Af Malene Moesgaard Ludvigsen, Aalborg Tekniske Gymnasium

Production design er noget de fleste elever intuitivt arbejder med, i et eller andet omfang, men sandsynligvis ikke er særligt bevidste om. Det afspejles desværre også i den manglende danske litteratur på området. Og dog, fordi fornyligt udkom bogen Production Design – Fra proces til udtryk – af Kim Toft Hansen, Jakob Ion Williw og Naja Aggerholm. En ambitiøs og dybdegående introduktion, der ikke alene beskriver og redegør for fænomenet, men som også giver konkrete redskaber til, hvordan man kan gå både analyserende og producerende til værks. 

Production design vs. Mise-en-scéne

Hvad er production design egentligt? Mise-en-scéne begrebet på nye flasker? Ja, vil nogle mene. Bogens forfattere er dog ikke helt enige. Begrebet Mise-en-scéne differentiere sig fra production design ved, ifølge bogens forfattere, at have for megen fokus på iscenesættelse af skuespillere og ikke designet som helhed, hvorfor begrebet Production design retfærdiggøres, idet det behandler designfænomenerne indgående.

”Production design er filmens eller tv-seriens ”tøj”, som fortællingen iklædes. Den skaber filmens story world gennem farver, former og materialer […] Productions designets udtryk er nøje valgt og konstrueret af en productions designer til en bestemt produktion […] Production designerens vigtigste opgave er at realisere historien visuelt!” – Aggerholm, Hansen og Willie (s. 19: 2020)

Jeg vil i denne korte artikel skitsere nogle ideer til, hvad man kan gribe til, hvis man i undervisningen gerne vil inddrage et fokus på productions design – også i relation til location.

Det vi kigger på, men sjældent ser…

Manchetten relaterer sig til artiklens førnævnte problemstilling: At mange elever formentlig ikke er bevidste om production design, hverken i egen produktion er når de selv konsummere filmisk materiale. På sin vis er der hen slående lighed med to af filmens andre parametre: lyddesign og filmmusik. Den velkendte frase: ”God filmlyd/filmmusik, er den vi ikke lægger mærke til ” kan til dels også siges at gælde i denne kontekst. Og det er måske netop derfor, der indtil nu, ikke har været synderlig meget fokus herpå i en dansk kontekst.

Jo mere, jeg selv har ladet mig opsluge af emnet, des mere er det blevet klart, at production designerens fornemste opgave er at skabe sammenhæng. Ikke overraskende kan man derfor betragte production designeren som en art projektleder. Hun eller han har primært ansvaret for filmens/tv-seriens Art department, men skal i lige så høj grad skabe synergi mellem egen afdeling og det digitale design samt kostume design – som visualiseret i nedenstående model. 

Denne konkretisering af production designerens funktion har ikke mindst hjulpet mine egne elever til at tænke holistisk, og på denne måde skabe en mere troværdig og gennemarbejdet Storyworld – i hvert fald på papiret. Hvis man gerne vil konkretisere production designerens rolle og funktion yderligere, så kan jeg anbefale, at man supplerer med en af de mange gode og beskrivende film på YouTube, der ikke mindst understøttes af filmiske eksempler. Det kunne fx være denne: What does a production designer actually do?

Eller denne: Production design – Filmmaking Techniques for Directors: Ep2, der mere eksplicit forklarer teknikkerne bag et godt productions design –  hvor særligt set design, rekvisitter og kostume nævnes som afgørende for at sætte stemning, tematik og etablere karakterer.

Metoder og værktøjer til analyse og realisering af production design

Meget af det, der har manglet for at kunne gå analytisk til værks, eller for at eleverne har kunne arbejde strategisk med production design, har været værktøjer og metode. I førnævnte bog rodes der bod på netop dette. Her nævnes et par eksempler

• Man kan fx kigge på designprocessen, dvs. hvilke forbindelser og opgaver der traditionelt finder sted i både præproduktion, produktion og postproduktion.

• Der kan også arbejdes med et Visuelt katalog (DesignBible) og/eller et moodboard. I førstnævnte arbejder man langt mere indgående med stil, stemning og udtryk end i et moodboard, hvorfor også skrifttyper og grafik indgår som præsentation af den samlede designidé, udover form, farve, tone og tekstur. Der findes mangle eksempler og beskrivelser i bogen Production Design – Fra proces til udtryk, ikke mindst vedrørende den forudgående researchfase.

• En mulighed er også at kigge på De syv designinkarnationer og bruge Cirkelmodellem til at skabe overblik over en given film eller tv-series production design som både proces og udtryk. Der ligger overraskende meget materiale på nettet fra forskellige produktioner, som eleverne kan indarbejde i deres research. Ofte får de en ganske nuanceret og bredere forståelse for filmproduktionens kronologi og det overordnede koncept.
  Denne analytiske fremgangsmåde kræver dog, at man erhverver sig tidligere omtalte bog, idet modellerne kræver en uddybende og grundig gennemgang.

Det skal nævnes, at flere af de designmæssige værktøjer og metoder kræver tid at arbejde med. Enkelte kan også virke svært fremkommelige for nogle elever. 

Hver lærer kender sine elever bedst, og må tilpasse arbejdet herefter. Der er dog ikke tvivl om, at man sagtens kan lade production design indgå som en mindre del i et større forløb. Man kan plukke og nippe fra materialet, som man lyster og finder anvendeligt.

Den helt rette location – og den rette framing

Hvad har location med production design at gøre? Ret meget faktisk! Først og fremmest så indgår scenografi som en vigtig del af et production design. Det samme gør – som tidligere nævnt – kostumer og rekvisitter. Når vores elever arbejder med locations i henhold til productions design, så er det måske ikke så meget, hvad de tilføjer en location – de skal nok huske at medbringe de kostumer og rekvisitter, der er afgørende for fortællingen. Det er snarere vigtigt at kigge på alt det, der er på location i forvejen, og som måske ikke understøtter miljø og karakterer. Ofte optager vores elever i eget hjem, og tænker ikke over hvad rummet eller dets interiør siger om det miljø, eller de karakterer, som filmen forsøger at skildre. Det er også vel meget forlangt at bede eleverne om, at rydde hjemmet for møblement og nips. Ikke desto mindre bør de vide, at inden for framen tæller alt. Det er handler ikke om hvor pænt, velindrettet eller nydeligt, det er. Men om designet passer til filmen. Det understreger Indy Moguls tidligere nævnte video What does a production designer actually do? ganske godt:

Dvs. jo mere renset location er for egne hverdagsting og hverdags-støj, des bedre understøtter det den film, eleverne forsøger at producere – med mindre de selvfølgelig laver en dokumentar omhandlende dem selv. Har man ikke overskud til at rokere rundt, rydde ud og tilføje, så er det måske værd at tænke i natur eller det offentlig rum i stedet – med de problematikker vejr, vind og trafik kan give. Nedenstående eleveksempler – hentet med tilladelse fra egne elever – gør brug af netop dette. I Freak får parkeringskælderen en særlig vigtig rolle for at understrege den følelsesmæssige forladthed, kulde og klaustrofobi som livet uden for normen kan give.

En modsat effekt ser vi i filmen Skovens Jægere, hvor skoven understreger livet uden for civilisationen, der hvor lov og orden ikke længere hersker. I denne film er et tomt og efterladt skur ligeledes taget i brug for bl.a. at forstærke oplevelsen af, at den forfulgtes handlemuligheder er så godt som opbrugte.

Der er, som overstående vidner om, rigtig meget at tage fat på, hvis man gerne vil arbejde med production design. Mulighederne er mange! Det handler snarere om at begrænse sig.

————
Artiklen er bygget over viden og materiale fra bogen: 
Production Design – Fra proces til udtryk
Hansen K. T., Williw, J. I. og Aggerholm N.
Samfundslitteratur (2020)