Af Maria Lundborg, Sorø Akademi
Redigeret af Louise Kisum, Sorø Akademi

 

“Vi river det hele op ved rode og begynder forfra.”

Den beslutning blev vi enige om i vores mini-faggruppe på to, i foråret 2018. I det forgangne år, havde vi forsøgt at integrere den ny læreplan i det årshjul, vi allerede fulgte. Men det var hele tiden med en fornemmelse af at lave knopskydninger og mase noget ind hist og pist for at få det til at passe med de nye krav i faget om at inkorporere nyere medier, platforme og målgrupper. Det var utilfredsstillende for os, og måske lidt mindre bevidst, men alligevel, også for eleverne.

Samtidig så vi det som en chance for netop at tænke faget på ny og samle den erfaring og de tanker, vi i forvejen havde talt om i de seneste år, og integrere det hele i nye forløb, der kunne supplere og udvide hinanden, ideelt set.

 

Grundforløbet har vi i længere tid haft en frustreret oplevelse af, som et par måneder, der ikke kunne bruges direkte til en eventuel eksamen. Som mange andre gør det, viste vi en masse citater fra mange forskellige film og genrer, som skulle eksemplificere filmsproglige begreber.

Vi ville gerne noget andet. Vi ville gerne, at grundforløbet også genererede indsigt i en genre, for at give eleverne et fokus og en fornemmelse af sammenhæng mellem citaterne. Det ville også gøre, at vi netop kunne lave citater i den genre til eksamen. Da vi i forvejen havde undervist i gys, med fokus på psykologisk gys, og vi synes, det er en velegnet genre til et grundforløb, lavede vi et grundforløb i filmsproglige virkemidler og genretræk indenfor horrorgenren.

Det var på bekostning af uendelig mange yndlingsfilmcitater, men kill your darling(s) må jo også gælde for lærerne nogle gange.

Åbningssekvensen i IT er det skønneste eksempel på klassiske filmsproglige virkemidler. Her er alt fra dialogklipning i halvnær, over travelling, fugleperspektiv, kranskud, nærbilleder og ultranær af Pennywise’s rødsprængte øjne i kloakken. Der er suspense og surprise, og det hele er så uendelig pænt og lækkert og uhyggeligt.

Hvert modul, næsten, byggede vi op i én lektion, hvor vi analyserede uddrag fra film, og den anden brugte vi på små øvelser, som havde det samme fokus – billedkomposition, kamerabevægelser, mise-én-scene, klippemetoder osv.

Det fungerede rigtig godt. Det er tilfredsstillende at bevare faget som et kreativt fag, og motivationen højnes hos eleverne, når de får lov at arbejde praktisk så ofte.

Udover IT, så vi klip fra CRIMSON PEAK, THE SHINING, PSYCHO og AMERICAN HORROR STORY, sæson 1, episode 1. Vi brugte et par trailere og et par reklamefilm, der også gør brug af horror-genretræk herunder en skøn IKEA-reklame, som er en spoof på THE SHINING, og desuden traileren til THE CONJURING og til THE BLAIR WITCH PROJECT, med klare autenticitetsmarkører, og 2 reklamefilm for Phones 4u med sloganet: “Missing our deal will haunt you.”

Ideen med at trække de andre formater ind, hvor horrortrækkene er genkendelige og effektive, er naturligvis at vise noget om kommunikation og platforme.

Eleverne fik tre moduler til at lave en penneøvelse, hvor oplægget var, at de skulle lave en film med klare horrortræk, og at de skulle vælge subgenre. Desuden kunne de vælge mellem, om de ville lave en kortfilm eller en reklamefilm. I det sidste modul på grundforløbet, så vi elevernes film, de gav og modtog feedback, og hver gruppe skulle ganske kort præsentere, hvordan de havde arbejdet med filmsprog, genretræk og subgenre. De skulle desuden redegøre for filmens målgruppe, og for hvilken platform filmen kunne vises på.

 

 

 

 

 

 

I år har vi tilrettelagt grundforløbet på samme måde, stort set, som vi gjorde sidste år.

 

Vi planlagde derefter to tematiske forløb, UNGDOM og KRIG.

Vi lagde ud med UNGDOM, efter grundforløbet. Her analyserede vi spillefilm, (web)serier, dokuserie og (web)kortfilm. Vi anvendte “UNGDOM – forløb i medier” som lærebog. Her er inspiration at hente, og gode begreber og analysemodeller.

Vi så hele BEND IT LIKE BECKHAM og hele NORDVEST.

Begge film analyserede vi også dramaturgisk. Eleverne analyserede med skiftende fokus; på strukturen med en plotpointmodel og en aktant-model, og på karaktererne, deres karakterfunktioner og udviklingen af dem. Analyserne brød vi op gennem små kreative øvelser, hvor de udviklede karakterer ved hjælp af 30 hurtige spørgsmål, gav dem karakterfunktioner og satte dem op i strukturer.

Det var vores ide, at eleverne via disse øvelser skulle arbejde hen mod en pilot. Vi afveg dog fra den ide, fordi vi oplevede, at de havde brug for at arbejde frit, da de skulle i gang med at lave en ungdomskortfilm. Fremover vil vi gerne gå efter, at de i hvert fald gemmer ideer til karakterer og plotideer i en bank på Google.docs. De skal tage udgangspunkt i de karakterer og plotideer, når de begynder det egentlige arbejde med piloten. Det vil dels give fokus og seriøsitet til øvelserne, at der er et mål på længere sigt med dem, dels sparer det noget tid i forbindelse med manuskriptudvikling til piloten.

BEND IT LIKE BECKHAM er en charmerende og velfortalt film. Den er både en film om et psykologisk oprør og et kulturelt oprør. Billedsproget er stadig pænt og lækkert og nogenlunde ungt med skønne montager og parallel- og krydsklipninger, som er eksemplariske.

Filmen er god til både drenge og piger: den er eksemplarisk i forhold til definitioner fra Ungdomsfilmbogen, og dramaturgien følger de klassiske regler for det gode drama.

Michael Noers NORDVEST er en ungdomsfilm med et psykologisk og et socialt oprør. Den er også beskrevet i Ungdomsfilmbogen, hvilket er et plus. Samtidig har den træk fra gangstergenren, som giver lidt mere at snakke om og kan inspirere til elevernes egne film. Temaerne er klassiske ungdomsfilmtemaer også her, om identitet, kriminalitet og venskab. Der er anvendt autenticitetsmarkører, kameraet er håndholdt, stilen er ung og dogme-agtig.

Vi analyserede uddrag fra SKAM, lidt fra 1. sæson og lidt mere fra 3. sæson. Fokus på 3. sæson var identitet og seksualitet. Især nok udvalgt for at give drengene lidt udsyn. Det tog de godt imod, både drenge og piger.

SKAM brugte vi både i en tematisk analyse indenfor ungdomsserien, og til at se på det tværmedielle – platforme, kommunikation, formater og public service.

Vi brugte lidt rigeligt tid på SKAM, fordi der er så mange aspekter, der kan spindes endeløse tråde om. Ikke pga. lyst, men tid, må vi stramme op på den del af forløbet til næste år.

Indimellem så vi Martin de Thurahs kortfilm UNG MAND FALDER, som har et surrealistisk billedsprog (og lydsprog), og som også er et psykologisk oprør. Samtidig kan den inspirere til andre måder at bruge virkemidlerne på i kortfilmen. Her kan man også komme omkring kortfilmens dramaturgi og Raskins 7 parametre.

Vi brugte afsnit 1 fra dokumentar-serien OPRØR FRA GHETTOEN til at komme omkring dokumentaren indenfor ungdomstema-forløbet. Her var vi også omkring Gallups Kompas og talte autenticitetsmarkører. Udsnit af dokuserien er med i Ungdomsfilmbogen under det kulturelle oprør. Den er god til at vise forskellige former for optagelse, hovedpersonen optager med egen mobiltelefon, og hendes optagelser klippes sammen med optagelser lavet af en professionel fotograf, så man kan tale om effekten af optagelserne som forskellige virkemidler, og hensigten med det.

Oprør fra Ghettoen blev også en blød overgang til næste forløb, hvor krig var det samlende tema – men med særligt fokus på krigsdokumentar.

I en evaluering af ungdomsforløbet, er vi nået frem til, at vi elsker BEND IT LIKE BECKHAM, men at den er blevet lidt gammel. Vi har besluttet os for at analysere FISH TANK af Andrea Arnold i stedet for. Vi beholder NORDVEST. Og så må vi jo se, hvad vi finder på, når vi står midt i det. HBO’s nye ungdomsserie EUPHORIA er i spil, men lad os se.

 

 

 

 

 

 

Som inspiration til piloten, viste vi blandt andet KIDDER. Det er en slags kortfilm, som udelukkende består af kommunikation på én smartphoneskærm – vi ser kun hovedkarakterens skærm, til gengæld kommunikerer han på adskillige platforme parallelt. Den er sjov og overraskende velfungerende, endda rørende til sidst. Den er produceret af BBC Scotland – http://www.celticmediafestival.co.uk/view-entry/4147

 

Vores forløb om KRIG blev barberet ned til et minimum. Det var kun tid, der gjorde, at det blev det, og det var utilfredsstillende. Omvendt må vi anerkende, at vi har lært noget om, hvor komprimeret et forløb kan være, og alligevel give god læring, måske især fordi eleverne på det tidspunkt, har lært ret meget fra de to foregående forløb.

Vi brugte LEVENDE BILLEDER, DOX og KRIG i uddrag i forløbet. Det var nødvendigt for os at vælge dokumentargenrer skarpt ud, fordi vi var pressede i forhold til tid. Derfor havde vi kun fokus på den autoritative og den observerende dokumentar, som de er defineret i DOX.

Vi så DEN HEMMELIGE KRIG i uddrag, som eksempel på den autoritative dokumentar, og vi så hele ARMADILLO (i den korte version), som eksempel på den observerende dokumentar. Begge film analyserede vi i forhold til autenticitetsmarkører, genreelementer og filmiske virkemidler.

Det virkede godt at have spotlight på de to eksemplariske film – på kort tid, fik eleverne en god fornemmelse for genretrækkene, og det var i vores øjne langt bedre end at skyde med spredehagl og brede sig over flere dokumentartyper.

Vi supplerede med citater fra WHITE HELMETS

Vi havde planlagt at se LAST HIJACK – https://lasthijack.com som en tilsnigelse i forhold til krigstemaet. Det er en spændende interaktiv dokumentar, hvor seeren selv “klipper” eller klikker imellem de forskellige involverede – kapreren, den kaprede, pårørende etc. På sin vis gør den det samme som en dokumentarfilm, der er klippet sammen, men idet man selv involveres, fordi man aktiveres, sker der noget andet. Og ideen om, at ingen ser den samme film, fordi alle vil klikke forskelligt rundt i sporene, er i sig selv spændende. Vi nåede den ikke, og vil gøre meget for at nå den i år!

Til gengæld nåede vi, lidt kort, at være på rundtur i en flygtningelejr i Irak på websitet Refugee Republic https://refugeerepublic.submarinechannel.com/

Igen er det interaktiviteten, der gør, at man involverer sig på en anden måde, og “legen” i, at man selv kan klikke sig rundt, standse og se en video, høre en podcast eller andet, gør ikke mindst, at de unge måske især synes bedre om det, end en dokumentarfilm. I hvert fald er det oplagt at tale om kommunikation og målgruppe, samt narrativitet.

I KRIG læste eleverne om krig i forskellige formater, og i den forbindelse så vi et par afsnit af EN SVENSK SYRIENSKRIGERS DAGBOG (fundet på online-magasinet VICE). Desuden inddrog vi hvervefilm under dette tema. Begge dele er interessant i forhold til at tale om afsender-modtager forhold, målgruppe, filmiske virkemidler, platforme, kanaler etc.

Samtidigt med temaforløbet om KRIG, lavede eleverne deres afsluttende produktioner. Det var måske ikke optimalt, men det fungerede rimeligt.

Mange andre år har vi sat dokumentar som det sidste forløb, og har ikke rigtig nået at berøre dokumentaren, før eleverne lavede afsluttende produktioner. Af samme grund har dokumentar sjældent været optimalt for dem at lave selv. Det var ret fint, at vi havde nået bare lidt, dels som afslutning på ungdomsforløbet, dels som start på krigsforløbet. Nok var der ingen af vores elever, der valgte at lave dokumentar, men til gengæld legede flere af dem med autenticitetsmarkører (som vi også havde talt om i forbindelse med flere af fiktionsfilmene, men som får en anden dimension, når man også får dokumentarerne med).

Alt i alt har vi haft et hæsblæsende år – endnu et af dem, hvor man asfalterer, mens man kører (som vel de fleste mediefagslærere i de her år).

Et enkelt af vores fire hold var til eksamen, og vi oplevede, at forløbene havde givet eleverne et godt afsæt. Men der skal også rettes til, f. eksempel at vi i forhold til horrorgenren får endnu mere klart fokus på subgenrernes typiske elementer. Vi har udvalgt 3 subgenrer i år, herunder teenage-gyset. Det ligger lige for, når vi har et forløb om ungdom bagefter. Dæmonisk og psykologisk gys, bliver de to andre. Og så vil vi, som nævnt, gerne udskifte værker og forkorte forskellige steder, ikke mindst for at give plads til de praktiske øvelser og produktioner.

Med de tre forløb, har vi haft fokus på horror-genren og filmiske virkemidler, ungdom og dramaturgi og til sidst krig i fiktion og fakta. I hvert forløb er det lykkedes at inddrage både klassisk film, nyere medier, flere platforme, og at analysere i forhold til forskellige målgrupper.

Det er vores opfattelse, at vi med forløbene har opnået den bredde, der ligger i nuværende læreplan. Selvom det kan opleves som et tab af dybde, synes vi, at vi har kompenseret med noget tyngde i form af temaer.

Det bedste af det hele – samarbejdet om at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere et årshjul, hvor vi nok rev nogle rødder op, men samtidig har kunnet trække på en del års erfaring, heldigvis!

 

(Vi vil gerne “vinke” til Kåre V. Poulsen, redaktionsleder på DR, der i foråret 2018 i sit foredrag på Sorø Akademi, blandt andet inspirerede os i forhold til Kidder, Lasthijack og Refugee Republic, og et ton andre digitale fortællinger, vi ikke har fået brugt endnu.)