Af Malene Moesgaard Ludvigsen, Aalborg Tekniske Gymnasium

Hvilke fremtidsscenarier forestiller vi os? Hvilken betydning vil kunstig intelligens have for menneskeheden? Hvordan vil en mulig klimakatastrofe tage sig ud på Grønland eller Færøerne? Og hvordan forestiller vi os en positiv fremtidsvision? Dette er nogle af de spørgsmål som projektet Can My Future be Soft søger svar på. Projektet lader unge studerende på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark kreere egne, og udforske andres, fremtidsvisioner.

For et år siden startede et innovativ tiltag hos to kolleger, Camilla Andersen og Julie Andersen, fra GUX Nuuk. Tanken var at skabe større kulturel udveksling og forståelse imellem det færøske, grønlandske og danske rigsfælleskab. Selvom der er meget der forener vores lande, er vores verdener samtidig meget forskellige; klima, kultur og historie har præget os på hver vores måde. Men der er særligt én ting, som kan samle de fleste unge: forestillinger om fremtiden!

Henover det sidste år har Camilla Andersen arbejdet hårdt på at idéudvikle, koordinere og indsamle midler for at flytte idéen fra tegnebrættet til virkeligheden. Ønsket har været at lave et tværfagligt forløb, som ikke mindst kan passe ind i skolehverdagen og bidrage positivt til undervisningsplanerne. Derfor blev Magni Høgnesen – fra Miðnám á Kambsdali – og jeg selv kontaktet og inddraget tidligt i processen, hvorefter forløbet langsomt har taget form. Først i januar 2019 faldt støttekronerne på plads, idet Nordisk Kulturfond Opstart, NAPA og Den grønlandske fond gjorde projektet muligt at realisere.

Eleverne startede forløbet med en samling af forskellige Science Fiction medietekster, som Jan Bæk – dansklærer på GUX Nuuk – velvilligt havde udvalgt. Vi vidste, at der imellem skolerne ville være forskel på, hvor meget vi nåede igennem, da projektet for de enkelte klasser var af varierende længe, og da nogle klasser arbejde enkeltfagligt og andre tværfagligt. Men udgangspunktet var det samme; meget konkret og lige til. Herefter blev eleverne introduceret for den grønlandske filmproducer Aka Hansen der gav dem et indblik i, hvordan idéudvikling tager sig ud i filmbranchen. Dette oplæg var tænkt som inspiration til elevernes udvikling og skitsering af eget fremtidsscenarie/fremtidsvision. Derpå fulgte en afrundende elevproduktion af to minutters varighed der skulle visualisere det scenarie – handling, stemning og stil – de havde forestilt sig. Slutteligt blev materialet uploadet på projektets hjemmeside, der skulle danne ramme for en realtime evaluering på tværs af de tre lande.

Af logistiske årsager blev det ikke til tre identiske forløb med samme antal lektioner, materialer, fag – vi var alle udfordret på tid, skema og ressourcer. Men i det, at vi vægtede processen – kulturudveksling og idéudvikling – højere end det endelige produkt, gjorde det ikke nogen nævneværdig forskel.

 

Projektet ”Can My Future be Soft” så for mine elever således ud:

Samlet set vidner de korte filmsekvenser – produceret i både Grønland, Færøerne og Danmark – om, at vores elever i høj grad evner at reflektere over fremtidsvisioner og omsætte deres tanker til noget konkret, og godt – på den korte tid, de har haft. Eleverne har udvist gåpåmod helt fra start, og det har været opløftende at se, hvor opfindsomme, de har været. Projektet har været inspirerende og udfordrende for eleverne, der har arbejdet seriøst og hårdt på at nå i mål. Måske netop fordi, at de har ville vise sig fra deres bedste side, i den tværkulturelle udveksling.

Tilbage er nu kun at vise materialet for hinanden. Det bliver interessant at være vidne til elevernes gensidige reaktioner og respons på tværs af landegrænser og kultur. Mine egne elever har været vidt omkring. Alt fra Siris oprør imod menneskeheden, til venlige robotter og tidsrejser.
Men hvilke ligheder og forskelle ser vi mon? Og har de monstro andre forestillinger på Grønland og Færøerne end i Danmark? Ja, det vil vi snart finde ud af…

---

Can My Future be Soft er et initiativ sat i værk for at styrke den tværkulturelle udveksling, og fordre unge mennesker til komme tættere på hinanden gennem kreativ og kunstnerisk udfoldelse. Vi kan se de kvaliteterne, der er i denne type arbejde, og vi overvejer nu at udfolde det og meget gerne involvere flere skoler.