Af Line Arlien-Søborg, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Anders Lysne og Neel Schucany, L&R Uddannelse, 2017

Med stor fornøjelse modtog jeg i august 2017 bogen ”UNGDOM, forløb i medier” af vores bogansvarlige på HF Skanderborg. Jeg var meget nysgerrig på, hvordan Lysne og Schucany havde grebet ungdomstemaet an i forhold til undervisning på ungdomsuddannelser. Længe har jeg selv været optaget af at vise nogle af mine favorit-ungdomsfilm til mine elever, fordi jeg ved, de rammer, dem – rykker dem, åbner deres øjne. I sommeren var jeg desuden godt fordybet i andre temaer af Lindhardt og Ringhof-serien, DOX af Granild og Wolfhagen, KRIG af Olsen og Houlind og sidst, men ikke mindst VAMPYR af Halskov og Rytter. Alle kompetente bøger: skarpt skårne, tidssvarende og relevante for undervisningen i mediefag. Alle bøger, der udkommer på et tidspunkt, hvor faget har været under stor forandring med nye læreplaner til følge.

 

Jeg var særligt spændt på bogen om ungdomsfilm, da jeg gennem en længere årrække har siddet i DFI, Børn og Unge, hvor vi på internationale og nationale festivaler har fulgt med i alle nye filmproduktioner, inden for alle formater; dokumentar, kortfilm og spillefilm – netop med det fælles udgangspunkt og genrefokus: ungdom. En stor del af vores opgave dengang var at bibringe og pushe de nye og interessante filmtitler ind i samlingen på Filmcentralen og ind i andre væsentlige landsdækkende vinduer, biografordninger og filmfestivaler som Buster, DOX, OFF etc. Jeg elsker med andre ord lige præcis ungdomsfilm, hvilket blot gjorde min nysgerrighed, og nok også mine forventninger, desto større.

 

Det, der for mig er særkende for ungdomsfilmen, er, at den er i øjenhøjde med de unge. De bedste ungdomsfilm kan på forunderlig vis få sit publikum til at reflektere, få os til for en stund at stoppe op og se nye perspektiver på ellers lidt for fastlåste positioner i hverdagen. De bedste film emmer ofte af oprør og opposition til en traditionel dagsorden og diskurs, politisk, socialt og kulturelt. De giver alternative svarmuligheder, de lægger spor ud, ofte uden at være fordømmende over for sine karakterer. De skaber stof til eftertanke, og på den måde tilbyder de publikum, unge såvel som forældre og undervisere, et sæt ekstra briller at se verden med. De bedste film undgår at falde i fælden, hvor instruktørens blik lidt for patetisk formidler sin egen forældede refleksion over ungdommens temaer. De bedste film rammer sine unge direkte, de føler sig set og hørt, fordi musikken, tøjet, karaktererne, konflikten og ikke mindst stilen i filmen rammer noget hos dem, som de føler en alignment med. Lige præcis alt dette fanger de to forfattere til UNGDOM, Lysne og Schucany. De formidler og sikrer os redskaber til at håndtere dette ungdomstematiske paradoks: Ikke alt er lige relevant for de unge, ikke alt rammer dem, netop fordi de oplever en leflen fra instruktørens side for at fange dem. De vil have deres ungdom for sig selv – og falder ikke for andres identifikation af den identitet, de oplever netop som unge. Desuden er ungdomsbilledet og identiteten nuanceret og kan egentlig ikke indkapsles under én hat. Bogen håndterer disse paradokser og klæder os på til at tale sammen om dem. Desuden åbner den døren til opvækstfilmen, der tilbyder et ekstra perspektiv på gode filmoplevelser såvel som en anden teoretisk analytisk tilgang.

 

Igennem efteråret har jeg lavet et ungdomsfilmforløb for mit B-hold på HF. En svær disciplin, fordi mine elever er så forskellige: Enkelte ”sover timerne væk”, enkelte er generelt super kritiske og har ufatteligt mange ressourcer at byde ind med. Altså en meget skøn, uhomogen og sammensat gruppe, som enhver anden HF-klasse. Jeg brugte bogens relevante teoretiske ramme til at klæde eleverne på til at forholde sig til ungdomsfilmen som genrehybrid, hvilket den bestemt er. Det tog dem lidt tid at finde ind i temaet, netop fordi ”genren” ikke er karakteristisk, men tværtimod rummer alle genrer. Da vi til gengæld havde gravet os godt ind i stoffet, fandt mine elever på skift film, der fangede deres opmærksomhed. Film, der ramte dem og flyttede dem. Filmene blev grundlag for mange gode snakke og diskussioner og foldede emnet ungdom ud i mange retninger: fra fiktion og spillefilm, over dokumentar til reality. Til sidst endte vi godt og grundigt, solidt plantet i de nye læreplaner, hvor vi kunne inddrage korte filmformater fra Vimeo, YouTube og andre platforme til at diskutere og inddrage nye mediefaglige begreber som tværmedialitet, kommunikationssituation, målgruppe, kontekst, medieetik og distributionsplatforme. Ikke mindst diskuterede vi kampagnefilmen FASTLAND på baggrund af bogens teori. Vi gik ad DR3-vejen, hvor vi supplerede bogens fine filmudvalg med nye sære titler, der giver et tidssvarende billede af stilen i særligt hverdagsdokumentaren og reality-dokumentaren, som naturligt optager i alt fald mine elever netop nu. På den anden side fik jeg mulighed for at snige The Graduate ind ad bagvejen, som var en klar øjenåbner for enkelte af mine elever. Vi arbejdede med serieformatet og videoessays og brugte bogens gode teoretiske nøgler til at åbne for Stranger Things og 13 Reasons Why. Og vi så flere af de titler, som bogen i så fin udstrækning præsenterer. Bogen byder desuden på et afsnit om ungdomsfilmens historie og ungdomsfilm i Skandinavien. Begge relevante afsnit, der fortæller en vigtig del af dansk filmhistorie, men det var ikke et område, vi nåede at beskæftige os med. UNGDOM er alt i alt en super fin, kompetent undervisningsbog med masser af gode perspektiver ind i mediefaglig undervisning – også i forhold til de nye læreplaner – som jeg klart kan anbefale.