleder opmærksomheden på.

Max. 5 personer i en eksamensproduktionsgruppe

Eksamen i mediefags praktiske del er som udgangspunkt en gruppeeksamen – og reglerne om gruppestørrelse er meget klare. En eksamensproduktionsgruppe i mediefag kan bestå af mellem 2 og 5 medlemmer.

I læreplanens pkt. 3.2 (Arbejdsformer), står der om eksamensproduktionen: ”En gruppe består af højst fem eksaminander.” Da dette er en, i læreplanen, stadfæstet regel er grupper på mere end 5 personer IKKE tilladt. Der kan heller ikke gives dispensation til at lave større grupper. Det er lærerens, skolens ledelses og censors rolle at sikre, at læreplansregler som denne ikke brydes. Hvis man som censor oplever grupper, der er større end 5 personer skal man kontakte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på stuk@stukuvm.dk da det er STUK, der håndterer brud på eksamensreglerne.

Individuel eksamen som særligt prøvevilkår

Der kan være særlige tilfælde, hvor skolens ledelse giver tilladelse til, at en elev/kursist går til eksamen alene, under såkaldte ”særlige prøvevilkår”.

Særlige prøvevilkår er forskellige tiltag, som en gymnasial uddannelse kan tilbyde eksaminander med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser før og under en prøve. Formålet med særlige prøvevilkår er at sidestille eksaminander med en funktionsnedsættelse med andre eksaminander i prøvesituationen. Prøven ændres ikke, og prøven må ikke gøres lettere for en eksaminand med særlige vilkår – men eksaminanden kompenseres gennem de særlige vilkår. Forlænget tid eller individuel eksamen er nogle af de muligheder man kan anvende.

Man har ikke per automatik ret til særlige vilkår hvis man har en diagnose. Det vil altid være en individuel vurdering af den enkelte eksaminand, der afgør om vedkommende har ret til særlige vilkår og i så fald, hvilke særlige vilkår, der kan bruges til at ligestille vedkommende med øvrige eksaminander uden at ændre på prøvens niveau.

Når særlige personlige, faglige og/eller pædagogiske forhold gør det nødvendigt, er det skolens ledelse, der – bl.a. på baggrund af lærerens vurdering – træffer beslutning om, hvorvidt en eksaminand må gå til individuel eksamen i mediefag eller ej.

Bedømmelse af citatanalyse

Den filmiske næranalyse er en kernedisciplin i mediefag og spiller en væsentlig rolle i helhedsvurderingen af den enkelte elev/kursists mediefaglige kunnen, både i undervisningen og til eksamen.

Når man vurderer eksaminanders filmiske næranalyse, er der forskellige parametre, der er værd at holde sig for øje, jf. afsnittet om bedømmelseskriterier i mediefagsvejledningerne (fx c-vejledning, pkt. 4.3). Her står der følgende om ”Eksaminandens systematiske næranalyse af hvordan de filmiske virkemidler bliver anvendt i citatet. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer, hvorfor og hvordan de filmiske virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden både kan anvende den mediefaglige terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng.” (mine fremhævninger).

To steder i ovenstående tekst er fremhævede for at understrege, at det er nødvendigt, at man i sin vurdering forholder sig til, om eksaminandens oplæg blot er en tilfældig påpegning af filmiske virkemidler, begreber og deres generiske funktion – eller en struktureret, detaljeret og nuanceret analyse. Den gode næranalyse omsætter systematiske shot-to-shot-iagttagelser til analyse og fortolkning og forklarer, hvilken effekt og betydning anvendelsen af de specifikke filmiske og dramaturgiske virkemidler har i den konkrete sammenhæng.

Ligeledes skal man forholde sig til, om eksaminanderne kun når at dække en mindre del af citatet, eller om de når hele vejen rundt. Det er klart, at eksaminanden, der kan lave en velstruktureret, situationsbaseret og præcis analyse af hele citatets anvendelse af filmiske og dramaturgiske virkemidler skal have en væsentligt højere karakter, end eksaminanden, der sporadisk nævner tilfældige filmiske og dramaturgiske virkemidler i udvalgte dele af citatet. I den daglige undervisning kan det være nyttigt at øve med eleverne, hvordan de hurtigt kan sammenfatte mindre interessante passager i citater med summariske formuleringer, uden at give køb på den mediefaglige præcision.

Under mediefag c-vejledningens pkt. 4.3.2 finder man helt konkret hjælp til vurderingen af prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof. Her står der fx om eleven, der får karakteren 12:

”Elevens fremlæggelse er velstruktureret, systematisk og bevæger sig sikkert på alle de taxonomiske niveauer. Eleven redegør fyldestgørende for citatets dramaturgiske, genre- og mediemæssige forhold og foretager en næsten udtømmende næranalyse af de filmiske virkemidlers anvendelse – med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Eleven perspektiverer fagligt sammenhængende citatet til en selvvalgt kontekst med brug af relevant mediefaglig viden og en sikker anvendelse af fagbegreber og kan indgå i en fagligt funderet dialog om sin behandling af citatet.” (mine fremhævninger)

Hvis en eksaminand har mangler i forhold til denne 12-tals-beskrivelse, bevæger man sig ned at karakterskalaen, afhængigt af hvor mange og hvor graverende manglerne er.

Husk dog stadig, at den samlede eksamenskarakter bygger på en helhedsvurdering af den enkelte eksaminand – altså en overordnet vurdering af elevens mediefaglige evner på baggrund af hhv. eksamensproduktionen, oplægget om produktionen og den individuelle teoretisk-analytiske del af eksamen. Hvis man som censor og eksaminator har brug for støtte til denne helhedsvurdering, ligger ovenstående karaktervejledning for mediefag C tilgængelig på mediefags EMU-side her: Bedømmelseskriterier – vejledning.

NYE KONTEKSTFORLØB I MEDIEFAG

– det er hvad man får i udviklingsprojektet om mediefaglig kontekst, der er færdigt og klar til brug. Projektet har haft fokus på at tydeliggøre, hvorfor man skal anvende kontekstbegrebet i mediefag – og giver konkret inspiration til hvordan man kan gøre det. En del af projektet har været at samle alt informationen om på siden Mediefaglig kontekst, hvor man nu kan finde:

• En FAQ, hvor man får svar på centrale spørgsmål om kontekst i mediefag
• En revideret baggrundsartikel om ”Selvvalgt kontekst i mediefag – til hverdag og til eksamen”
• En video, hvor Dorte Granild forklarer forskellen mellem mediefaglig kontekstualisering og tidligere tiders perspektivering i mediefag (lavet under tidligere fagkonsulent Mimi Olsen)
• Fire konkrete kontekst-forløb:
  • Musicals på kryds og tværs, af Jeppe Kühn Laugesen
  • Ungdom i kontekst, af Inge Knudstrup Thøgersen
  • Tarantino som auteur, af Lasse Schurmann
  • Netflix i kontekst, af Michael Højer

De fire forløb – der bærer præg af forfatternes individuelle tilgange til faget – indeholder:

• en oversigt over forløbets kontekster, dets centrale begreber og produktioner samt øvelser hertil
• en UVB for forløbet
• et øvelsesark for hver af de kontekster, der berøres – med tilhørende teoretiske og praktiske øvelser (minimum én af hver).

Alt indhold er delt som Word-filer med udgangspunkt i, at den enkelte mediefagslærer skal kunne downloade og tilpasse de forskellige dokumenter til egen undervisning. Fx kan man

• udskifte, mixe og tilpasse kontekster og film samt de teoretiske og praktiske øvelser, så de passer til ens eget forløb.
• justere indhold og mængden af kontekster til et bestemt mediefagligt niveau.
• bruge dokumenterne som inspiration og skabeloner til at udvikle sine helt egne mediefaglige kontekst-forløb.

Hvis man har spørgsmål til det enkelte forløb, er man meget velkommen til at henvende sig til forløbets forfatter.

Som supplering til ovenstående projekt kan man, under Prøver og eksamen på mediefags EMU-side, finde et Grafisk overblik over det teoretisk-analytisk oplæg til eksamen, herunder en struktur for inddragelse af mediefaglig kontekst. Dette dokument skal udelukkende ses som et eksempel på en oplægsstruktur – med udgangspunkt i et undervisningsforløb, hvor der har været to forskellige forløb med tre kontekster hver. Strukturen bør dog, uden de store problemer, kunne tilpasses den enkelte lærers undervisning.

Endeligt har undertegnede skrevet artiklen ”Flashbacks i kontekst – en analyse af Lone Star” i vores dejlige CUT Magazine, hvor det gennemgås, hvordan man kan bruge en enkelt film til at samle op på et forløbs forskellige kontekster.

Der skal først og fremmest lyde en stor tak til STUK for at støtte projektet ”Kontekst-forløb i Mediefag” og til GL-E, der har givet midler hertil. Den allersærligste tak tilfalder dog selve projektgruppen – Inge Knudstrup Thøgersen, Jeppe Kühn Laugesen og Lasse Schurmann – der alle har kastet sig ind i opgaven med både gåpåmod, begejstring, knofedt og kritisk stillingtagen. Jeg skylder dem alle tre en kæmpestor tak for det meget konstruktive, produktive og lærerige samarbejde.

FIP 2026

Man har mulighed for at høre mere om kontekstprojektet, både på Medielærerforeningens Årskursus i Svendborg til november og på FIP Mediefag 2026, der afholdes onsdag den 25. marts, kl. 10-16 på Høje-Taastrup Gymnasium.

Tilmeldingen til FiP Mediefag er åben, og der ligger allerede nu et foreløbigt program på tilmeldingssiden. Ud over oplæg om mediefaglige kontekst-forløb, vil årets kursus forsøge at skabe plads til den kollegiale og mediefaglige samtale på tværs af skoler, ligesom fremtidige fokuspunkter og mulige problemfelter i faget vil blive diskuteret. Det endelige program meldes ud i februar. Jeg håber vi ses snart i Svendborg lige straks – og på Høje-Taastrup Gymnasium til marts.