Af Mads Knigge, VUC Fyn Odense

Som en del af HF har eleverne typisk to fagpakkefag eller toningsfag -alt efter retningen.

Disse fag skal udarbejde tværfaglige projekter, som eleverne kan udføre. Det kan være mange forskellige ting fra fælles eksklusioner til deciderede projekter. Der kan også være stor forskel på, hvor ledelsesstyret disse projekter er.

På HFesport ved Fyns HF er jeg så heldig at have Mediefag B med en flok glade drenge (og enkelte piger). Eleverne har Informatik som deres anden fagpakkefag. Vi skulle i efteråret udarbejde et fælles projekt, som kunne indgå i begge fags undervisningsbeskrivelser og kunne vise fagenes samspil.

Min indgangsvinkel til projektet var, at Mediefag ikke “bare” blev det praktiske fag, som jeg ofte har prøvet i andre tværfaglige samarbejder. Det er sådan set ikke en dårlig model, da Mediefag netop er et praktisk fag, men jeg var interesseret i at undersøge, om vi også kan levere noget teoretisk viden til et tværfagligtprojekt.

Vi landede på et projekt om Interaktive fortællinger. I mediefag var vi engageret i et forløb om computerspil og machinima, hvor eleverne havde arbejdet med at lave machinima-produktion selv. I Informatik skulle eleverne i gang med et forløb om kodning i forhold til hjemmesideopbygning, og derudover ved jeg ikke så meget om Informatiks pensum.

Så projektet var at lave en fortælling med interaktive valgmuligheder. Således at seerens valg fører til forskellige slutninger og forskellige karakterudviklinger.

Scenerne skulle filmes med mobiltelefon og indsættes i den html-kode, som skulle programmeres i Informatiktimerne.

Det spændende teoretiske var at snakke interaktiv dramaturgisk udvikling og spænding med eleverne. For hvordan kan man fastholde spændingen i en fortælling, når historien afbrydes hele tiden?

I mediefag brugte vi 4X90 minutters moduler på projektet, men der er klart, at den praktiske del overlapper mellem de to fag.

Det første modul med udgangspunkt i “BM: Bandersnatch, samt den tilhørende hjemmeside https://tuckersoft.net/ealing20541/ 

Vi så sammen de første ca. 20 minutter, og efterfølgende var der leg med hjemmesidens små spil.

Hjemmesiden er interessant, da den skifter indhold alt efter, hvor meget du har set af Netflix-serien Black Mirror. 

Serien omhandler en ung mand , der vil lave en “vælgselv”-bog om til et computerspil, samtidigt med at vi ser serien som et “vælgselv”-eventyr. På bedste Black Mirror manér blandes disse metaforståelser ind i hinanden, så det hele bliver mystisk. 

Seriens tidsbillede er 1980´erne og computerspillets barndom på  de tidlige hjemme-computerspil-systemer.

En computertidsperiode som også for nyligt er blevet hyldet af Steven Spielberg i filmen Ready Player One, som i en teoretisk udvidelse af forløbet kunne inddrages som filmisk værk.

Teoretisk snakkede vi om tværmedialitet, multidimensionelle fortællinger, medieplatforme samt forholdet mellem primær- og paratekster, med teoretisk udgangspunkt i Ebogen “Levende Billeders, (Mimi olsen mfl.”, Systime) kapitel om tværmedialitet.

Så teorien for denne lektion dækker mange af de nye begreber, som mediefag beskæftiger sig med.

I klassen fungerede lektionen godt, og eleverne fik en god forståelse af, hvordan tværmedialitet fungerer i en multikompleks kommunikationsmodel, med mange platforme og flere målgrupper.

Det andet modul tog udgangspunkt i “Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy Vs. the Reverend, 2020. Claire Scanlon og Tina Fey”.

Her snakkede vi om dramaturgi og karakterudvikling, og hvordan man kan bruge de interaktive valg dramaturgisk i filmen.

En vigtig pointe i dette modul var at diskutere den dramaturgiske forskel på dramaet og komedien i forhold til karakterudvikling.

I BM:Bandersnatch, er det liv eller død beslutninger, som vi træffer for hovedpersonen. Hvor det oftest blot handler om tøjvalg eller andre fjollede og sjove valg i Kimmy Schmidt Vs The Reverend (Det er klart sjovest at vælge forkert, da filmens metafortælling er forrygende)

Her gjorde eleverne brug af næranalysen, som underlægning til at arbejde med den komparative analyse af de to interaktive værker. 

I modul 3 skulle eleverne så selv igang med at udvikle en historie med interaktive valg. Stilladseringen var, at der skulle være 2 lag af valg som minimum. På den måde kommer der mindst 7 scener i filmen.

Om de ville lade handlingen gå i ring, mødes, eller om seeren skulle genstarte fra tidligere plotpunkt var op til eleverne. De skulle dog kunne argumentere for deres valg af dramaturgisk model. De skulle også overveje karakterudvikling i forhold til de komplekse handlingstråde.

I Modul 4 skulle de filme de 7+ scener som de skulle bruge i filmen. Dette arbejde var med mobiltelefoner. De kunne arbejde videre med deres filmoptagelser i informatikfagets timer, mens de kodede.

Jeg havde nok håbet, at deres kompleksitet i det filmiske ville være større, men med fokus på at de også skulle arbejde med det multikomplekse manuskript og kodning med html, var det et tilfredsstillende produkt, med simple halvnære optagelser i one takes, de fik lavet.

Vi vil jo altid gerne have mere tid til at forfine den praktiske del hos eleverne – men virkeligheden er, som den er, så jeg stiller mig tilfreds med, at de får en god fornemmelse for, hvad det vil sige at lave en multikompleks fortælling, med mange komplikationer på bekostning af den flot filmede kortfilm.

Nogle grupper var mere ambitiøse end andre, som det altid er, men generelt fik de fleste lavet et produkt, som fungerede og de afsluttede forløbet med at vise deres interaktive produkter frem for hinanden og var stolte af deres arbejde.

Alt i alt et rigtig godt projekt med masser af mediefaglig teori og praksis. Eleverne delte typisk opgaverne imellem sig, så nogen kodede spillet, men andre filmede og redigerede videoerne. Forløbet kræver, at eleverne har lært næranalysen tidligere, da det er mere er et kontekstprojekt end et egentligt forløb.

Jeg vil helt sikkert bruge det til eksamen, da der er meget godt at tale om, når de kan sætte deres analyser ind i den interaktive kontekst, som endnu en mulighed til udvidelse af perspektiveringen til eksamen. 

Der er flere andre produktioner man kan hente citater fra til brug ved eksamen (fx Netflixserierne: “Minecraft: Story Mode, Telltale Games 2015-2019 eller “You Vs Wild, Bear Grylls 2019”)

Jeg har lavet projektet på Mediefag B-niveau, da det er her, eleverne har valgt deres fagpakkefag i forhold til deres HF. 

Det har været godt at lave et tværfagligt projekt, hvor mediefag ikke kun var det praktiske fag, men hvor der også var god mediefaglig teori.

Forløbet kunne sagtens udvides til et helt forløb for B- eller C-niveau med bl.a. en værkanalyse af hele BM: Bandersnatch eller en perspektivering til filmen “Ready Player One”, som også tematisk handler om forholdet mellem computerspil, populærkultur og virkelighed, dog uden det metaniveau som de interaktive fortællinger har. 

Samt diverse artikler og anmeldelser af de nye interaktive fortællinger på (især) Netflix. 

(Bl. a. denne interessante artikel fra Information https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/01/proev-interaktive-anmeldelse-interaktive-film-black-mirror-bandersnatch, hvor avisen bliver interaktiv)

Anmelderne er nemlig meget splittede på om det nye format kan noget eller det bare er en pop-dille. Projektet kan også indgå som en del af et “Serier”-forløb, hvor de kan diskutere seriedramaturgi, streaming vs. TV og bingewatching vs. primetime osv.

Om det er, fordi mine elever (og jeg selv, sagde hunden) er computerspilsnørdede, ved jeg ikke, men forløbet fungerede godt, og eleverne havde det sjovt, samtidig med at de blev klogere på et moderne medieformat.