Af Jeppe Laugesen, Vejen Gymnasium og HF
Mit forløb ”Korte Film” omhandler narrative og non-narrative korte film, hvilket både dækker den klassiske kortfilm og et bredt spektrum af kortere videoproduktioner til Youtube, memes med mere. Forløbet indeholder en kortfilmsdel med Richard Raskins syv parametre som udgangspunkt, men også, og det er det nye, fem moduler (á 65 minutter), der omhandler attraktionsfilm. Jeg kørte forløbet for to stx-klasser og en hf-klasse med små ændringer undervejs og to forskellige længere kortfilm til sidst.
Et af de største problemer med at analysere internettets korte og længere videoer er, hvordan man binder det sammen med klassiske analysemodeller og næranalyse på en naturlig måde: det er for eksempel ganske meningsløst at bruge tre-akts-modellen på en video af en kat, der løber ind i en glasdør (jeg vender tilbage til katten senere). Udover mit ønske om at finde begreber, der kunne bruges til at forklare den appeal korte videoer (memes, meme-videoer, vines mm.) har i en næranalyse, ville jeg også gerne have, at terminologien kunne bruges bredere og ikke bare beskrev nyere medier, valget endte derfor på Tom Gunnings attraktionsfilm.
Attraktionsfilm omhandler den specielle form og det indhold, der var dominerende i den tidlige stumfilmsæra, før den narrative spillefilm tog over. Derudover benytter jeg Tereza Rizzos udvidelse af begrebet, som hun kobler til nyere mediers fokuseren på overdrevede fiktive eller dokumentariske begivenheder fremfor længere narrative former. Rizzo nævner også overattraktioner som refererer til de mange opfordringer til at deltage aktivt fremfor passivt, man støder på på Youtube både i videomaterialet og i sidens layout for eksempel “Like” og “Subscribe” opfordringer og knapper.
De to begreber kan favne mange (men ikke alle) af de formmæssige greb specielt de kortere videoer på internettet benytter. Jeg kogte teorien ned til tre elementære kendetegn, som eleverne kan bruge i en næranalyse:
- Attraktionsfilmen tiltaler publikum direkte,
- den overdriver oplevelsen,
- den indeholder en unik begivenhed, fiktiv eller dokumentarisk, som er interessant i sig selv.
Modul 1
Første modul bestod af en introduktion til attraktionsfilm med et historisk eksempel The Big Swallow, og så er ganske kort nyere eksempel på en meme-video fra et Fransk madprogram, hvor en kat løber ind i en glasdør. Hensigten er at vise eleverne, at det er ligegyldigt, om de forstår fransk, fordi det vigtige er den unikke begivenhed. Samtidig kan man se, at programmets klipper har fornemmet det sjove i situationen og har forlænget indstillingen, til folk har grinet færdigt.
Eleverne får stillet opgaven: Lav en næranalyse af The Big Swallow, hvor du beskriver de virkemidler, der er i brug (beskæring, perspektiv, lyd, lys, klipning osv.). Hvilke kendetegn fra attraktionsfilmen kan i finde?
Modul 2
Som lektie skulle eleverne selv finde attraktionsfilm (ofte finder de memes/memevideoer, vines). Dem kiggede vi på i fællesskab og forsøgte at beslutte, hvorvidt de lever op til de tre krav.
Bagefter så vi på, hvordan attraktionsfilmens fokus på unikke begivenheder fremfor narrativ struktur har eksisteret sideløbende med narrative spillefilm i hele filmhistorien. Vi diskuterede musicals, hvor store dansescener stopper handlingen, avant garde-film, hvor jeg viste dem øje-scenen fra Den Andalusiske Hund. Til sidst blev eleverne sat til at lave deres egen attraktionsfilm. Det var meget interessant at se eleverne forsøge sig med kamerateknisk overdrivelse og direkte tiltale af publikum og det udmøntede sig i mange meget forskellige videoer.
Modul 3
Vi startede med at se anslaget fra La La Land som en repetition af attraktionsfilmsbegrebet. Bagefter forklarede jeg, hvad et medie er, og gav nogle eksempler på nyere medier. Det koblede jeg til Teresa Rizzos begreb overattraktioner. Vi sluttede af med en analyse af en Let’s Play video (her er Pewdiepie et rigtig godt eksempel), med fokus på både spillets visuelle udtryk, facecam af Youtuberen og Youtubes brugerflade med brug af Rizzos begreb.
Modul 4
I dette modul, blev eleverne bedt om at finde og næranalysere øjeblikke eller sekvenser i nogle lidt længere videoer lavet af danske Youtubere, der levede op til attraktionsfilmen tre regler. Specifikt havde jeg udvalgt Johannes Brohaves ”JEG SPISER INSEKTER!” og Julie Sofias ” UDFORSKER BAHAMAS _ Julia Sofia ♡”.
De er begge noget længere, end kortfilmene fra stumfilmsæraen, men benytter sig af en intens jump cut-stil med både montage, video-overlays og et hakket sprog (hvor talepauserne er klippet ud), hvilket fint lever op til de tre opstillede krav til attraktionsfilmen. Man kan samtidig få en fin diskussion ud af, hvordan nogle youtubere forsøger at overdrive helt almindelige oplevelser, og hvorfor det kan være. Det kan være lidt en overraskelse, når eleverne genkender virkemidlernes manipulation og forstår, at Julie Sofia bare har lavet kaffe og filmet en helt normal strand på Bahamas: ”Hvordan er det interessant i sig selv” spurgte en del. Til det må man jo bare konkludere, at videoerne har titusindvis af views, så nogle finder det åbenbart interessant.
Modul 5-8
Modulerne bestod af introduktion af Raskin parametre, næranalyse af specielt kortfilm fra filminute.com, men også andre kortfilm. Eleverne var velkomne til at referere til attraktionsfilm, da de meget korte formater ofte lægger op til en anden form for analyse end Raskins. Dette viste sig specielt at være tilfældet i film, der har et slags visuelt trick som overraskelse til sidst (for eksempel Gone Fishing af Aaron Krepack & Jason Sherman)
Modul 9-11
Modulerne blev brugt til analyse og fortolkning af en længere kortfilm. Enten Nightmare at 30.000 Feet (som egentlig er en af fire dele af Twilight Zone: The Movie fra 1984) eller Ødeland (2015) af Jesper Quistgaard fra ekkos shortlist.
Overvejelser
Mine egne overvejelser omkring forløbet er, at det ofte ligger op til praktiske øvelser, og at attraktionsfilmsbegrebet ligesom autenticitetsmarkører i et dokumentarforløb eller suspense-surprise-begreberne i et gyserforløb indeholder nogle klare muligheder i forbindelse med næranalyse. Det, der kan være en udfordring, er, at begrebet kan blive udvandet, hvis en elev for får den opfattelse, at en 15 minutter lang Youtube-confession (i én indstilling med statisk kamera) er en attraktionsfilm. Der skal man være skarp på at fortælle eleverne, hvornår noget ikke er en attraktionsfilm.
Udover mit hf-hold, fik jeg et stx-hold op til eksamen og havde i den forbindelse lavet seks spørgsmål til korte film-forløbet (og resten til et dokumentarforløb), hvoraf 4 var hele kortfilm og 2 bestod af to dele: en filminute-kortfilm plus et uddrag fra en Youtube video. Eksamen forløb uden problemer og eleverne havde godt fat i de centrale need-to-know koncepter, mens dybden i begrebet stadig tillod dygtige elever at brillere. Overordnet set var forløbet en succes, men det har samtidig svagheder: attraktionsfilm som begreb er svært og skal gentages mange gange og koblingen med kortfilm kan udviske forskellen mellem attraktionsfilm og narrative film en smule.
Selve det videomateriale, jeg benyttede, er bredt, netop for at vise eleverne, at udtrykket ”attraktionsfilm” kan bruges til mere end bare Youtube og memes, men at der også er en kontinuitet i film og tv-historien, selv om det nogle gange kan være svært at se. Det er min opfattelse, at forankringen i det kunstneriske er nødvendig for mediefagets eksistensberettigelse, det er hjerteblodet der drænes, hvis man ikke kan koble undersøgelsen af nyere medier til resten af faget, og det er det, jeg forsøgte at gøre i det her forløb.
Seneste kommentarer