Af Tina Bødker, Roskilde Katedralskole

 

En lærer kender altid sit mediefagshold eller klasse bedst, og der er sjældent et hold som ligner et andet. Derfor findes der også en masse forskellige måder at danne grupper på, når et mediefagshold skal til at lave længere praktiske produktioner. Her vil blive delt en metode, som har vist sig velegnet, når der er tale om et hold, som ikke formår selvstændigt og med minimal lærerindblanding at danne grupper.

 

Det kan give den mest erfarne gymnasielærer (flere?) grå hår, når det kommer til gruppedannelse. Heldigvis kan mange elever sagtens klare det selv, men ingen kan frasige sig oplevelsen at stå med et hold eller en klasse, hvor det bare ikke går op. Det er en længere diskussion, om læreren overhovedet skal blande sig, og den vil ikke vil blive taget op her. Derimod vil denne korte artikel tage udgangspunkt i, at ikke alle hold formår at danne de mest hensigtsmæssige grupper på egen hånd på alle tidspunkter i deres uddannelse, og derfor kan det være nødvendigt med lærerens indblanding.

Indledningsmæssigt, og forud for en længerevarende produktion, er det altid vigtigt at understrege en række ting for sine elever: At ambitionsniveauet skal være ens blandt gruppens medlemmer og at medlemmerne skal have forskellige mediefaglige styrker. Disse beskeder fra en lærer til sine elever, synes ikke altid at blive forstået fuldstændig. Hvem har som lærer ikke stået midt i et produktionsforløb med en elev, som ikke synes at et andet gruppemedlem ikke vil yde samme indsats som resten af gruppens medlemmer? Én måde at dele erfaringer med elever på, er at invitere en-to tidligere elev(er) ind på ens hold. Gerne fra et hold som året før var til eksamen i faget, og som var i en gruppe, der havde almindelige udfordringer med denne. Ved at lade mennesker, som ens elever kan spejle sig selv i, dele erfaringer virker ofte til at forstærke lærerens budskab.

Forud for gruppearbejdets start uddeler læreren et dokument som alle elever selvstændigt udfylder, og som er udgangspunktet for lærerens gruppedannelse. Følgende er blot til inspiration og kan med fordel redigeres, så det passer til den enkelte lærer og det konkrete hold. Dokumentet indholder først et skriv, som introducerer til formål: At eleven forholder sig ærligt, selvkritisk og konstruktivt til udfyldelsen, da det danner grundlag for gruppedannelsen. Herefter følger et afkrydsningskema, som kunne se således ud:

Efter at eleven er blevet bedt om at forholde sig til sig selv og egne evner, så skal eleven forholde sig til de andre elever fra holdet:

Jeg arbejder godt sammen med disse elever fra holdet

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde sammen med følgende elever fra holdet, som jeg ikke har arbejdet sammen med før

Jeg arbejder ikke godt sammen med disse elever fra holdet

Det er her elevens medbestemmelse i gruppedannelsen for alvor træder frem og det er også her man foregriber de føromtalte grå hår. Slutteligt giver man eleverne mulighed for at udtrykke eventuelle andre forhold som læreren bør vide:

Er der andet som din lærer bør vide, når grupperne dannes, så skriv det her

Har man et hold med rundtom 30 elever, så genererer disse udfyldte dokumenter selvsagt en masse data, som læreren skal bearbejde og det skal også gøres klart for alle læsere af denne artikel: Det tager tid at lave grupper på denne måde. Men denne metode har til gengæld foregrebet en masse udfordringer og problemer, både når det kommer til den indledende gruppedannelse – de stærkeste elever grupperer sig hurtigt, men hvad så med de andre? – men også når det kommer til det igangværende gruppearbejde – især at ambitionsniveauet blandt gruppernes medlemmer gøres ens og de elever som normalt at tendens til at ‘melde sig ud’ kommer i de rette grupper.