Af Jonas Kim Jakobsen, Gladsaxe Gymnasium

 

Introduktion og definition
Lige siden filmens fødsel er materialer fra eksisterende film blevet manipuleret og sat sammen på ny. Et tidligt eksempel er russernes manipulation af amerikanske spillefilm i 1920’erne til sovjetisk propaganda, for at gå imod vestlig forbrugerkultur. Siden da er denne udtryksform blevet demokratiseret – i dag er klippeprogrammer stort set gratis, alle har adgang til alverdens filmklip online og kan dele deres produktioner på videodelingstjenester som YouTube og Vimeo. Henry Jenkins har karakteriseret remix som vor tids folk art. En praksis hvor almindelige mennesker kan gå i dialog med populærkulturelle fænomener ved f.eks. at hylde, kommentere eller parodiere Hollywoodfilm, tv-reklamer, politik og internetfænomener.

Jeg benytter betegnelsen videoremix til at dække over en bred vifte af audiovisuelle medier, der benytter eksisterende materiale til at skabe et nyt udtryk og narrativ. I gennem de seneste par år har jeg gennemført forskellige typer af undervisningsforløb på folkeskole- og gymnasieniveau, hvor videoremix har været anvendt som et kreativt og kritiske redskab i medieundervisningen. Som Mathias Bonde Korsgaard påpegede i hans oplæg om ”Dramaturgi i nyere medier og audiovisuelle kortformer” på årskurset i Svendborg 2017, er der mange spændende muligheder ved at inddrage videoremix i undervisningen. Baseret på min egen undervisningserfaring kan jeg konkludere at det er en arbejdsform som eleverne synes er sjov, idet de straks genkender genren fra deres uformelle medieforbrug, samt at eleverne udtrykker sig på nye og kreative måder i forhold til traditionel medieproduktion. Samtidig lærer eleverne om genrekonventioner på en sjov og anderledes måde, som medvirker til at udstille mediernes konstruktion.

I artiklen vil jeg gennemgå et kort forløb i videoremix som jeg gennemførte i to mediefagsklasser på c-niveau i løbet af et årsvikariat på Gladsaxe Gymnasium. Forløbet lå i forlængelse af et længere genreforløb, og det teoretiske materiale bestod hovedsageligt at videoeksempler og en kort tekst jeg udarbejdede til eleverne. Det er mit håb at andre kan finde inspiration i materialet til selv at arbejde med videoremix i deres undervisning. Videoer og eksempler fra undervisningen fremhæves i første del af artiklen. I anden del uddybes det hvordan begreber som genrekonventioner, filmtraileren, det psykologiske gys, samt montageklipning er anvendt i forløbet.

Trailerremix
Der findes et utal af undergenrer inden for genren videoremix. Jeg valgte trailerremix genren som udgangspunkt for forløbet, da det er et populært format med forholdsvis præcise skematiske træk. Det er samtidig min erfaring fra tidligere undervisningssituationer i videoremix, at eleverne er så bekendte med trailerformatet, at de ofte bruger det selvom det ikke ligger i opgaveformuleringen. Strategien i de mest populære trailerremix er at få velkendte Hollywood film til at fremstå som en anden genre end den oprindelige. For eksempel bliver komediefilm ofte lavet om så de fremstår som gyserfilm eller omvendt. Et af de første og mest populære trailerremix er ”The Shining recut”. Her bliver Stanley Kubricks psykologiske gyserklassiker ”Ondskabens Hotel” klippet om, så den fremstår som et ’feel-good’ familiedrama. Det lader sig bl.a. gøre ved at klippe alle de uhyggelige scener ud og erstatte den ikoniske underlægningsmusik med en alternativ fortællerstemme og Peter Gabriels opløftende popmusik. Videoen blev lagt på YouTube i 2006, året efter sitet blev grundlagt, og blev et af de første virale hits på sitet.

 

Modulplan
• Modul 1: Introduktion til genren trailerremix med eksempler og gennemgang af filmtrailerens form, samt udlevering af klip til remix opgave.
• Model 2: Arbejde på trailerremix produktioner
• Modul 3: Præsentation af elevernes trailerremix produktioner for resten af klassen
• Modul 4: Perspektivering af trailerremix til det psykologiske gys og montageklipning

Grupperne fik udleveret 10 scener fra en kendt Hollywoodfilm som de skulle klippe sammen til en 1-2 minutters lang alternativ filmtrailer med en anden genre end den originale. Grupperne fik materiale fra henholdsvis komediefilmen ”The Hangover”, vampyr/teenage filmserien ”Twillight” og det erotiske kærlighedsdrama ”Fifty Shades of Grey”.
I præsentationsmodulet blev elevernes trailerremix vist frem for resten af klassen, som nu skulle gætte den nye genre med henvisning til brugen af genrekonventioner. Eleverne syntes det var sjovt at vise deres produktioner frem, og man fornemmede en vis stolthed hos dem som det lykkedes at lave et vellykket remix. På trods af at ikke alle elever formåede at ændre genren, fik de oplevelsen af at stikke et hjul i Hollywoods drømmemaskine og selv bestemme historien, fremfor passivt at forbruge den. Hertil praktisk erfaring med at redigere film. Det er mit indtryk at det ofte er de elever, der i forvejen er gode til at redigere, som ender med at stå for det meste af klippearbejdet i deres produktioner. Men med videoremix kan alle redigere på samme tid, og det er sjovt at se hvordan der kan komme vidt forskellige versioner ud af det samme materiale. En gruppe fik lavet den populære drengerøvs-komedie ”The Hangover” om til et homoseksuelt kærlighedsdrama. ”Fifty Shades of Grey” fik mange nye udtryk, bl.a. som ren gyserfilm, og en actionfilm hvor den kvindelige hovedrolle skal optrænes til andet end sadomasochistiske udskejelser. Filmserien ”Twillight” blev flere gange lavet om til en ren gyser, hvor hovedkarakteren Edward Cullin spillet af Robert Pattinson, bliver forvandlet til et rent monster frem for vampyr og førsteelsker.

De fremhævede elevproduktioner kan ses via linket herunder:

 

Eksempler og teori fra undervisningen

Mrs Doubtfire recut as a horror movie

Revisioning Pretty Woman – Horror

 

Eksempler på trailerremix, hvor de familievenlige film ”Mrs. Doubtfire” og ”Pretty Woman” er klippet om til psykologiske gyserfilm, hvor de henholdsvis sjove og romantiske hovedkarakterer er transformeret til et psykopatiske monstre.

Lambeth Walk: Nazi Style – by Charles A. Ridley (1941)

Verdens første virale video-remix! Englænderen Charles A. Ridley klippede under 2. Verdenskrig scener fra “Viljens Triumf” om, så nazisterne i stedet fremstod fjollede og harmløse. Eksempel på at propagandistisk materiale kan få modsat fortegn i klipperummet, og at det politiske videoremix ikke er nogen ny praksis.

The Problem with Trailers

Eleverne havde set videoen som lektie til første undervisningsgang, og fungerede som udgangspunkt for en diskussion af filmtrailerens form og udvikling med perspektivering til genreteori og parodi.

Buffy vs Edward: Twilight Remixed — [original version]

Buffy fra 90’ernes tv-serien ”Buffy the Vampire Slayer” møder i feminismens hellige navn Edward Cullen fra 00’er filmserien ”Twillight” med dødelige konsekvenser til følge. Eleverne plejer at synes godt om videoen, der eksemplificerer brugen af ’shot-reverse-shot’-struktur i samtalescener og lydbroer i overgangen mellem scener, som er de to mest anvendte filmteknikker i videoen.

Uddybning af nedstående områder i undervisningen
1. Genrekonventioner og genreforventninger
2. Introduktion til filmtrailerens form
3. Trailerremix og det psykologiske gys
4. Kuleshov, klipning og remix

Punkt 1 og 2 fungerede som teoretisk introduktion inden eleverne gik i gang med at remixe. Punkt 4 og 5 blev gennemgået efter eleverne havde produceret deres trailerremix med det formål at skabe perspektivere til et kort gyserforløb vi havde været igennem og eksempel på forskellen på montage- og kontinuitetsklipning.

1. Genrekonventioner og Genreforventninger

Trailerremix forløbet lå i forlængelse af et længere genreforløb, hvor eleverne var blevet introduceret til begreberne genrekonventioner og genreforventninger. Det fungerede som et godt udgangspunkt til at forstå, hvordan videoremix benytter publikums indgående kendskab til genrekonventioner, til at skabe nye fortællinger og ændre på en given films stil, genre og udtryk. Det sker for eksempel ved at ændre på genrekonventioner i forhold til filmens brug af filmiske virkemidler, stil, tema, dramaturgi og persongalleri.

Eleverne blev introduceret til genreudvikling og spændingsfeltet mellem det velkendte og det uforudsigelige i brugen af genrekonventioner. Genreudvikling kort fortalt går ud på, at en genre gennemgår fire faser, startende med det primitive stadie, hvor genrekonventionerne er under udvikling og endnu ikke velkendte hos publikum. Herefter følger det klassiske stadie, hvor genren bliver populær og genkendelig hos publikum, hvilket fører til det tredje revisionistiske stadie, hvor genren videreudvikles på forskellig vis for at udfordre publikum på nye måder. Det fjerde og sidste stadie er parodien, der gør grin ved at udstille de velkendte genrekonventioner som publikum nu kender alt for godt. Et eksempel er filmserien ”Scary Movie” der gør grin med gysergenren.

Jeg mener at genrekonventioner og parodien er vigtige i analysen af videoremix, fordi det ofte er velkendte formater fra Hollywod der bliver efterlignet, parodieret, eller kommenteret på. Trailerremix leger med vores genreforventninger ved at bruge klip fra ofte velkendte Hollywoodfilm i nye sammenhænge, der kan ændre vores afkodning af filmens genre, tema og historie. Genren kan derfor siges at indeholder flere parodierende elementer i og med at den spiller på formatets fortærskede form. Den er en slags parodi på film-traileren som form, filmens originale genre og den filmgenre som materialet bliver klippet om til. Det er nemlig vores indgående kendskab til genrekonventioner indenfor alle tre områder og deres blanding i remix-udgaven, der gør at vi afkoder resultatet som noget nyt og sjovt, men samtidig meget velkendt.

2. Introduktion til filmtrailerens form

Videoessayet ”The Problem with Trailers” gennemgår trailerens skematiske træk og fungerede som et stillads eleverne kunne bygge deres trailer-remix op omkring. I følge videoen kan traileren opfattes som en lille fortælling i sig selv, der skal præsenterer filmens plot, karakterer, konflikt og cliffhanger. Cliffhangeren er tæt forbundet til filmtrailerens formål, der er at pirre vores interesse til at ville se mere og i sidste ende få os til betale for at se hele filmen i biografen. For at skabe en ’miniudgave’ af filmen (paratekst) anvendes scener og indstillinger fra hele filmen. Mellemtekster eller en fortællerstemme kan også anvendes til at skabe forbindelse mellem de ellers adspredte indstillinger. Videoen argumenterer netop for at dele af filmtrailerens elementer, så som den velkendte speakerstemme ”In a world”, er blevet så klichefyldte på grund af overdreven brug, at de efterhånden oftere bliver parodieret end brugt seriøst. Nyere trailers anvender derfor i højere grad karakternes replikker til at præsentere både plot, konflikt og karakterer og på den måde undgå det klichefyldte trailerformat.
Indenfor trailer-remix genren anvendes trailerens form med mellemtekster og/eller fortællestemme til at skabe de alternative trailers og samtidig parodiere det fortærskede trailerformat. Karakternes replikker på lydsiden kan også anvendes i kombination med billedsiden fra andre dele af filmen, hvilket giver remixeren flere muligheder for at manipulere med sit materiale og skabe et vellykket trailer-remix.

3. Trailerremix og det psykologiske gys

Trailerremix benytter ofte gysergenren som form i remixudgaven, formentligt fordi genrens konventioner er så velkendte blandt publikum. Hvis vi ser en gyserfilm har vi en klar forventning om at blive skræmt og at nogen vil blive slået ihjel undervejs. I trailerremix er det ofte det psykologiske gys som efterlignes. Her kommer monsteret ikke udefra i form af en vampyr eller et rumvæsen, men har i stedet taget menneskelig for, ofte som psykopatisk morder, der truer familie, samfund og normalitet.
Det ses for eksempel i det populære trailer-remix “Mrs Doubtfire recut as a horror movie”, hvor den velkendte komediefilm med Robin Williams i titelrollen laves om til en psykologisk gyser. Det komiske ved den originale film er netop at den skilsmisseramte hovedkarakter klæder sig ud som kvinde for at være sammen med sine børn. I remixudgaven bliver dette i stedet fremstillet som en sygelig besættelse, der gør faderen til et monster, som truer familien og normaliteten. Man kan aldrig se “Mrs Doubtfire” på helt samme måde efter at have se dette trailer-remix, hvor replikken “‘I’m addicted to my children” pludselig får en helt anden betydning.

4. Kuleshov, klipning og remix

Klipning har afgørende betydning for videoremix genrens mulighed for at skabe nye fortællinger, da det er i klippefasen man kan bryde en film op og sammensætte den på nye måder. Al klipning i film kan selvsagt beskrives som manipulation af virkeligheden, da de enkelte indstillinger sjældent giver mening i sig selv. Det er hvad Kuleshov angiveligt bevidste med hans berømte klippeeksperiment, hvor den samme indstilling af skuespilleren Ivan Mozhukhins neutrale ansigt blev sammenstillet med andre indstillinger. Resultatet blev vist for et testpublikum, der lovpriste Mozhukhins fantastiske evner som skuespiller til at udtrykke sult, sorg og glæde. Eksperimentet viser at mening ikke skabes ud fra den enkelte indstilling, men snarere ud fra sammenhængen af indstillinger. Dette princip udnyttes på det groveste indenfor trailerremix, hvor der skabes nye fortællinger ved at ændre på sammenhængen af scener, indstillinger og lyd.
Eleverne blev introduceret til Kuleshoveksperimentet, der samtidig blev brugt som et eksempel på montageklipning, som er den mest anvendte klippeteknik i filmtraileren.

Eksamen og perspektiver for videoremix i undervisningen
Det er planen at eleverne skal kunne komme til eksamen i forløbet, hvor de skal analysere brugen af filmiske virkemidler i et ukendt trailerremix med inddragelse af genreteori. Der vil være mulighed for at perspektivere analysen til filmtraileren, det psykologiske gys og russisk montageklipning (kuhlshov eksperimentet). Selve citatet på 4 minutter vil være sammensat af et trailerremix og en originaltrailer til den remixede film.
Med de mange undergenrer inden for videoremix og de uendelige muligheder for at kombinere og klippe eksisterende materiale sammen på ny, er det kun fantasien som sætter grænser for undervisningspotentialet. De mange muligheder kan dog samtidig gøre opgaven uoverskuelig for både for lærere og elever, også når man medtænker, at det foregår inden for en mediekultur, der konstant er i forandring. Derfor mener jeg at en god balance mellem afgrænsning af opgaven og stilladssering er vigtig, så eleverne kan udfolde sig kreativt samtidig med at de har noget at støtte sig til. Jeg har brugt videoremix til at arbejde med genrekonventioner, men der er helt klart mange flere indgangsvinkler til at arbejde med nyere kortere videoformer. Det kunne for eksempel være inddragelse af emner som intertekstualitet, kreativitet, innovation, ophavsret, samt hybrider og blandingsformer inden for et moderne mediebillede.