Af Søren Falgaard, Falkonergårdens gymnasium og HF

Kender du det? Undervisningsåret i mediefag er ved at være slut, og du mangler stadigvæk et dokumentarfilmsforløb… Her vil jeg skitsere, hvordan jeg i år har grebet dokumentarundervisningen an på et af mine mediefag c-niveauhold, der var i tidsnød. Syv modulers undervisning, hvor man kommer rundt om dokumentarfilmsgenren og får set aktuelle film og debatteret genren. Her en artikel om et forløb med modulplan i bunden.

Jeg forsøger som oftest at finde nye dokumentarfilm, der kan ramme tematisk ned i forhold til det fiktionsforløb, jeg også kører på holdet. På dette hold havde jeg inden dokumentarforløbet kørt et auteurforløb om Villeneuve, så det var svært at finde noget dokumentarisk, jeg synes passede. 

Jeg starter altid mine dokumentarforløb op med at diskutere, hvad en dokumentarfilm overhovedet er, og hvad grænserne for denne genre er. Til forløbet har jeg fundet, at Dorte Granild og Mette Wolfhagens DOX er en god grundbog at gå ud fra. Til første modul læser vi om autencitetsmarkører. I modulet ser vi så anslaget til ”The act of Killing”, som vi diskuterer i forhold til autencitetsmarkører og dokumentarfilmens rammer. Endelig laver vi en øvelse fra bogen, hvor der er små stills fra forskellige dokumentarfilm. Så bliver rammen for forløbet ligesom sat, og meningen er, at eleverne hele tiden skal have blik for, at dokumentarfilmsgenren er mangfoldig, og at der kan være mange måder at lave dokumentarfilm på. Vi arbejder med hele tiden at have blik for, hvornår en dokumentarfilm kommer med autencitetsmarkører, hvor den leger med os seere, og hvor den kan være på kant med det dokumentariske. I starten ynder jeg også at krydre ekstra på ved at vise elevproduktioner, der også ligger i rummet mellem fakta og fiktion.

Jeg kan også godt lide at eleverne får blik for, at der findes forskellige dokumentariske traditioner. Her er det ofte brugbart at introducere dem til den overordnede forskel på TV-dokumentar og kunstdokumentar, der klassisk set har fundet andre distributionsveje og dyrker en mere udfordrende form.

I næste modul så holdet ”Kandis for livet”. Det er en helt fantastisk dokumentar at arbejde med, og mine Frederiksbergbaserede elever fik virkelig en øjenåbner ud af det. Filmen er virkelig interessant at nærstudere. Vi lavede filmiske næranalyser, fandt autencitetsmarkører, arbejdede med dokumentarfilmens dramaturgi og med om den havde en præmis. Endelig læste vi https://www.ekkofilm.dk/artikler/dr-beklager-fejl-i-kandis-film/ der giver eleverne en hurtig og god viden om de kritikpunkter, der har været i forhold til filmen. Disse diskuterede vi heftigt på holdet. 

Videre i forløbet læste vi om de tre klassiske dokumentargenrer i DOX-bogen. Vi var i slutningen af året og presset på tid, så vi kunne ikke nå de tre eksperimenterende genrer. Kandisdokumentaren blev således overordnet set genreplaceret som en kunstdokumentar, der trak meget på den observerende form, selvom den også har mange brud på denne.

Som eksempel på den deltagende dokumentar tog vi et noget ældre og mere klassisk eksempel: Anslaget til Bowling for Columbine, der er virkelig godt i forhold til at næranalysere og genrebestemme. Normalt ville jeg også vise anslaget til en TV-dokumentar, som er deltagende på en anden måde, men det kunne jeg ikke nå i år. 

I forløbets afslutning blussede debatten om ”Herlufsholms hemmeligheder” på TV2 op. Vi kunne lige nå at se og arbejde med filmen, der kan findes på CFU. Filmen er overvejende autoritativ i sin form med en forklarende voice over, afslørende interviews med erfaringskilder samt ekspertinterviews og konfronterende interview med den ansvarlige rektor. Dette krydres med dramatiserende billeder af skolen, der i øvrigt er taget fra en tidligere dokumentarfilm om skolen, der havde en noget mere positiv vinkling. Her var der igen mulighed for at arbejde med genre, næranalyse og autencitet. Der findes mange gode artikler, man kan inddrage. Jeg lod eleverne læse en artikel fra Politiken, hvor vinklen er, at forældre til børn på skolen anklager dokumentarfilmen for at manipulere https://politiken.dk/indland/art8757841/%C2%BBDe-bruger-nogle-kneb-som-jeg-ikke-bryder-mig-om%C2%AB

Og således nåede vi igennem det hele. Jeg synes, at forløbet var vellykket. Det er fantastisk godt at tage aktuelle dokumentarfilm ind i undervisningen og holde fokus på den debat, der er omkring form og manipulation.

Dokumentarfilmsforløb (95 minutters moduler)

1. Modul, Lektie: Læs om autencitetsmarkører. I undervisningen: Se anslaget til ”The act of killing”, arbejd med forskellige film, der kan bruges til at illustrere, at dokumentarfilm kan være meget forskellige.

2. Modul, Lektie: Søg selv på og find ud af, hvad ”Kandis for livet” er. I undervisningen: Se ”Kandis for livet” med eleverne. Filmen varer 93 minutter.

3. Modul, Lektie: Læs https://www.ekkofilm.dk/artikler/dr-beklager-fejl-i-kandis-film/ I undervisningen: Arbejde med ”Kandis for livet”. Fokus på Etik og manipulation i dokumentarfilm. Er filmen troværdig? Hvordan manipulerer filmen med bl.a. klipning og lyd? Til slut læses Kristoffer Hegnsvads ”Det eneste, der er beklageligt i forhold til ”Kandis for livet” er anklagerne mod og beklagelserne over filmen” fra Politiken. Her kommer en overraskelse ind, og man kan få nuanceret debatten i klasserummet.

4. Modul: Ingen lektie. I undervisningen: Mere analyse af ”Kandis for livet” med fokus på filmisk næranalyse, dramaturgi, præmis, genre og autencitetsmarkører. Har man tid, kan dette udmøntes i flere moduler med mindre projekter med oplæg, video essays eller f.eks. Podcasts.

5. Modul, Lektie: Læs om de tre klassiske dokumentarfilmsgenrer i DOX. I undervisningen: Plenumgennemgang af dagens lektie og endelig placering af ”Kandis for livet” i forhold til genre. Dernæst ser vi ”Herlufsholms hemmeligheder”. Filmen varer 42 minutter. 

6. Modul, Lektie: Artikel fra Politiken ”Forældre kritiserer Herlufsholm-dokumentar: ”De bruger nogle kneb, som jeg ikke bryder mig om”. I undervisningen: Først overblik over synspunkterne i artiklen og kort debat. Arbejde med ”Herlufsholms hemmeligheder” først i forhold til genre, dernæst filmiske næranalyser med fokus på filmiske virkemidler, autencitet og manipulation. Dernæst opsamling og debat. Man bør igen bruge flere moduler, hvis tiden er til det. 

7. Modul, Opsummer hjemme de tre dokumentariske genrer. Først afrunding af ”Herlufsholms hemmeligheder” med fokus på genre. Dernæst se og arbejde med anslaget til Bowling for Columbine. Igen filmisk analyse med fokus på manipulation og genre (her får vi så eksempel ind på den deltagende dokumentar. Afrunding af forløb.