Af UNG:DOX-koordinator Caroline Valentin

 

UNG:DOX er CPH:DOX’s, Københavns Internationale Dokumentarfilmfestivals, uddannelsesprogram, der arbejder med at lave fagligt målrettede arrangementer til gymnasielærere og deres elever, ud fra årets bedste og flotteste dokumentarfilm. Lærere og deres elever inviteres således ind til en undervisningsdag udover det sædvanlige, til filmvisninger og arrangementer i byens biografer hvert år under festivalen i marts. Uddannelsesinitiativet blev etableret i 2012 ud fra idéen om, at den moderne dokumentarfilm kan give elever på landets ungdomsuddannelser et nytænkende, fagligt og kulturelt indspark i undervisningen. I denne artikel reflekterer vi over tendenser inden for dansk dokumentarfilm, og hvordan vi inkorporerer det generelt på CPH:DOX og specifikt på UNG:DOX, til at lave spændende undervisningsrettede arrangementer.

 

Dansk dokumentarfilm har op igennem de sidste ti år oparbejdet et prestigefyldt ry i udlandet, og flere store titler har gjort sig bemærket til både prisuddelinger og på festivalscener verden over.

Oscar komiteen har kvitteret med nomineringer til såvel The Act of Killing som Burma VJ og dansk film har modtaget priser på festivaler som Cannes (Armadillo) og Sundance (Det røde kapel).

Om denne internationale anerkendelse danske dokumentarer modtager, fremhæves ofte det progressive i filmproduktionen.

Charlotte Cook, der er programredaktør for Hot Docs udtaler eksempelvis: ”Danmark er foregangsland, når det gælder dokumentarfilm af højeste kvalitet, og Danmark flytter konstant kunstformens grænser”.

Men hvad er det den danske dokumentarfilm kan, som højner niveauet i sådan en grad at vi som en trods alt lille nation endnu er et foregangsland?

Dansk dokumentarfilm har en lang tradition for at udfordre genrens præmis, vende konventioner på vrangen – og introducere greb som rekonstruktioner, iscenesættelser og et stiliseret visuelt udtryk, som man normalt forbinder med fiktionsfilmens terræn.

Danske dokumentarer har dertil et internationalt ry for at være dels vigtige, dels interessante, og for at kombinere socialt engagement med kunstneriske bestræbelser. En kulturel tyngde og æstetiske nybrud der også er værdsat i CPH:DOX’s festivalprogram, hvor vi forsøger at bestræbe os på at gøre plads til ikke bare de klassiske dokumentariske produktioner, men også de mere eksperimenterende formater, med eksempelvis hybridproduktioner og nye fortælleformer indenfor V.R. (virtual reality) og augmented reality (teknologi, der kombinerer elementer fra den virkelige verden med elementer fra den virtuelle, som vi kender det fra fx Google Glasses.).

Med en teknologisk udvikling der nærmest ændrer det digitale landskab med større hast end vi kan nå at orientere os i det, udfordres den klassiske dokumentarfilm genre af nye digitale formater og platforme.

Som Tine Fischer, CPH:DOX’s festivaldirektør udtaler, ”(…) YouTube og de sociale medier [har] ændret måden, vi forholder os til virkeligheden på, og det sniger sig ind i det dokumentariske felt, (…) eller projekter som norske SKAM, der godt nok er fiktion, men er bygget op med så heftig inspiration fra det dokumentariske, at det nærmere er at betegne som hybrid.”

I UNG:DOX arrangementerne vil vi gerne imødekomme samtidens digitale omstilling – og de nye formater, platforme, måder at fortælle – og konsumere levende billeder på. Finde frem til nye og levende brændpunkter, og ikke gøre det nye teknologiske landskab foran os til en fjende, men noget at udforske, udnytte, at lære at gebærde sig i.

To tydelige tendenser i de sidste års danske produktioner er dels film med et globalt udsyn, film der beskæftiger sig med den globaliserede verden, internationale kriser og problematikker, film der arbejder ud fra et humanitært ansvar og film af international politisk relevans.

Storfilm der modtog stor hyldest fra internationale festivalscener de seneste år er eksempelvis Distant Barking of Dogs og Last men in Aleppo. Fra årets CPH:DOX program kan vi nævne prominente titler indenfor denne tendens, som Western Arabs, On the Inside of a Military Dictatorship, samt mange flere.

Udover globalt orienterede tematikker, rækker en anden tendens i den modsatte retning: med film der beskæftiger sig med det nære, det intime og relationære. Publikumssuccesen Skjold og Isabel af Emil Næsby Hansen er et eksempel på hvordan dokumentarer nærmest kan nedbryde geografiske afstande – og lede sit publikum med ind i det allerinderste hos de karakterer det portrætterer.

Denne særlige evne til indsigt og empati – til at give adgang til virkeligheder og erfaringsrum, realiteter og tilstande der ellers ikke ville være tilgængelige for publikum, er og bliver en af dokumentargenrens helt store forcer.

Disse to tendenser, nye digitale formater, og nære psykologiske kildringer forenes i den nye film Mating. Filmen blev prisnomineret ved Göteborg Film Festival, tiltrak sig stor opmærksomhed ved Berlinalen, og er et eksempel på en unik og visionær filmtilblivelse. Det fotografiske materiale blev nemlig skabt af de medvirkende selv, og instruktøren var hverken til stede ved optagelserne, eller mødte de medvirkende ansigt til ansigt, men havde kun videosamtaler og adgang til deres Skype, Instagram og Messenger m.m.

Filmen følger Naomi og Edwin, der i projektets oprindelige format, ikke skulle møde hinanden, men blot berette om deres digitale datingliv. Da deres møde resulterer i gnistrende intensitet mellem de to, tager instruktøren en ny beslutning, og følger i stedet udviklingen i denne stærke relation, der i høj grad foregår tværs over landegrænser, gennem digital kommunikation.

Filmens interessante tilblivelsesproces, der forbinder tværmediale samspil med digital teknologis nye medier – og en smule skæbneheld – har resulteret i en helt særlig ‘coming-of-age’ fortælling, der kaster et nyt lys på forbindelsen mellem relationsdannelse og teknologi i den digitale tidsalder.

Under festivalen til marts arrangerer UNG:DOX fredag d. 22/3 i tidsrummet 13:30-15:30 på Aveny T en visning af denne målrettet mediefagselever og -lærere, hvor både instruktør Lina Mannheimer og producer Mathilde Dedye vil være til stede og deltage i en talk. Her vil eleverne få lejlighed til at få helt konkret filmspecifik indsigt i instruktørens arbejde og vejen mod en dokumentarfilms tilblivelse, og filmens dramaturgiske principper og fortælleforhold.

UNG:DOX forsøger altid at gentænke aspekter af digital dannelse og kritisk bevidsthed i forbindelse med kulturprodukter, og audio visuelle fortællinger i særdeleshed.

I år kombinerer vi denne vinkel med en filmbegejstret tone, i et arrangement omkring fiktionsgenren ’romantiske komedier’, samt hvordan disse påvirker os, og hvilken indflydelse genrekonventioner og fortællergreb kan have på et publikum i deres relationer til sig selv og andre.

Hele forbindelsen mellem det virkelige liv og hvordan vi bruger visuelle medier er et område der forskes i, tales om, og granskes i vidt og bredt i disse dage – i denne mediefokuserede tidsalder, hvor grænserne mellem hvem vi er og hvad vi foretager os, forbruger og lægger-op -online, er til forhandling.

 

Onsdag d. 27/3 i tidsrummet 12:00-14:00 i Bremen Teater, vil UNG:DOX i øvrigt inkludere en visning af den nye engelske dokumentar Romantic Comedy af Elizabeth Sankey, der netop har haft verdenspremiere i Rotterdam ved IFFR.

Romantiske komedier er ofte udskældt af anmeldere, men elsket af publikum – og er en del af flere generationers kulturelle DNA. Deres status som ’guilty pleasures’ har dog gjort, at de sjældent gøres til genstand for kritisk analyse.

Romantic Comedy gør netop dette, med en lige dele skeptisk og begejstret collage om romantiske komedier, genrens konventioner og hvordan de påvirker vores forventninger, opførsel og tanker om relationer, køn, hvordan vi ser ud og hvordan vi færdes i det sociale klima.

Vi vil gerne fordre en kritisk bevidsthed hos de unge i forhold til fiktionfilmens troper, konventioner og klichéer –og en granskning af de romantiske komediers faldgrupper og potentialer.

Derfor vil dette arrangement ledsages af en diskussion mellem to film- og kulturjournalister, der går i dialog omkring disse tematikker, med henblik på at øge elevernes bevidsthed om repræsentation, skærpe den kritiske sans og belyse i hvilken grad vi formes af de narrativer vi omgiver os med.

 

Vi håber at I som mediefagslærere vil finde årets arrangementer, titler og tendenser relevante for jeres uddannelsesforløb, og vi håber at se mange af jeres klasser til årets festival til marts.

 

Ønsker man at tage sit mediefagshold med til et af arrangementerne, kan man bestille billetter igennem projektleder Amalie Brok via amalie.b@cphdox.dk.

 

Under UNG:DOX er prisen for at deltage i visningerne og arrangementerne altid nedsat til 40 kr. ex moms.

 

Citater og noter:

https://politiken.dk/kultur/filmogtv/art5504906/Dansk-dokumentarfilm-lider

https://politiken.dk/kultur/filmogtv/art6710166/Dansk-dokumentarfilm-er-truet-p%C3%A5-livet

https://www.dr.dk/nyheder/indland/medieforlig-filmproducenter-frygter-doedsstoed-til-danske-film

https://www.alt.dk/artikler/direktoren-for-cphdox-her-er-arets-to-tendenser-indenfor-dokumentarfilm

http://soundvenue.com/film/2018/09/haardt-angreb-paa-dansk-dokumentar-forvandler-panoramaudsigt-til-tunnelsyn-329385