Af Jane Knudsen, Rødkilde Gymnasium

Åbenbart ret mange, for kriminalfilm er en populær genre – også blandt vores elever.  

Jeg vil her dele et c-niveau forløb om detektiver. Hvor mange – men ikke alle – af de faglige mål i læreplanen integreres, og som rummer mulighed for at udvide eller minimere alt efter tiden, du har.  

Forløbets titel: Detektiven i fakta og fiktion

Jeg har afholdt forløbet som ét ud af to teoretiske forløb på c-niveau. Det varer 18 lektioner af 75 minutters varighed, hvoraf 7 af dem bruges på pilotproduktion. Det forudgående forløb omhandlede tv-serier, og jeg skabte i den forbindelse overlap mellem de to forløb ved at vise et afsnit fra en krimiserie, så elevernes mulighed for at sætte et eksamenscitat ind i en kontekst bliver bredere. 

PROGRESSION: 

Jeg starter bevidst i elevernes comfort zone, nemlig med fiktionsdelen, hvor de introduceres til kriminalfilm genremarkører og anvender dem i en næranalyse af et citat fra BBC tv-serien Sherlock Holmes, hvor vi også har fokus på filmisk stil. 

Efterfølgende bringes teori om det umage par og hårdkogt vs klassisk detektiv i spil i forbindelse med screening af spillefilmen Se7en, hvor også dramaturgi (berettermodel, fremdriftselementer), tematik, præmis og kriminalfilm genremarkører fremanalyseres.Så træner vi traditionen tro næranalyse, da eleverne analyserer et kort citat fra filmen. 

Teori afløses af praksis, da elevernes pilotproduktion startes op. Her indsætter jeg benspænd, så de skal anvende

1. kriminalfilm genremarkører
2. 3-akter strukturen og 
3. FEMO-principper (introduceret i forrige forløb). 

Efter pilotproduktionen vender vi igen tilbage til teori og ser et 20 minutters citat fra DR-serien Edderkoppen, hvor fokus er på plot, karakterfremstilling, tematik og genremarkører. Ligeså introduceres begreberne dokudrama samt fakta-, fiktions- og dobbeltkontrakt.

At der kan være et element af virkelighed i film leder naturligt over i forløbets faktadel, og her tager jeg udgangspunkt i grundbogen DOX af Dorte Granild og Mette Wolfhagen.  Undervejs i de følgende lektioner har vi løbende fokus på, hvordan journalist/tilrettelægger eller instruktør fremstilles som en detektiv i jagten på sandheden. 

Første time indledes med en PowerPoint med screenshots, der viser eksempler på dokumentarens spændvidde, og jeg fortæller helt kort om de enkelte dokumentarer, hvorefter lektiespørgsmål diskuteres: Hvad definerer en dokumentar, hvorledes begrebet autencitetsmarkører skal forstås, forskellen dokumentarfilm vs tv-dokumentar samt forståelsen for etiske retningslinjer (medieetik samt presseetik) 

I timens sidste del introduceres eleverne via læreroplæg for den observerende dokumentars genremarkører og skal lave mobiloptagelser, hvor de anvender disse. Disse optages i 2-3 mands grupper, og der anvendes klip-i-kameraet princippet, som sendes til en fælles delingsplatform fx Drev. 

Til næste time har de læst om den observerende dokumentar og sidder i matrixgrupper og ser 1-2 andre gruppers øvelser fra sidst igennem og giver feedback på observerende genremarkører + forbedringsforslag. 

Vi ser herefter i fællesskab et observerende citat, der er nævnt i DOX-bogen, nemlig Dømt til behandling, og eleverne arbejder derefter med spørgsmål hertil med hjælp af en oversigt med screenshots under gruppearbejdet (hvilket styrker deres arbejde). Derefter har vi en heftig debat på klassen

Som lektie til næste time har eleverne læst om den autoritative dokumentargenre i DOX, og elevernes forforståelse af forskellige kildetyper aktiveres (erfaringsperson, partskilde, ekspertkilde). Som i forrige time arbejder de med et citat; denne gang Skatteadvokaternes tag-selv-bord. 

Næste lektions arbejde ved lekitiepulten i privaten omhandler den deltagende dokumentar. For at øve eleverne i at kende forskel på de tre klassiske dokumentargenrer starter timen med en Quizlet i Learn Mode, hvor eleverne parvis kan hjælpe hinanden med finde frem til, hvilke kendetegn der tilhører hvilken genre (og hvilke de indser har nogle overlap. 

For at gøre eleverne fortrolige med hvordan det kunne se ud til eksamen, arbejder eleverne herefter med et fire minutters citat fra anslaget af Operation X -besat af Dæmoner med tilhørende prøveeksamensbeskrivelse. som ved eksamen har de 30 minutter til at arbejde med citatet, hvorefter vi samler op på deres analyser i fællesskab. 

 I gennemgang af et citatets næranalyse starter og stopper jeg ofte afspilningen og spørger ”hvad lægger I mærke til (virkemidler), og hvordan fortolker I, hvad der sker?”. På den måde kan alle byde ind. Er klassen aktiv, kan de blot bedes om at række hånden op, når de har en pointe. Hvis de er tilbageholdende, så stopper jeg, når jeg ved, der er noget vigtigt, vi skal have fat i. 

Slutteligt i forløbet screenes dele af dokumentarserien The Jinx (HBO, 2015). Jeg viser første afsnit samt afslutningen på afsnit seks (de sidste 6 minutter). Det analytiske fokus er bredere, da eleverne har en større begrebsapparat på dette tidspunkt og derfor analyseres både dramaturgi, nøglescener, træk fra forskellige dokumentarer, hvordan instruktøren fremstilles som en detektiv, autencitetsmarkører og medieetik. For at eleverne kan følge springet fra afsnit 1 til 6 har jeg iøvrigt sammenfattet, hvad der sker i plottet, hvilket eleverne har læst forinden (lektie)… Dette repeteres kortfattet for eleverne, inden slutningen ses og diskuteres.

Lektien til sidste lektion i forløbet er at færdiggøre spørgsmålene til dokumentarserien og at læse en anmeldelse heraf, hvor de skal skrive 3-4 interessante pointer ned vedrørende dokumentaren (f.eks. ift. etik, fremstilling af Durst, produktionsprocessen, forholdet til seeren). Der plejer på den baggrund af opstå fagligt kvalificerede klassediskussioner om medieetik og kommercialisering. Undervejs i klassediskussionen vises scener fra The Jinx fx rekonstruktionsscener når virkemidler eller etik omtales. På den måde sikres at hele klassen kan følge de faglige pointer.  

Slutteligt plejer jeg at lave et show-and-tell Powerpoint læreroplæg med supplerende viden om andre dokumentartyper (performativ, poetisk og refleksiv) som deles med eleverne. De stærke elever kan typisk også inddrage denne viden ved eksamen, selvom det ikke er kernestof.

Der kommer konstant nye kriminalfilm på diverse medieplatforme, så det er relativt nemt at tilpasse materialet i forhold til hvad man selv – og ideelt også eleverne – fascineres af 😊

LEKTIONSPLAN: 

FIKTION: 

1. Lektie: kriminalfilm kompendium (genremarkører). I timen anvendes teori på citat fra BBCs Sherlock Holmes

Dette kan – hvis tid hertil – udvides til også at have fokus på at træne eleverne i at sætte et citatet ind i en kontekst. Se i så fald evt. Dorthe Granilds videoessay om netop kontekster https://www.emu.dk/modul/kontekster# med eleverne + lav gerne en skabelon til eleverne som de kan udfylde med mediekredsløbsmodellens enkelt dele, som så nemt kan udfyldes. 

2. Lektie: Elevark med spørgsmål til filmen. I timen: screening Se7en (127 min)

3. Lektie: Brug 15 min på at begynde at svare på spørgsmål til filmen. I timen: screening fortsat og tid til at besvare spørgsmål (i mindre grupper)

4. Lektie: Besvare alle spørgsmål til filmen. I timen: Se7en klassediskussion + næranalyse af citat fra filmen

5. 7 lektioner (5-11): Øveproduktion (3 lektioner til præproduktion, optagelser i fritiden, 3 postproduktion, 1 til fælles screening)

12. Ingen lektier. I timen:  Spørgsmål til Edderkoppen vises, citatet (20 min. screenes). Gruppearbejdet og klassediskussion

FAKTA: 

13. Lektie: Læse i DOX om dokumentargenren, autencitetsmarkører og etik. I timen: Opsamling på lektien og løbende spørgsmål og små opgaver i takt med at teori gennemgås og diskuteres. Til slut mini-øvelse med fokus på observerende genremarkører (se nederst)

14. Lektie: Læse i DOX om autoritativ dokumentar. I timen: Små grupper ser og giver feedback på mini-øvelse. Fælles screening af Dømt til Behandling citat, gruppearbejde og fælles opsamling

15. Lektie: Læse i DOX om autoritativ dokumentar. I timen: Fælles screening af Skatteadvokaternes tag-selv-bord citat, gruppearbejde og fælles opsamling

16. Lektie: Læse i DOX om deltagende dokumentar. I timen: Quizlet Learn mode med begreber fra de tre dokumentarer (laves parvist). Parvis screening og arbejde med Operation X citat og fælles opsamling. 

17. Lektie: Læs elevark med spørgsmål samt plotbeskrivelse (slutning udeladt). I timen: Screening: The Jinx (50 min) samt tid til at diskutere og besvare spørgsmål i grupper

18. Lektie: Færdiggør besvarelse af spørgsmål til The Jinx samt læs anmeldelsen ”Først døde hans kone, så hans veninde og til sidst hans nabo” og skriv 3-4 interessante pointer ned vedrørende dokumentaren. I timen: Klassediskussion samt opsamling på pointer fra artiklen. Scener vises undervejs i klassediskussioner + virkemidler fremhæves. Lærergennemgang af supplerende viden om andre dokumentartyper (performativ, poetisk, refleksiv)

Dette kan – hvis tid hertil – udvides til også at rumme teori om målgrupper og flere forskellige film og citater fra forløbet kan bringes i spil. 

MATERIALE BRUG I FORLØBET:

• Handout med den kriminalfilm kendetegn (klassisk vs hårdkogt)
• Eva Redvall Norup: Kriminalfilm. Fra Filmgenrer. Det danske Filminstitut. 2006.
• DOX – forløb i medier af Dorthe Granild og Mette Wolfhagen. Lindhardt og Ringhof, 2016.  Kompendium udleveret til eleverne bestående af følgende sider fra bogen: 14-26, 28-31 (definition, autencitet, etik), 32-44 (de klassiske dokumentargenrer), 95-96 (analysemodel)
  

Film, serier og citater fra Detektiven i fiktion:

• BBC Sherlock Holmes (de første 12 min)
• David Fincher: Se7en (1995) 
• 30 minutter fra pilotafsnittet af tv-serien Edderkoppen (marts 2000)

Detektiven i fakta

• Maria Lyhne Høj: På Ubestemt Tid.  DR, 2015 (citat)
• Mads Nilsson, Troels Kingo:  Advokaternes tag-selv-bord. DR, 2015 (citat)
• Morten Spiegelhauer: Operation X (citat)
• Uddrag fra afsnit 1 og 6 af The Jinx (miniserie på Netflix, 2015-) 50 min
  

BEGREBER:
Detektiven i fiktion: Klassisk detektiv (ærlig, klog, deduktiv- skarp hjerne), hårdkogt detektiv (man følger både detektiven og forbryderen; rå og barsk detektiv på kanten af loven; antihelt).

Detektiven i fakta: Observerende dokumentar (fluen på væggen), autoritativ dokumentar (voice of God), Deltagende dokumentar (fluen i suppen), afslørende journalistik, autencitetsmarkører, etik, kildetyper (erfaringsperson, ekspertkilde, partskilde). Dramaturgi: bølgemodel, berettermodel, mosaikstruktur




—

MINI-FILMØVELSE:  DEN OBSERVERENDE DOKUMENTAR

I skal optage en eller flere scener til en kort dokumentarfilm, hvor I skal overholde følgende kriterier

1. Kortfilmen må vare højest 3 minutter 
2. Prøv at skildre Rødkilde som studiemiljø med mennesker– men forsøg at undgå at folk bliver påvirket at kameraet. 
3. Brug den observerende dokumentars kendetegn:

• Fluen på væggen/”show”: skildrer et hjørne af virkeligheden (enkeltpersoner, grupper, institutioner, bestemte miljøer) så det fremstår så autentisk som muligt
• Lange indstillinger (ofte lange travellings)
• Panorering og evt. zoom i stedet or at klippe
• Mange nærbilleder (identifikation og indlevelse)
• Brug af håndholdt kamera
• Reallyd (dvs. ingen voice–over, mellemtekster eller interview-sekvenser