Mark Blach-Ørsten, professor Roskilde Universitet, Kim Schrøder, professor Roskilde Universitet, & Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor, Roskilde Universitet

Public service-nyhedsmedierne i Danmark er nyhedsmedier, der ikke agerer kommercielt, og hvis formål er at oplyse befolkningen på et sagligt, alsidigt og upartisk grundlag. Denne type af nyhedsmedier findes langt fra i alle lande, men er udbredt i store dele af Europa, især i de nordiske lande samt England og Tyskland. I Danmark tæller DR, TV 2’s hovedkanal, de regionale TV 2- stationer og Radio 4 som public service-nyhedsmedier. De får deres penge via skattebetaling, og deres virke er bestemt via lovgivning om public service-medier. Fordi public service-nyhedsmedierne har denne privilegerede position på det danske mediemarked, er de ofte til debat og diskussion i den danske offentlighed.

I projektet ’Danskernes brug af nyhedsmedier’ har vi fulgt medieudviklingen i Danmark siden 2012 som en del af en international analyse koordineret fra Oxford Universitet. Den internationale analyse er kendt som ’The Reuters Institute Digital Media Report’. Formålet med både den danske og den internationale analyse har været at kunne følge udviklingen af, hvordan mediebrugerne får deres nyheder i et medielandskab, hvor sociale medier også tilbyder nyheder, og hvor der en øget kamp om brugernes opmærksomhed fra streamingtjenester og andre digitale indholdstilbud.

Ikke amerikanske tilstande

Sat lidt på spidsen har frygten været, at de unge mediebrugere i stigende grad alene ville få deres information fra sociale medier og ellers bruge resten af deres tid på streaming. Med blikket rettet stift mod USA, var frygten, at det danske medielandskab ville komme til at ligne USA, hvor medierne har klare politiske holdninger, og hvor mange amerikanerne slet ikke følger med i nyhederne eller udelukkende får dem fra sociale medier.

Sådan er det dog ikke gået.

Nye data om danskernes brug af nyheder

Ser vi samlet på vores data fra 2012 til nu, er der flere ting, der har udviklet sig anderledes end mange havde forudset og frygtet.

• De sociale medier bruges stadig hyppigt af danskerne, især Facebook. Men brugen af sociale medier som kanal til at finde nyheder er dalende.
• De yngre danskeres nyhedsforbrug adskiller sig fra andre aldersgruppers, men langt fra i samme omfang som man havde frygtet. Unge voksnes mediebrug har et fokus på sociale medier, men de tilgår også i høj grad traditionelle nyhedsmedier. Og mest overraskende er vel nok også, at unge danskeres betalingsvillighed for private nyheder over tid er steget til det danske gennemsnit på 19 procent.
• Skønt flere private danske nyhedsmedier har politiske grundholdninger, der kan placeres på en højre/venstre skala, så er brugen af disse nyhedsmedier ikke bestemt af politiske holdninger. Det vil sige, at danskerne fra alle sider af det politiske spektrum i høj grad bruger, og har tillid til, både offentlige public service-nyhedsmedier og private nyhedsmedier.

Stor tillid til public service

Både vores og andres undersøgelser viser, at netop tilliden til public service-nyhedsmedier er den højeste blandt alle danske nyhedsmedier. Vores tal viser således, at 83 pct. af danskerne har tillid til DR, mens 79 pct. har tillid til TV 2. Vores analyser viser også, at brugen af nyhedsmedier på nettet domineres af DR, TV 2, TV 2 News, TV 2’s regionale nyheder og DR P4. Samtidig svarer danskerne også, at public service-medierne spiller en vigtig rolle både for samfundet og for nyhedsbrugerne selv. Således svarer 74 pct. af danskerne, at public service-nyhedsmedier er vigtige for samfundet, mens 69 pct. af danskerne svarer, at public service er vigtigt for dem personligt. Blandt de nordiske lande er det kun i Finland, at vigtigheden af public service-medier bedømmes højere end i Danmark (Schrøder, Blach-Ørsten & Eberholst, 2023).

Det er muligt at gå mere i dybden med danskernes brug af nyhedsmedier ved at beskrive deres såkaldte nyhedsrepertoirer. Et ’medierepertoire’ er resultatet af den proces, hvorigennem mediebrugere vælger mellem forskellige medieplatforme og indholdsleverandører mange gange i løbet af en dag og derigennem opbygger stabile mediebrugsmønstre bestående af regelmæssigt anvendte medieformer. Samlet set har vi fundet frem til fire forskellige måder at bruge nyheder på, når man anskuer danskernes nyhedsforbrug med disse briller.

Repertoire 1: Den minimale nyhedsbruger – 34% af danskerne

De danskere, der tilhører dette repertoire, møder nyheder mere eller mindre tilfældigt. De bruger nyheder relativt sjældent – kun 55% bruger nyheder flere gange om dagen og kun 30% af dem siger, at de interesserer sig ’særdeles meget’ eller ’meget’ for nyheder. Deres foretrukne nyhedsmedietyper er onlinenyhedsmedier (61%) og nyheder fra sociale medier (28%). De foretrækker her nyheder fra dr.dk (27%), tv2.dk (24%), og ekstra-bladet.dk (23%). De har en overvejende ung aldersprofil: 44% af disse brugere er mellem 18 og 34 år og en relativt set lav andel fra aldersgruppen 55+. Deres uddannelse ligger på mellemniveauet. Dette repertoire omfatter 34 pct. af danskerne.

Repertoire 2: Den ivrige nyhedsbruger-  26% af danskerne

Næsten alle medlemmerne af Repertoire 2 (95%) bruger nyheder flere gange dagligt, og 69% af dem er ’særdeles interesserede’ eller ’meget interesserede’ i nyheder. De benytter en bred vifte af nyhedsbrands, som de tilgår online (45%) eller på TV (44%) i lige stort omfang. De bruger begge public service-kanaler både på traditionelle platforme, fx. TV2 Nyhederne 61%, og på nettet tv2.dk 55%, med DR-platformene i lidt lavere omfang. Ekstra Bladet (46%) og BT (44%) tilgås online, og suppleres med Regionalt TV (30%), DR P4 (26%), og Lokal ugeavis (22%). Demografisk set udgør aldersgruppen 55+ hele 63% af repertoirets medlemmer, der har en overrepræsentation af mænd (59%), og uddannelsesmæssigt ligger på mellem- eller højt niveau. De udgør 26 pct. af danskerne.

Repertoire 3: TV-nyhedsbrugeren – 26 % af danskerne

Repertoire 3’s nyhedsbrug er markant orienteret imod traditionelle TV-nyheder på flow-tv (TV2 Nyhederne 47%, DR TV-avisen 43%, TV2 News 31%), og en noget mindre tilslutning til public servicekanalernes online nyheder (tv2.dk 23%, dr.dk 17%). Ligesom ved Repertoire 2 udgør aldersgruppen 55+ 63% af repertoirets medlemmer, hvoraf – modsat Repertoire 2 – de fleste er kvinder (62%). Medlemmernes uddannelsesniveau er lavt til mellem.  De udgør 26 pct. af danskerne.

Repertoire 4: Den alsidige nyhedsbruger – 14% af danskerne

Medlemmerne af Repertoire 4 er højfrekvente nyhedsbrugere, hvor 76% tjekker nyheder flere gange om dagen, uden at komme helt op på Repertoire 2’s hyppighed. Nyhedsinteressen (65%) er også høj, og de har et alsidigt brug af forskellige nyhedsplatforme (Onlinenyheder 40%; TV-nyheder 20%), herunder en – relativt set – betydelig brug af trykte aviser (22%). Med hensyn til nyhedsbrands ligger nyheder fra public service-kanalerne højest: online (dr.dk 43%; tv2.dk 29%) og som flow-tv (DR TV-avisen 34%; TV2 Nyhederne 21%; TV2 News 21%). De udgør 14 pct. af danskerne.

Public service-nyhedsmedier er ‘nøglemedier’

Alt i alt fortæller repertoireanalysen, at danskerne – uanset alder – sammensætter deres nyhedsrepertoire på flere forskellige måder, og at mange typer af danske nyhedsmedier indgår på danskernes mediemenu. Det fremgår også, at der er ganske stor forskel på danskernes forskellige mediemenuer. I denne mediebrug spiller public service-nyhedsmedierne en særlig rolle, da disse medier indgår i de fleste danskernes, ellers ret diverse, nyhedsbrug. Faktisk er public service-nyhedsmedierne så fremtrædende i danskernes nyhedsforbrug, at de kan betegnes som ’nøglemedier’ blandt de danske nyhedsmedier. Det vil sige nyhedsmedier, der spiller en særlig afgørende og fremtrædende rolle i et mediesystem.