Af Lotte Brodersen, lektor i filmvidenskab

Forfatteren udgiver senere på året en tema-bog hos Systime med titlen ’Kvinder på skærmen’. Bogen sætter fokus på den store betydning de amerikanske TV-seriers opblomstring i 00’erne og 10’erne har haft for udbredelsen af kvindedrevne historier og opgøret med det mandlige blik på film og TV.

Sæt fokus på kvindelige fortællere og hovedpersoner med Filmcentralens nye undervisningsforløb til mediefag og dansk. Filmene i forløbet – ‘En flirt’, ‘Hot Dog’, ‘Fat Front’ og ‘Team Hurricane’ – repræsenterer både genrerne fiktion og dokumentar og skildrer pige- og kvindeliv fra vidt forskellige synsvinkler. Fællesnævneren er, at vi møder piger og kvinder, der besidder stor viljestyrke, idealisme og gåpåmod – og at samtlige film er instrueret af kvindelige instruktører, der alle bidrager til nye måder at fortælle om piger og kvinder på.

Her kan du finde forløbet https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/kvinder-foran-og-bagved-kameraet#.YnUXpuhBy70

Vi lever i en opbrudstid, hvor alting ændrer sig i rivende hast. Identitetspolitik står øverst på dagsordenen, og oldgamle patriarkalske strukturer begynder lige så langsomt at smuldre. Ikke mindst efter #Metoo-bevægelsen i 2017, som kastede lys over en voldsom ulighed blandt kønnene, blandt andet i filmbranchen. Som gymnasielærere, mener jeg, at vi har et ansvar for at inddrage denne nye bevidsthed i vores undervisning og gøre op med de gamle strukturer. Men det er ikke altid nemt, og slet ikke i mediefag, da undervisningen her trækker på en filmhistorie, der næsten udelukkende består af historier fortalt af mænd. Det er der en grund til, da der findes meget få kvindelige instruktører og manuskriptforfattere. Ubalancen bliver til at tage at føle på, hvis man f. eks ser på Universal Studios optegnelser. Her er der ikke en eneste kvindelig instruktør krediteret fra slutningen af 1920’erne frem til 1982.

Man kan mene, at der ikke er nogen grund til at se på kønnet hos en filminstruktør, så længe denne instruktør formår at fortælle interessante historier på film. Men som Laura Mulvey beskriver i sit værk, ”Visual pleasure and narrative cinema” (1975), bliver kvinder på film formidlet udelukkende via det mandlige blik, når der kun er mænd bag kameraet. Kvinderne bliver som oftest biroller i et univers, der har en mand og hans mission som det primære narrativ. Blandt andet derfor er det så vigtigt, at historier fortælles af både mænd og kvinder, ikke mindst på film.

Som mediefagslærer må man derfor spørge sig selv, om man præsenterer eleverne for en verden, der viser den alsidighed den bør. For de fleste af os er svaret desværre nej. Dels fordi der altså ikke findes så mange kvindelige instruktører, dels fordi vi alt for længe har været blinde over for idéen om repræsentation som et vigtigt aspekt af almendannelsen. At alle elever uanset køn bør se sig selv repræsenteret, og nok så vigtigt, repræsenteret på en måde, hvor de fremstår som hele, komplekse mennesker.

Når vi som lærere igen og igen, gennem vores filmvalg, viser kvinden som birolle-indehaveren, et begærsobjekt set gennem mandens øjne, sender vi et indirekte budskab. Vi fortæller nemlig vores elever, at verden er hierarkisk inddelt, og at både piger og drenge har en særlig rolle at indtage. Tiden er derfor inde til at give plads til flere kvinder i mediefagsundervisningen, både foran og bagved kameraet. Det er tid til at høre kvindernes historier, fortalt af dem selv.

Det er baggrunden for forløbet ”Kvinder foran og bagved kameraet”, som ligger på Filmcentralens hjemmeside og kan bruges i mediefag såvel som i dansk. 

Forløbet tager udgangspunkt i tre danske film, ‘En flirt’, ‘Fat Front’ og ‘Team Hurricane’ og en tysk, ‘Hot Dog’. Både det korte og det lange format er repræsenteret, såvel som fiktion og dokumentar. Alle filmene er tilgængelige på Filmcentralen og MitCFU og har det tilfælles, at instruktøren bag filmen er kvinde og det samme er hovedpersonerne. De temaer der bliver berørt er køn, krop, seksualitet, ligestilling, diversitet, venskab og overgreb. Temaer der lige nu fylder meget i den offentlige debat og også i ungdomslivet. Forløbet indledes af en tematekst, som beskriver den manglende repræsentation af kvinder i filmverdenen set ud fra et filmhistorisk perspektiv. Derefter gennemgås de temaer, som er fællesnævnere i de 4 film. Hver film har tilknyttet en række individuelle arbejdsspørgsmål og et afsluttende diskussionsspørgsmål, der er ens for alle filmene. Der er derfor lagt op til at alle elever kan arbejde med den samme film, eller at eleverne selv vælger en film og præsenterer den for klassen. Arbejdet afsluttes med et sidste spørgsmål, der lægger op til en større diskussion på klassen om kvindelige filmfortællinger.

For nogle lærere vil det føles unaturligt at præsentere en elevgruppe af blandet køn for et forløb om kvinder, det er jeg bevidst om. Men hvad med alle de gange eleverne har skulle arbejde med krigsfilm, action-film, gyserfilm eller film-noir? Genrer hvor kvinderne enten er fuldkommen fraværende eller indtager biroller. Det er sjældent blevet oplevet som et problem. Målet må være en verden, hvor vi alle er interesserede i hinanden og hinandens historier uanset køn. Og som lærere har vi et ansvar for at skubbe til vores elever og inddrage repræsentation i vores undervisning, så vi følger med tiden og tager vores ansvar alvorligt som undervisere.