Af Mulle Birch Olsen, stud.mag. ved Afdeling for Engelsk og forskningspraktikant ved Recreational Fear Lab, Aarhus Universitet, og Mathias Clasen, lektor i litteratur og medier, ph.d. og med-leder af Recreational Fear Lab, Aarhus Universitet.

Gysets Paradoks

Nu er det oktober og efterår, og sommerens ekstase erstattes med paraplyer, pullovers og vigtigst af alt: hygge. For mange er hygge lig med en kop varm kakao, et tæppe omkring sig og en god bog — eller måske et brætspil med vennerne fulgt af en stille aften foran pejsen.

Men paradoksalt nok er hyggen også at finde i uhyggen, hvilket efterårets gys og gru i Halloweens navn bærer vidne om: Vi stimler sammen i biograferne og foran fjernsynet i stuen for at se den nyeste The Conjuring film eller Wednesday sæson, og vi finder os med glæde til rette i vores yndlingslænestol i selskab af Stephen King og svedige håndflader.

Med andre ord: Vi elsker at blive skræmt. Spørgsmålet er: hvorfor? Hvilken drivkraft får over halvdelen af os til at opsøge og nyde underholdning, der er skabt med det formål at skræmme os? (Clasen 2021c, 7). Det er blandt andet dette paradoks, passende navngivet ”The Paradox of Horror”, som forskere i rekreativ frygt gerne vil finde svaret på.

Det Gode Gys

Hvad er rekreativ frygt, og hvorfor er det vigtigt? I Recreational Fear Lab (RFL), Aarhus Universitet, definerer vi rekreativ frygt som adfærd, hvor mennesker frivilligt opsøger aktiviteter, der fremkalder negative følelser, og hvor de forventer at få nydelse ud af disse følelser (Clasen 2023). Rekreativ frygt er, med andre ord, når frygt er sjov. Ud fra denne definition er rekreativ frygt et særdeles udbredt fænomen, som findes i alt fra “titte-bøh” og gemmeleg over ekstremsport og gysermaraton til en tur i Falken i Fårup Sommerland. I betragtning af hvor udbredt rekreativ frygt er som fænomen, er der overraskende lidt forskning at finde på området. Især empirisk data, der undersøger, hvordan legen med frygt påvirker os mentalt og fysisk, er en mangelvare – men vi er på sagen!

Hvis du i de kolde efterårsmåneder befinder dig tæt på Mørkedalen i Vejle, kan du blive mødt af lyden af en brølende totakts motor fulgt af gennemtrængende skrig og gråd. Kilden til støjen er ikke en motorsavsmorder på fri fod i Trekantområdet, men Dystopia Haunted House: En af Danmarks mest kendte horrorattraktioner og epicenteret for RFL’s feltforskning. Her kobler vi villige gæster op til udstyr, der måler deres fysiologiske respons, mens de med hjertet i halsen kæmper sig gennem over 50 rum fyldt med deres værste mareridt. Ved labyrintens udgang mødes forskerholdet ikke kun af skælven og gåsehud, men også af smil og latter. Det virker paradoksalt. Hvordan kan frygt resultere i positive følelser?

Vores bedste bud er, at menneskets fascination af — og glæde ved — det gode gys, er en evolutionær tilpasning, der opstod hos vores forfædre for hundredtusindvis af år siden som en måde at simulere farlige situationer i trygge omgivelser. Legen med frygt fungerer altså som en slags trusselssimulering, der forbereder os på virkelighedens strabadser og farer såsom fjendtlige dyr, giftige insekter — endda sygdom og lemlæstelse, som vores morbide nysgerrighed lejlighedsvis drager os mod. Selve nydelsen ved trusselssimuleringen er et evolutionært gode, der, som en darwinistisk gulerod, får os til at opsøge det lærerige, livsvigtige gys.

Det Rette Gys                                                                                                                  

Det gode gys er karakteriseret ved at det er lige tilpas skræmmende. Hvis man ser en gyserfilm som ikke er uhyggelig, vil man formentlig blive skuffet — og hvis man ser en gyserfilm der er så skrækindjagende, at man besvimer af rædsel, vil man formentlig også være træt af det. Det betyder altså, at der findes et frygtens ”sweet spot”, hvilket beskriver det frygtniveau, der resulterer i maksimal nydelse. Dette sweet spot er forskelligt fra person til person og forklarer hvorfor nogle mennesker opsøger de mest intense gyserfilm som Hereditary og The Conjuring, mens andre har det fint med at se Gremlins. Dette er også grunden til, at Dystopia tilbyder tre niveauer af intensitet: ”scary”, ”intense”, og ”extreme” — der er noget for (næsten) enhver.

Det Sunde Gys

Okay. Vi ved, hvorfor mennesker opsøger det gode gys – men er det overhovedet godt for os? Den seneste forskning tyder faktisk på, at rekreativ frygt kan have en positiv effekt på vores mentale helbred og muligvis også på vores fysiske helbred. Et studie udført under COVID-19 pandemien fandt frem til, at folk der så gyser-eller katastrofefilm følte sig bedre mentalt rustede til krisen end dem, der ikke gjorde (Scrivner et al. 2021).

Selvom det virker paradoksalt, at skræmmende historier kan gøre en skræmmende situation mindre ubehagelig, giver det faktisk god mening, hvis vi tager de darwinske briller på og ser horror som trusselssimulering. Vi kan lære meget om, hvordan en nation og dens befolkning reagerer på en krise omfattet af død og uforudsigelighed ved at beskæftige os med fiktioner, der skildrer det samme.

I en film som Contagion (2011) ser vi, hvordan det kan se ud, når verden rammes af en særligt smitsom, farlig virus, og i miniserien Chernobyl (2019) lærer vi om faren ved at nærme os en usynlig, luftbåren, smitsom trussel — alt sammen værdifuld information for den ængstelige hjerne, der gør sit bedste for at lære om en ukendt, farlig situation. Derfor er det heller ikke overraskende, at Chernobyl og især Contagion blev streamet i stor stil under pandemien (Scrivner et al. 2021; Olsen 2024): Mennesker opsøgte, formentlig underbevidst, viden om den trussel, de stod over for og blev belønnet med en stærkere psyke.

Det er dog ikke kun under pandemier, at det gode gys kan hjælpe os. Der er nemlig grund til at tro, at rekreativ frygt kan løfte vores humør, give os en følelse af at vi får flyttet vores grænser og udvikler os som mennesker – og måske endda dæmpe angst

Gyserfilm, for eksempel, skaber et sikkert rum, hvori vi kan øve os i at beherske vores frygtrespons, hvilket for mange kan være en rar følelse. Derfor er det heller ikke overraskende, at mennesker som lider af generaliseret angst (GAD) ofte opsøger skræmmende historier: Sådanne historier lader os lære om vores indre følelsesliv og verdenen omkring os, både på godt og ondt — og selvom det, vi lærer, ikke altid er positivt, er det ofte bedre at vide besked end at leve i uvished, da netop uvished giver grobund for angst (Scrivner and Christensen 2021).

Det gode gys kan også være med til at løfte vores humør, når vi oplever det med andre, hvorfor vi ofte foretrækker at se en uhyggelig film sammen med vennerne end alene: Den intense delte oplevelse bringer os tættere på hinanden, både fysisk og mentalt, hvilket føles rart (Clasen 2021a). Det gode gys kan faktisk gøres mere skræmmende, hvis det opleves med andre, især i selskab af mennesker, man føler sig tæt knyttet til.

Den seneste forskning udført hos Dystopia viser endda, at gæster, der gik igennem horrorlabyrinten sammen, oplevede hjerterytme-synkroni over både korte og lange tidsintervaller. Denne synkroni var stærkest mellem socialt tætte personer, og højere synkroni var forbundet med højere arousal: fysiologisk aktivering og opstemthed. Dog er det værd at huske på, at øget arousal og dermed frygt både kan være med til at skubbe dig ind såvel som ud af det førnævnte sweet spot of fear. Mere frygt er ikke altid bedre (Andersen et al. 2025). Men dette forskningsprojekt viste altså, at en gyseroplevelse kan intensiveres, hvis man deler den med folk som man føler sig følelsesmæssigt forbundet til.

Den nyeste forskning tyder også på, at rekreativ frygt kan påvirke vores fysiske helbred. I et storstilet feltprojekt udført ved Dystopia fandt vi, at visse mennesker med såkaldt ”low-grade inflammation”, altså en svag, vedvarende og usund aktivering af immunsystemet, oplevede en reduktion af specifikke inflammationsmarkører forbundet med deres inflammatoriske tilstand dagene efter de havde været igennem projektet Dystopias horrorlabyrint (Bønnelykke-Behrndtz et al. 2025). Med andre ord tyder det på, at et godt gys kan have en gavnlig effekt på immunsystemet hos nogle mennesker. Det svarer næsten til at vinterbade – det kolde gys er godt for systemet.

Det Faglige Gys

Studiet af rekreativ frygt er lige så spændende, som det er relevant. Men giver det mening at inddrage rekreativ frygt i gymnasieundervisningen? Vores svar er ja, og det er det først og fremmest fordi vores forskning har vist, at teenagere elsker horror og legen med frygt (Taranu et al. 2025). Man kan altså med et gyserforløb fange eleverne, hvor de er. Derudover er horrorgenren lige så bred som den er dyb — den spænder over alt fra spillefilm og serier til computerspil og VR-oplevelser og findes i næsten uendelige kombinationer af underkategorier og stilarter, herunder body horror, found footage, og analog horror. Fænomenet er yderst komplekst og tilbyder formentlig noget for enhver. Her er det dog vigtigt at huske frygtens ”sweet spot” og forsøge at finde materiale, som ikke er for kedeligt eller for skræmmende for eleverne. Det er dog især i det teoretisk-analytiske arbejde, at rekreativ frygt, både som emne og indhold, åbner mange døre.

I undervisningen kunne en tilgang til rekreativ frygt med fokus på horror være et tredelt forløb, der dækker over gyserfilmens indhold og virkemidler (fokus på værktøjer), dens sociokulturelle funktion (fokus på historisk kontekst) og afsluttes med en elevproduktion, f.eks. en kortfilm, samt rapport over teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af produktet. I så fald ville det give mening at begynde forløbet med en kort introduktion til rekreativ frygt som fænomen for at klæde eleverne på til især arbejdet med horrors sociokulturelle funktion samt dets virkemidler. Dette er nødvendigt, da horrorfiktion gennem historien uundgåeligt må ses som en genre, der fanger og afspejler vores kulturelle bekymringer og uro — vores ”nattetanker”, som Stephen King kalder dem (King 1981). Derfor, for at forstå denne vekselvirkning mellem horror, historie, og vores nattetanker, er vi først nødt til at forstå det biokulturelle fundament, som studiet af rekreativ frygt bygger på. Her henvises til bl.a. følgende litteratur: (Carroll 1990; Phillips 2005; Jancovich 1994; Kjeldgaard-Christiansen 2024; Clasen 2021b)

Når først fundamentet er på plads, er det oplagt at introducere mere tekstnært arbejde, f.eks. ved at sætte fokus på de virkemidler, som horrorfilmen trækker på og hvordan de afspejler både evolutionære og kulturelle mekanismer for frygt. Her kan man f.eks. analysere scener som gradvist opbygger en snigende uhygge gennem forventning versus scener der aktiverer en akut frygtrespons. Man kan også fokusere på et specifikt virkemiddel som f.eks. jumpscares: pludselige og voldsomme stimuli, der aktiverer den primitive hjernes ”startle response” og sætter kroppens forsvar i højeste beredskab (med andre ord: en voldsom forskrækkelse).

I arbejdet med disse virkemidler kan man med fordel sætte eleverne til at undersøge brugen af lyd til at manipulere publikum (Jensen and Clasen 2021). Et klassisk eksempel er scenen fra Kubricks The Shining, hvor lille Danny på sin trehjulede cykel kører ned ad de lange gange på det hjemsøgte Overlook Hotel. Uden lyd er scenen ret kedelig; med lyd er det yderst nervepirrende. Sideløbende ville det selvfølgelig også være nødvendigt at inddrage basal mediefagsteori, ikke mindst for at fostre en generel mediekompetence, men også for at opnå størst mulig succes med den afsluttende elevproduktion.

Det Tværfaglige Gys

Rekreativ frygt som emne og indhold er også rig på muligheder i det tværfaglige arbejde. Først og fremmest gør horrors tværmediale (og ikke mindst tværkulturelle) natur det til et oplagt emne at beskæftige sig med i samarbejde med sprogfagene, f.eks. engelsk. I et sådant samarbejde vil man kunne drage nytte af fagets tekstnære og analytiske fremgangsmåde samt dets kulturelle forståelse — alt sammen gode redskaber at have i sin værktøjskasse. Et eksempel på dette ville være at bruge engelskfaget til at belyse genretræk og fortælleformer som suspense og upålidelig fortæller, og samtidigt i mediefag undersøge hvordan disse træk viser sig som filmiske virkemidler i form af elementer som lyddesign og klipning. I dette samarbejde ville det også være oplagt at inddrage frygtforskningens perspektiv i form af en opmærksomhed på de forskellige biokulturelle frygtmekanismer og hvorvidt teksten gør brug af disse.

Apropos værktøjer er et samarbejde med musikfaget også særdeles oplagt, da det med sin teoretiske tilgang vil være i stand til at redegøre for store dele af gyserfilmens lydside, samt hvordan denne påvirker seeren. Sidst men ikke mindst  skal historiefaget også nævnes som en perfekt samarbejdspartner, især i det tidligere nævnte eksempelforløb. Her vil faget kunne understøtte en dybere forståelse for horrors sociokulturelle funktion og derved vores ”nattetanker” — hvordan horror gennem tiderne spejler historiske begivenheder og kulturelle strømninger.

Der er altså mange gode grunde til at omfavne den rekreative frygt, herunder horrorgenren, i gymnasieskolens mediefagsundervisning. Ikke alene vil de fleste elever være naturligt interesserede i emnet, man vil også kunne bringe fagligt materiale fra en række domæner i spil – og der er grund til at tro, at det kan være ikke alene lærerigt, men måske endda sundt for eleverne (og lærerne) med nogle gode gys på skemaet.

Litteratur

Andersen, Marc Malmdorf, Fernando E. Rosas, Uffe Schjoedt, Pedro A. M. Mediano, Henry Price, Ivana Konvalinka, and Mathias Clasen. 2025. “Scared together: Heart rate synchrony and social closeness in a high-intensity horror setting.” Emotion: 14. https://doi.org/https://doi.org/10.1037/emo0001556.

Bønnelykke-Behrndtz, Marie Louise, Mathias Clasen, Josephine N. E. Benckendorff, Karoline Assifuah Kristjansen, Linea Høyer, Camilla Mensel, Kumanan Nanthan, and Marc M. Andersen. 2025. “Unraveling the Effect of Recreational Fear on Inflammation: A Prospective Cohort Field Study.” Brain, Behavior, and Immunity 123: 1042-1051. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.bbi.2024.10.036. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0889159124006780.

Carroll, Noël. 1990. The Philosophy of Horror or Paradoxes of the Heart. 1st edition. ed. New York: Routledge.

Clasen, Mathias. 2021a. “3: 1“I’m Nervous about Horror Films and My Mental Health”.” In A Very Nervous Person’s Guide to Horror Movies. Oxford University Press.

—. 2021b. A Very Nervous Person’s Guide to Horror Movies. 1 ed. Oxford: Oxford University Press, Incorporated.

—. 2021c. “What’s the Big Deal about Horror Movies, and Who Watches Them, Anyway?” In A Very Nervous Person’s Guide to Horror Movies. United States: Oxford University Press, Incorporated.

—. 2023. “The New Science of Recreational Fear.” Anglo Files (207): 36-41. https://cc.au.dk/fileadmin/dac/Projekter/Recreational_Fear_Lab/2023_AngloFiles_207_RF_MC.pdf.

Jancovich, M. 1994. American Horror from 1951 to the Present. Keele University Press.

Jensen, Frederik Lundsgaard, and Mathias Clasen. 2021. “SKRIIIG! Sådan virker lyden i gyserfilm.” Forskerne Formidler. Videnskab DK. Last Modified 14-3-2021. Accessed 18-10.

King, Stephen. 1981. Stephen King’s Danse macabre. London: Warner Books.

Kjeldgaard-Christiansen, Jens. 2024. “Chapter 16 Horror as Entertainment.” In Entertainment Media and Communication, edited by Bowman Nicholas David, 231-244. Berlin, Boston: De Gruyter Mouton.

Olsen, Mulle. 2024. “Chernobyl as Pandemic Practice: The Appeals of Scary Media During Scary Times.” Leviathan: Interdisciplinary Journal in English (10): 38–60. https://doi.org/10.7146/lev102024144286. https://tidsskrift.dk/lev/article/view/144286.

Phillips, Kendall R. 2005. Projected Fears : Horror Films and American Culture. Westport, Conn: Praeger Publishers.

Scrivner, Coltan, and Kara A. Christensen. 2021. “Scaring Away Anxiety: Therapeutic Avenues for Horror Fiction to Enhance Treatment for Anxiety Symptoms.”. https://doi.org/doi:10.31234/osf.io/7uh6f.

Scrivner, Coltan, John A. Johnson, Jens Kjeldgaard-Christiansen, and Mathias Clasen. 2021. “Pandemic Practice: Horror Fans and Morbidly Curious Individuals are More Psychologically Resilient During the COVID-19 Pandemic.” Personality and Individual Differences 168: 110397-110397. https://doi.org/10.1016/j.paid.2020.110397.

Taranu, Mihaela, Mathias Clasen, Fernando E. Rosas, Helen Dodd, and Marc Malmdorf Andersen. 2025. “Recreational Fear Across Childhood. A Cross-Sectional Study of Scary Activities that Children Enjoy.” Child Psychiatry & Human Development. https://doi.org/10.1007/s10578-025-01850-2. https://doi.org/10.1007/s10578-025-01850-2.