Af Christine Boas Dabelsteen, lektor i dansk og mediefag Nørre Gymnasium.

Det grænseoverskridende kriminelle retter blikket både mod vores egne dybeste angstfølelser, men det lægger også op til en diskussion af samfundets vrangsider. Det mener skribenten, som her giver en beskrivelse af et krimi-forløb på mediefag B, hvor teori og praksis forenes.

En ung kvindes frygtsomme og tunge åndedræt runger i tomheden. Hun er alene i sin lejlighed, og en fremmed mand toner frem i mørket bag hende. Jeg ser et nærbillede af hendes flakkende øjne, og en langsomt stigende spændingsmusik spiller. Billedet toner i sort, og jeg er som tilskuer overladt til min egen fatalistiske fantasi om pigens skæbne. Dette er en scene fra den nyeste spillefilm fra Netflix ”The Fallen Sun” (2023) med Idris Alba i rollen som politimanden Luther, der skal opklare kidnapningen af en ung kvinde og en række andre bestialske forbrydelser.

Kidnapninger af unge piger, mord og overgreb er netop, hvad et forløb i mediefag om krimi-genren cirkler omkring. Heldigvis kan vi forsikre vores elever om, at alt hvad vi ser og hører her, blot er pure opspind, fiktion af værste skuffe. Eller kan vi nu også det? 

Medmindre man aktivt har meldt sig ud af nyhedsstrømmen, kan ej heller vores elever undgå at bide mærke i mediernes overskrifter om netop samme slags uhyrligheder begået ude i den virkelige verden. Så sent som i denne måned (april 2023), fulgte hele Danmark med i sagen om den 13-årige pige fra Vestsjælland, som blev bortført og udsat for overgreb (Nørby Hansen, Nanna (red.): ”Politiet efterlyser 13-årig pige, der var ude at gå med aviser i Slagelse: Opfordrer borgere til at kigge videoovervågning igennem.” på DR.dk, 15. april 2023). Historier, der med al sandsynlighed efterlader enhver ung kvinde eller mand i gymnasiealderen kold af skræk indeni. Så hvorfor udsætte de unge mennesker yderligere for historier, om end fiktive, af denne karakter? Hvorfor svælge i overgreb, mord, kidnapninger – ja, menneskers ondskab slet og ret? 

Men galskaben har en mening: Mediefaget som et kunstnerisk tolkende fag, skal fungere dannende og reflekterende for de unge mennesker. Som et slags ´safe space´, hvor vi blandt andet kan beskæftige os med verdens ondskab og vores følelser herom på en tryg måde. Danske film- og medieforskere indenfor både kognitiv filmteori (Grodal, Torben: Filmoplevelse, Samfundslitteratur, 2007) og psykoanalytisk filmteori (Schubart, Rikke: I lyst og død, Borgen, 1993) påviser på forskellig vis, netop dette forhold indenfor f.eks. gyserfilm. At tilskuerne kan afprøve følelser i spektret alt fra angst, skræk, kærlighed og sadisme. Alt sammen i ly af skærmen, der fremviser fiktionen. Indenfor hjemmets eller biografens trygge fire vægge, kan ens inderste angstfølelser få frit spil. Det samme gælder for klasserummet. Her tilbyder vi så ovenikøbet eleverne et rum for refleksion og bearbejdelse. Særligt fordi det kriminelle destabiliserer vores blik på samfundet og retter skepsis om de rammer som genetableres: ”Samfundet er i påkommende tilfælde aldrig det samme efter mødet med sin egen vrangside.” (Christensen, Jørgen Riber; Hansen, Kim Toft: ”Fingeraftrykket. Det kriminelle som udtryk” i Fingeraftryk. Studier i krimi og det kriminelle, Aalborg Universitet, 2010. Med eleverne får jeg således også mulighed for at diskutere samfundets vrangsider og ubalancer på anden vis end de har lejlighed til det i f.eks. samfundsfag. Krimiens tilbagevendende misogyne skildring af kvindemord og overgreb taler f.eks. oplagt ind i diskurser om #Metoo og senest lovgivning på området (Vaaben, Line: ”Regeringen giver penge til organisation, der med en feministisk analyse vil undersøge misogyne kvindedrab” i Politiken, 24. april 2023).Men modsat den virkelige verden, så vil krimien dog oftest søge at genoprette orden efter overskridelsen. Efter den grænseoverskridende og anormale adfærd i forhold til samfundets normer, vil politiet eller detektiven som oftest opklare den kriminelle sag, og orden genoprettes i en vis forstand (Christensen, Jørgen Riber; Hansen, Kim Toft: ”Fingeraftrykket. Det kriminelle som udtryk” i Fingeraftryk. Studier i krimi og det kriminelle, Aalborg Universitet, 2010). På denne måde efterlader vi alligevel vores elever i en form for afrundet meningsfuldhed.

Jeg har gennemført krimiforløb med mine medieelever, som så således ud:

  15 moduler – KRIMI teori og praksis på B-niveau 

  7 modulers teori og analyse af krimier

 13 modulers produktion

Studieplanens beskrivelse

Vi fokuserer på krimigenren i streamingserier. Vi arbejder med genreteori generelt og særligt med krimien. Eleverne trænes i dels næranalyse af filmiske virkemidler og dramaturgi og dels i genreanalyse og kontekstanalyse. Det teoretiske forløb munder ud i elevernes egne produktioner, hvor de selv skal producere en krimi. På denne led kommer teori og praksis til at gå hånd i hånd.

Hele afsnit:
Broen, s.1, ep. 1, DR1, Netflix, 2011
Mare of East Town, s.1, ep. 1, HBO Nordic, 2021
Luther, s.1, ep. 1, BBC, Netflix, 2019-

Citater:
“Episode 3” i Luther, S5, ep.3, BBC, Netflix, 2019-, (anslaget)
“Liget i Skoven” i Den som dræber, 2011, 1. sæson, 1. episode, (anslaget)

Litteratur
Agger, Gunhild: “Krimi. 11.1 Genretraditioner
11.1.1 Bestanddele og grundtyper” i Dansk Tv-drama arvesølv og underholdning, s. 356-359, Samfundslitteratur, 2005 (Uddrag)

Christensen, Jørgen Riber; Hansen, Kim Toft: ”Fingeraftrykket. Det kriminelle som udtryk” i Fingeraftryk. Studier i krimi og det kriminelle (Festskrift til Gunhild Agger), Aalborg Universitet, 2010 (uddrag)

Christiansen, Hans-Christian og Gitte Rose, AVU-med

”Introduktion til analyse af filmgenrer”, besøgt 5/8-21(uddrag)

Palle, Henrik: “Ny brokrimi er ret fantastisk”, Politiken, 28. sept. 2011

Palle, Henrik: “5 hjerter: Kate Winslet er fremragende i nyt krimidrama på HBO”, Politiken, april, 2021

Til produktionsdelen fik eleverne stillet følgende opgave:

Produktionsopgave: Krimi Som fortsættelse af jeres teoretiske forløb, skal I nu selv producere en krimi (kortfilm). I skal selv udvikle fortællingen ud fra nedenstående plot, samt optage og klippe filmen. I optager med skolens videokameraer. Filmen skal have en begyndelse, en midte og en slutning. PLOT Der er sket et mord, som jeres hovedkarakter skal opklare. Men en anden karakter stiller sig i vejen for opklaringen. Som følge heraf, opstår der en række forviklinger og forhindringer. Fortællingen skal til sidst indeholde en klar løsning på hovedkonflikten: Hvem myrdede offeret? I skal skrive en synopsis, hvor I selv udvikler historien ud fra plottet. Husk at publikum ikke kender ovenstående plot, så I skal få det til at stå lysende klart for publikum i jeres udgave.   Krav til præproduktion: –   I skal udarbejde et pitchboard, (evt. en synopsis), et manuskript og et storyboard. –  Gør jer det klart, hvilken type krimi I arbejder med? (eks. action eller miljøfokuserede, detektiv- eller politikrimi mv. Brug gerne jeres teoritekst af Gunhild Agger som inspiration)   Krav til filmen: Maks 10 min. 1. En afgørende rekvisit, som skal fungere som set up til et pay off. 2. En dialog med master-shot-teknik og kontinuitetsklipning. 3. Mindst 5 nærbilleder (gerne flere) 4. Off-screen lyd  5. Et match cut

Relativt fast skabelon: Mord, opklaring, politi el. detektiv

Omdrejningspunktet er ‘det kriminelle’

Søger mod det grænseoverskridende/ulovlig/abnormal adfærd eller handling ifht. samfundets normer.