Af Eric Witzgall og Morten Sørensen
Vi har gennem de seneste par år arbejdet på at udvikle et undervisningsmateriale til brug
ved undervisningen i mediefagets praktiske del. Den første del af materialet er nu på gaden
og det er vores håb, at det vil kunne ses som et nyt og spændende indspark til
undervisningen, både til glæde for dig som underviser, og dine elever.
Undervisningsmaterialet, der har fået den ligefremme titel “Nogen ser Noget” er blevet til
med støtte fra Det Danske Filminstitut (DFI) og er udviklet i forlængelse af to tidligere
projekter, som vi har lavet inden for rammerne af Station Nexts filmdidaktiske
udviklingsprogram, KunstDidaktisk UdviklingsVirksomhed (KDUV); et program, der har til
formål at fremme filmundervisning, herunder den kunstnerisk skabende dimension ved
arbejdet med film.
I vores samarbejde som henholdsvis mediefagslærer og filmskaber har vi primært lagt vægt
på at udvikle et øvelsesbaseret materiale, som forklarer de kunstneriske samt produktions-
og håndværksmæssige processer bag filmproduktionen på en let tilgængelig og progressiv
måde. Et af vores grundprincipper er at lade storytelling være omdrejningspunkt – uanset
om man laver en kort fiktionsfilm, et YouTube klip eller en kampagnevideo, så er det jo
historien man vil fortælle, som står i centrum. Med andre ord, så laver vi ikke film, men vi
fortæller historier ved hjælp af filmmediet – og derved fokuserer vi på det evige samspil
mellem form og indhold.
Materialet er inddelt i 4 dimensioner: Filmsprog, Dramaturgi, Produktion og Det
Kunstneriske og til hver dimension er der udarbejdet en pdf, der dels introducerer
dimensionens fagbegreber og dels har en række øvelser, der sigter mod at bibringe eleverne
en forståelse for hver af de fire dimensioner. For en nemheds skyld kan eleverne få alle
øvelser på deres mobiltelefon ved at scanne den tilhørende QR-code, således at de nemt
kan tage øvelserne med ude i “marken”.
Som elev og uprøvet filmskaber kan det ofte virke uoverskueligt at holde styr på en længere
historie, især i produktionsfasen. Vores bud på en didaktisk løsning er vores såkaldte
klodsmodel, som bryder fortællingen op i mindre mini-historier eller byggeklodser, som så
kan sættes sammen til en hel fortælling. Titlen “Nogen ser Noget” refererer netop til den
første og mest enkle byggeklods – det filmiske kryds, som danner grundlaget for
filmfortællingen. Fremgangsmåden kan sammenlignes med at lære et fremmedsprog, hvor
man helt i starten lærer nogle enkelte floskler og sætninger, såsom “Jeg hedder…, hvad
hedder du?” Her er det bare filmsproget, der skal læres.
En af de store fordele ved klodsmodellen er, at man lærer de basale filmiske greb, som
blandt andet nærbillede, perspektiv og 180° reglen i en fortællemæssig kontekst. For
eksempel i den lille fortælling, hvor en tyv ser et åbent vindue på 1. sal – her har man som
byggeklods nogen ser noget; tyven ser vinduet. Men samtidig skal historien fortælles i
nærbilleder af henholdsvis tyven og vinduet, som så tages i henholdsvis frø- og
fugleperspektiv, og dermed er det historien, som intuitivt leder eleven hen mod de filmiske
værktøjer, der skal bruges i en given fortælling.
I undervisningsmaterialets begyndelse lærer eleverne først om den simpleste byggeklods,
nogen ser noget, og sidenhen udvides paletten med flere og mere komplicerede
byggeklodser: nogen tager noget, nogen hører noget, nogen jagter nogen osv. Ideen er, at
eleverne med deres mestring af, og indsigt i byggeklodsernes funktionalitet gradvist vil blive
i stand til at konstruere længere og mere komplicerede historier – såsom nogen bliver
forelsket i nogen for eksempel.
I udviklingen af det dramaturgiske spor, har vi ladet os inspirere af Joseph Campbells
myteinspirerede dramaturgi, sådan som den kommer til udtryk i hans teori om heltens rejse
(Hero’s Journey). Da Campbells dramaturgi imidlertid er mangefacetteret og langt overstiger
mediefagets dramaturgiske behov, har vi udarbejdet en simplificeret udgave: Heltens korte
rejse, som gør det nemmere for eleverne at anvende den i tilrettelæggelsen og udviklingen
af deres egne produktioner. Det er selvfølgelig ikke kun Campbell, der bidrager til
udviklingen af øvelserne i undervisningsmaterialet. Også John Truby’s idé om ’The Great
Internal Weakness’ eller Blake Snyders idé om ’Story Beats’ er af afgørende betydning for
udviklingen af undervisningsmaterialets dramaturgiske grundlag. Fælles for disse metoder
er, at de er udviklet med henblik på at skabe historier, og at de arbejder med den
konfliktcentrerede historie. Elever er storforbrugere af konfliktbårne medieproduktioner og
dermed møder de i undervisningsmaterialet det genkendelige mønster der anvendes, når
velfortalte og effektive historier bliver til.
Produktionsdimensionen dækker over administrationen af en filmproduktion og har fået sit
helt eget spor, hvilket også understreger dimensionens relevans i forhold til læreplanens
krav om branchenærhed. Formålet er at give eleverne et indblik i det arbejde et
produktionshold på en filmproduktion udfører, samtidig med at introducere eleverne til de
værktøjer som gør det nemmere at udvikle, planlægge og gennemføre deres egne
elevproduktioner.
I den første del af vores materiale er vægtningen primært på holddannelse og simpel
planlægning, men allerede i den næste del af materialet, som efter planen udkommer i
starten af 2024, kommer produktionsdimensionen til at handle om det kreative arbejde med
udvikling af et såkaldt Pitch Deck, således som det blandt andet bruges af de store
streamingtjenester, når de foretager projektevaluering. Pitch Decks vil også kunne bruges
som afleveringsformat på eksamensproduktioner med krav på flere produkter. Vi tager
udgangspunkt i Netflixes Pitch Deck skabelon, dog i en tilrettet version.
Endelig forfølger vi en didaktisk tilgang til filmfortællinger, hvor elevens rolle som
kunstnerisk skabende rykker i fokus. Med “Nogen ser Noget” tilstræber vi at stimulere den
enkelte elevs fortællelyst og vi antager, at kunstnerisk skaben netop opstår, når den enkelte
elev opfordres til at bringe sit eget perspektiv i spil. Øvelserne i materialet skal understøtte
elevernes fortælling af involverende og almenmenneskelige historier ud fra elevens
personlige perspektiv, som dermed gør historierne interessante for et publikum. Udover
den personlige dannelse vil den kunstneriske dimension også træne elevernes intuition og
kreativitet ved hjælp af korte øvelser, som gerne må gentages flere gange i løbet af
skoleåret.
Udformningen af undervisningsmaterialet lægger op til, at man enten læser de fire
dimensioner successivt – vælger man dén didaktiske strategi, vil man skulle arbejde sig
igennem pdf’erne således som de foreligger. Vælger man i stedet at læse dimensionerne
sideløbende, kan man med fordel anvende det udviklede forløbsflow, hvor der krydses
mellem opgaver fra de fire dimensioner og hvor sværhedsgraden af opgaverne stiger i takt
med progressionen. Men den erfarne underviser er selvfølgelig mere end velkommen til at
finde sin egen vej igennem materialet, hvor man netop plukker de kapitler og øvelser, som
man selv synes er de mest relevante. Netop derfor er materialet også med vilje en smule
overdimensioneret i forhold til den undervisningstid, der er til rådighed i klasseværelset.
I tilknytning til pdf-erne er der udviklet nogle videotutorials, der illustrerer og supplerer
pointer fra pdf-erne. Flere videotutorials vil blive udgivet i tilknytning til de kommende
niveauer.
Afslutningsvis bør det nævnes, at det tilgængelige materiale kun er det første af flere
planlagte niveauer som efterhånden vil kunne dække mediefagsundervisningen på hhv. C, B
og A-niveau.
Hvis du kunne tænke dig at vide mere, så kan du gå til hjemmesiden:
www.nogensernoget.dk
God fornøjel
Seneste kommentarer