Af Freja Brendstrup Hansen, Elev på Brøndby Gymnasium (Mediefag B)

Dokumentarfilm hører under storgenren fakta, og dokumentargenren viser den eksisterende virkelighed, Men som elev skal man huske, at dokumentarfilm også er en bearbejdning af virkeligheden. Genren er oplagt til at portrættere unikke miljøer og karakterer, som man ellers ikke ville møde. På mediefag B er der krav om at arbejde med dokumentargenren, og denne artikel belyser processen og erfaringerne fra en elevs synspunkt. 

Fra en mediefagselev til en anden, er det vigtigt at påpege fordele og ulemperne ved den praktiske produktion af en dokumentarfilm. Inden præproduktionen er formuleringen af kendetegnene ved dokumentargenren en betydningsfuld faktor for at kunne gennemføre produktionen af dokumentarfilmen. Jeg tog udgangspunkt i John Griersons udsagn om, at dokumentargenren er en del af en eksisterende virkelighed, og dels, at der i udvælgelsen samt bearbejdningen af denne virkelighed ligger et kreativt, kunstnerisk og subjektivt projekt. Det skulle ikke være et emne, der allerede var blevet berørt eller fremstillet gennem mediefaglige produktioner førhen, det skulle være unikt. Jeg kom hurtigt til at tænke på min storebror, da jeg skulle finde dette projekt. 

Min storebror har aftjent værnepligt, og jeg har selv i en længere periode overvejet, om jeg skulle gøre brug af min værneret. Derfor var det oplagt at undersøge, om jeg skulle tage værnepligten frivilligt og hvorfor? Projektet blev for mit vedkommende dermed betydningsfuldt og vedkommende. Derfra var det egentlig bare at finde ud af, om mine brødre ville være en del af mit dokumentarprojekt. Hvilket de havde svært ved at sige nej til. 

Præproduktionen

Dokumentarfilmen starter som ethvert andet mediefagligt værk med en præproduktion. Præproduktionen er den vigtigste del af processen for et vellykket værk. Et råd her er at få styr på følgende: 

• Er det et spændende projekt? 
• Kan de medvirkende belyse det, vi ønsker? 
• Er personerne interessante nok og har de noget på hjerte? 
• Kan jeg forholde mig objektivt i en interviewsituation? 
• Kan det underbygges med arkivmateriale? 
• Kan jeg filme det, jeg forestiller mig? 
• Tør jeg spørge om det, jeg vil belyse? 
• Ved jeg, hvad jeg vil med dokumentaren i forhold til fx genre og præmis?

Erfaringen på mediefagsholdet var netop, at de grupper som ikke kunne svare ja til ovenstående, fik store problemer i redigeringen. 

I præproduktionen er det en god ide først at få styr på de centrale virkemidler for at kunne opfylde kravet for den udvalgte dokumentargenre. Og sidst men ikke mindst kompositionen for dokumentarfilmen. For at få fremdrift samt spænding i min dokumentarfilm inddrog jeg 3-akter modellen: Først introduceres karaktererne, dernæst en midte, hvor konflikten udvikles og en slutning, hvor løsningen på konflikten rundes. 

Dermed ikke sagt, at man ikke må inddrage berettermodellen i sin dokumentar. Berettermodellen er en rigtig god komposition til at pointere og illustrere præmissen, da det er en videreudvikling af 3-akter modellen. Berettermodellen er specielt god til at illustrere dramaturgien i længere dokumentarfilm, men kan også sagtens inddrages i mindre produktioner. Manuskriptet var det centrale element for at få opfyldt præmissen for min dokumentarfilm. Mine brødres udsagn og en voice-over var vigtige for at fremme det rigtige budskab. Derfor er det vigtigt at få sit manuskript på plads, hvis man som elev skal kunne komme videre samt starte med sin dokumentar. En praktisk produktion af dokumentarfilm er en langvarig og hård arbejdsproces, og det er derfor grundlæggende at finde noget, man brænder for. 

Fra præproduktion til optagelse

Processen fra præproduktion til optagelse er egentlig lige til. På forhånd skal man være klar over valg af location og akustikken på den udvalgte location for at lyd og lys fungerer i dokumentarfilmen. Derefter er det en god reminder at huske perspektiver, beskæringer samt symbolik ved optagelserne af interviews samt stemningsbilleder. Jeg oplevede, at nogle af optagelserne fra mit kamera var blevet en lille smule utydelige, hvilket var frustrerende at finde ud af. Det er derfor vigtigt at dobbelttjekke sine optagelser for at se, om de kan benyttes. Derudover er det vigtigt at have forskellige locations, så der skabes fremdrift i dokumentarfilmen. De forskellige locations er også med til at underbygge autenticiteten. I min film om værnepligt, filmede jeg således interviews to forskellige steder, og underbyggede det med en masse arkivmateriale fra min ene storebrors værnepligt. Han havde heldigvis utroligt mange at vælge imellem, så det var nemt at finde relevant materiale. 

En af de delkonklusioner min klasse og jeg fandt frem til efter processen med filmning var, hvor svært, det var at få karaktererne i dokumentarfilmene til at besvare de spørgsmål, som man gerne ville have en bestemt besvarelse på. Det er derfor vigtigt at påpege, at det er uforudsigeligt, hvad karaktererne svarer, samt om de overhovedet svarer på spørgsmålet. Karaktererne kan være nervøse eller have svært ved at holde almindelige pauser i deres fortællinger, og så bliver det svært at redigere bagefter. Derfor skal man som elev være omstillingsparat i forhold til mulige gentagelser samt omformuleringer af spørgsmål til interviews. Derudover er det vigtigt at påminde karaktererne om at svare i hele sætninger, da ja og nej spørgsmål oftest er ubrugelige. Til sidst – men ikke mindst – er det vigtigt at have nok materiale til redigeringsprocessen, da det kan være svært at dække en 7-10 minutters dokumentar ind med for lidt eller manglende materiale. Og man skal faktisk have ret meget materiale for at have nok!

Fra optagelse til redigering 

Redigeringsprocessen var den længste proces ved produktionen af dokumentarfilmen. Min gruppe og jeg havde 30 minutters videomateriale, som skulle forkortes ned til 7-10 minutters materiale. Dette er en langvarig og hård redigeringsproces, da man hele tiden skal tage beslutninger undervejs omkring, hvilket materiale der er brugbart. Derudover nærstuderer man hvert enkelt klip samt redigerer i dem. Derudover skal man tage stilling til eventuelle fiktionskoder, herunder underlægningsmusik, samt fremstilling af montageklipning og udvælgelse af arkivmateriale. 

Det er også i redigeringsprocessen, at man forholder sig til dokumentargenrens filmiske virkemidler, hvad enten det er i form af autenticitetsmarkører, fakta- og/eller fiktionskoder. 

I redigeringsprocessen er man også nødsaget til at forholde sig til den subjektive vinkel i ens dokumentarfilm, da man i redigeringsprocessen som sagt bearbejder den virkelighed, man har filmet. Derfor er det vigtigt, at man som elev hele tiden husker sig selv på formålet med dokumentarfilmen.    

På mediefagsholdet oplevede vi blandt andet at have for få moduler til redigering af vores dokumentarfilm, og da de fleste elever på Brøndby Gymnasium dyrker sport efter skole, var det svært at mødes efter timerne. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at have i mente som lærer, og ikke mindst elev, at det tager tid at skabe en god dokumentarfilm. Mange tænker måske, at det er hurtigt og nemt at lave en dokumentar, fordi man ”bare” skal få nogen til at sige noget, men mængden af materiale og den måde man bliver nødt til at arbejde med det på, kræver en masse tid. I redigeringsfasen er man desuden ekstremt afhængig af, at man i præproduktionen har kunnet svare ja til de stillede spørgsmål. Erfaringen viste, at nogle grupper ikke havde forholdt sig til dem og resultatet blev derfor mangelfuldt. Flere film var kun 2-3 min. lange og uden en reel handling. 

Som elev må man være omstillingsparat i forhold til at tilsidesætte sin egen fritid for at redigere og producere den bedst mulige dokumentarfilm. Man kunne også forsøge at påvirke sin lærer til at give mere tid til redigeringsprocessen, eventuelt ved hjælp af kage. 

Fremvisning af dokumentarfilmen 

 Fremvisningen af ens dokumentarfilm er en feedback- og evalueringsproces, som er betydningsfuld for ens mediefaglige projekter i fremtiden, da andre øjne og perspektiver kommer til udtryk ved fremvisningen. 

Ved fremvisningen af min gruppes produktion af dokumentarfilmen om værnepligt, kan vi blandt andet tage med os, at brugen af autenticitetsmarkører som interviews, voice-over og arkivmateriale fungerede rigtig godt for præmissen bag vores autoritative dokumentar.  Noget andet var, at akustikken på vores locations samt de valgte locations kunne have været bedre. Vi burde have tænkt mere over placeringen af de medvirkende. I en film om værnepligt ville det have været oplagt at placere dem enten på et grønt areal eller en kaserne. 

I produktionen af dokumentarfilm skal man som elev huske, at helheden er afhængig af de autenticitetsmarkører og de fakta- og fiktionskoder man vælger for at tydeliggøre præmissen. Man har mulighed for at arbejde med sin passion og give sit eget (subjektive) syn på en del af virkeligheden. Som elev skal man også være opmærksom på den hårde arbejdsproces, man skal igennem i produktionen, men man kan få en vellykket, sjovt og tilfredsstillende film ud af det.