Af Malene Moesgaard Ludvigsen

‘Entering the town of Twin Peaks, five miles South of the Canadian border, twelve miles West of the state line. I’ve never seen so many trees in my life …  I’ve got to find out what kind of trees these are. They’re really something’, beretter Dale begejstret til sin sekretær Diane – ved hjælp af hans altid medfølgende diktafon. Dette blev starten på Special Agent Coopers rejse ind i Twin Peaks, og her mange år efter lever og ånder ’byen’ stadig. Ikke alene på grund af seriens mange fans – og lanceringen af The Return i 2017 – men i særdeleshed også i kraft af de mange velbesøgte, ikoniske locations, som uden tvivl er med til at holde fortællingen i live. Bjergene rejser sig tårnhøje, skyerne er kun flygtigt på visit, og træerne skyder op alle steder.  ’Douglas firs’, svarer Sheriff Truman, da agent Cooper spørger til træsorten. Jo, der er noget helt specielt over dette sted! En umiskendelig vildskab i smuk symbiose med en larmende stilhed og ro; dragende og skræmmende på én og samme tid, og på den måde akkurat som at træde ind i seriens stemningsleje.

 

På den anden side af Atlanten

Som de fleste sikkert er bekendt med, bød foråret på et helt fabelagtig kursus til Los Angeles. Et kursus med en perlerække af enestående faglige højdepunkter, foruden fornøjeligt og festligt samvær. At være afsted med så mange gode kolleger og venner, der alle brænder for det samme, ja, det skaber et helt unikt oplevelsesrum. Der er ikke noget at sige til, at gymnasiekolleger rundt omkring i landet misunder vores faglige fællesskab. Vi kan altså noget!

Efter 9 dage i mediefagshimlen, vendte de fleste næsen hjemad; glade og mætte. Men en lille flok blev tilbage for at forlænge turen i Staterne henover påskeferien. Jeg var en af de heldige, og jeg skal ærligt indrømme, at turen i sin helhed har været en af de bedste nogensinde. Efter kurset fortsatte jeg min færd op nordpå til Seattle, hvor store dele af min familie er bosiddende. Og på trods af, at jeg faktisk har været der et par gange før, ja så er det først inden for de seneste år, at jeg er blevet bekendt med at dele af tv-serien, Twin Peaks, er optaget netop her –  nærmere betegnet på strækningen imellem Fall City, Snoqualmie og North Bend, kun en halv times kørsel fra Seattle. Forud for turen gik et mindre research-arbejde, for at finde frem til de mangeartede locations. Little did I know, for med alle mine papirer og rutevejledninger under armen, blev jeg ved The Great Northern mødt af en aldeles venlig receptionist, der tildelte mig et Driving Tour Map. Det ville nok have sparet mig for en hel del forarbejde, hvis jeg havde haft det forinden, men som underviser ynder man vel at være velforberedt!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skulle man nu stadig gå nysgerrig rundt, og lure på, om uglerne endnu giver sig ud for at være noget, de ikke er, ja, så bidrager dette skriv måske ikke med det helt store. I stedet vil jeg forsøge at guide jer igennem alle locations, og det selvsagt med den begrænsede viden, som jeg trods alt har om serien – dertil har vi alle vores helt egen Twin Peaks ekspert, Andreas Halskov. Men lad mig bare slå fast: denne tur var helt uden sidestykke! Alene af den årsag, at landskabet og naturen var fuldstændig betagende, så var det mildest talt surrealistisk at stå lige dér, hvor det hele startede for cirka. 26 år siden. Jeg selv måtte ikke se serien for min mor, tilbage i starten af 90’erne, men smugkiggede nu alligevel fra trappen ude i gangen. Jeg fangede nok ikke så meget af seriens fortælling og dybde, men universet stod skarpt. Mystisk, magisk og dragende, husker jeg det fra dengang. Og helt samme fornemmelse fik jeg, da Washingtons skjulte vidundere viste sig ét efter ét.

Welcome to Twin Peaks!

 

 The Twin Peaks Sign (Welcome to Twin Peaks)

På min næstsidste dag i Seattle, havde min bror og jeg lidt alenetid – det er ikke så ofte vi ser hinanden, da han har bosat sig i Calgary, Canada. Og selv om jeg havde advaret ham om, at jeg nok ville gå lidt i nørde-mode, så indvilligede han alligevel i at rejse med mig ud ‘vildmarken’ for at lokalisere de mange Twin Peaks locations. Jeg tror aldrig helt han fandt ud af, hvad han egentlig havde sagt ja til, men lad os bare sige, at han var temmelig træt, da vi vendte næsen hjemad sidst på dagen.

Første stop på turen måtte selvfølgelig være det officielle skilt: ‘Welcome to Twin Peaks’. Min faster og jeg havde talt en del om skiltet i ugens løb, for det viste sig, at det netop var sat op i forbindelse med lanceringen af The Return i 2017. Skiltet havde naturligt fået sin plads på den præcise location for de oprindelige Snoqualmie filmoptagelser. Naivt, måske, men jeg troede egentlig det havde stået der i længere tid, idet mange fans jo rejser dertil hvert år. Det gjorde sådan set ikke min begejstring mindre, for nu fik jeg faktisk muligheden for at opleve det. Da vi stille og roligt nærmede os stedet rejste mægtige Mount Si sig opover trætoppene med sine to let genkendeligt peaks. Pludselig fik jeg denne her intuitive fornemmelse i kroppen, da vi ramte det eksakte sted på Reinig Road. Jeg vidste bare ,det var der, og det var egentlig en ret vild oplevelse! Alligevel begyndte jeg at tvivle på min mavefornemmelse, for hvor blev skiltet af? Vi kørte frem og tilbage flere gange, men væk var skiltet. Slutteligt gjorde vi holdt, der hvor min første intuition havde sagt mig, at det burde være. Vi nærstuderede stills og billeder fra serien, og formåede, ud fra vejens snoning, elmasterne og det ’ensomme’ træ lidt længere fremme – der bestemt har set bedre dage – at bekræfte min tese.

 

Senere, da vi besøgte DirtFish, bedre kendt som The Sheriffs Office, kunne ekspedienten fortælle mig, at nogle havde stjålet skiltet for blot tre måneder siden. Det er efterhånden sket en del gange, tilføjede hun, udover det, at flere af skiltene har været vandaliserede. Welcome to Twin Peaks skiltet synes åbenbart at være Washingtons svar på Den lille Havfrue, og det er da ærgerligt talt trist, men forventeligt måske. Heldigvis havde Double R Diner dedikeret deres endegavl til det smukkeste vægmaleri af netop…… ja, du gættede rigtig: The Twin Peaks Sign. Deromme bagved var fem stole linet op. Her afholder servitricerne deres velfortjente kaffe- og rygepause, og hvilken setting!

 

 

Welcome To Twin Peaks – hvor skiltet skulle have stået

 

The Sheriffs Department & The Packard Sawmill

– aka The Snoqualmie Falls Lumber Mill (and its Office building)

Kun en lille mil derfra, ligger The Packard Sawmill og The Sheriffs Department side om side.  Sidstnævnte, som i virkeligheden har fungeret som administrationsbygning til The Snoqualmie Falls Lumber Mills, ligner sig selv ganske fortræffeligt. Dog er den væsentlig længere, end jeg havde regnet med, og er nu ligeledes med orange farver.  Jeg blev lettere overrasket over at opdage, at det faktisk kun er en meget lille del af bygningen, der er anvendt i serien. Det være sig indgangspartiet, og det der ligger lige omkring – sådan husker jeg det i al fald. I dag huser bygning Rally-kørestolen DirtFish, deraf den orange farve. Så selv om stedet er ude midt i ingenting, ja, så er der på ingen måde stille. Det har der ganske givet hellere ikke været førhen, dengang Weyerhauser-møllen var i drift tilbage i starten af 1900 tallet. Den stod nemlig der, hvor rallybanen nu er placeret, lige overfor administrationsbygningen. Snoqualmie var eftersigende en velkendt del af den store tømreindustri i The Pacific Northwest, men desværre er store dele af stedet nu jævnet med jorden – det skete allerede under første sæson af Twin Peaks. Det eneste der står tilbage, og som mange kæmper for at bevare, er skorstenen og elværksbygningen. Lidt trist, desværre, men smukt stod the smokestack med bjergkæden i baggrunden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

The Sheriffs Department og The Packard Sawmil

En lille bonus ved stedet var, at DirtFish havde en politibil, fra serien, stående. Ganske vist en replika, men alligevel. Ekspedienten var tydeligvis meget bekendt med de forskellige Twin Peaks locations og fortalte ligeledes at fans mere end ofte lagde vejen forbi. Det vidnede informationskiltet i bilen ikke mindst om. Hvad man ikke gør for at komme tæt på the real thing…

 Ronette Pulaski’s Bridge

– aka Reinig Bridge

Dette skjulte vidunder viste sig pludselig ud af ingenting, som jeg også havde læst mig til forinden og var i virkeligheden nok den største positive overraskelse for mig. Med sin stålkonstruktion står broen fabelagtig kontrastfyldt og smuk i forhold til det omkringliggende miljø. Mount Si viser sig majestætisk frem i baggrunden akkompagneret af bækkens stille rislen under broen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne location danner rammen om Ronette Pulaskis mystiske færd, helt tilbage i pilotafsnittet. Som der også indikeres i serien, har broen tidligere fungeret som jernbanefragtvej for det tømmer, der blev produceret på The Snoqualmie Falls Lumber Mill. I dag ligger broen som en del af The Snoqualmie Valley Trail, som man enten tager til fods eller på cykel. Kigger man på de to nedenstående billeder, så aner man måske, trods de to forskellige beskæringer, at Mount Si, på billedet fra serien, er trukket væsentligt længere frem. En linse, til et sådant formål, ejer jeg på ingen måde. Alligevel burde motivet tale for sig selv. Det var så absolut et af de smukkeste steder, jeg har besøgt, og et absolut højdepunkt.

 

 

 

Udsigten fra Ronette Pulaski’s Bridge

 

Snoqualmie Falls & The Great Northern Hotel

– aka Salish Lodge and Spa

Snoqualmie Falls var vores fjerde stop på turen, og det var absolut betagende! The Great Northern står placeret så fint og stolt deroppe oppe på toppen, og vandfaldets brusen er balsam for sjælen. Det er mere end forståeligt at folk valfarter dertil, uanset om de er Twin Peaks fans eller ej. Stedet er ikke blot reduceret til en simpel udsigtspost, som man ellers kunne tro. Man har som besøgende både mulighed for at vandre langs klippeskråningen på hele den ene side, og efterfølgende tage en trail 1/2 mil ned af bjergsiden, for at se vandfaldet fra flodbredden. Det eneste dårlige, der er at sige om det sted, var de alt for mange turister. Nu var vi også afsted på en lørdag i påsken med godt vejr oveni, og det har selvfølgelig haft noget at sige.

 

 

 

 

Snoqualmie Falls & The Great Nothern

 

Vores besøg ved Snoqualmie Falls var timet og tilrettelagt med henblik på efterfølgende at indtage den velomtalte morgenmad/brunch på The Great Northern – eller rettere Salish Lodge & Spa, som det hedder i virkeligheden. Turen op og ned af bjergskråningen havde naturligt givet os en god appetit, og vores smagsløg blev bestemt ikke skuffede. Vi havde i forvejen bestilt et bord  for at sikre os, at der var plads – som sagt var det midt i påsken. På hjemmesiden gør de opmærksom på, at alle efterspørger en vinduesplads, og at det ikke kan lade sig gøre at tilfredsstille alles ønske. Måske fik jeg pyntet lidt på sandheden ved at gøre opmærksom på, at vi kom  ‘all the way from Denmark’ –  min rejse handlede jo trods alt mest om at deltage på kurset i LA, og hvad min bror angår, ja så blev Canada altså til Danmark for en stund. Men hold nu op! Helt uventet blev vi vist på plads af tjeneren, ikke alene helt henne ved vinduet, men i vores helt egen loge med første parket til den vanvittige flotte udsigt.

 

Det var overdådigt på alle tænkelige parametre! Servicen var helt i top, og som traditionen siger det, så starter man altid med deres hjemmelavede honning, som skænkes er par meter oppefra, på en nybagt bolle. En tradition, der går 100år tilbage. Det var altså en interessant oplevelse at få med – se lige med her:

 

The Honey-Bun tradition

 

 

 

 

 

 

 

 

Desværre har stedet ikke noget interiør, der har direkte relation til serien, men bygning var i sig selv en oplevelse. Derudover var der selvfølgelig en temmelig stor giftshop med sin helt egen Twin Peaks sektion, ligesom man også kunne få udleveret et Driving Tour Map, som jeg nævnte tidligere.
Og bemærk så lige, i nedenstående video, hvordan jeg, ved et rent tilfælde, fangede denne knipsende herre i baggrunden, alt imens jeg hastede mig igennem filmoptagelserne. Meget tættere kommer vi altså ikke på et autentisk soundtrack – og for mit indre øre hørte jeg samtidig de let-legende whiskers-slag, den listige walking base, alt-saxens luftige toner, og xylofonens tremolo-reverb-klang. Jeg var landet det helt rigtige sted.

 

The Great Northern – en hurtig tur rundt

 

The Giant Log

Størrelsen betyder virkelig noget! I hvert fald når man taler kævler. Aldrig har jeg set noget så imponerende og vanvittigt, som The Giant Log. Når amerikanerne siger: ’giant’, så mener de det! Dette stykke tømmer vidner om byens fortid, dens identitet og stolthed. Den skulle efter sigende stå nogenlunde samme sted, som den optræder i titelsekvensen. Desværre har de besøgende haft lidt svært ved at respektere skiltet, hvorpå der står, at man ikke må klatre på den. Derfor er der nu sat hegn hele vejen rundt omkring. Heldigvis er den endnu meget velholdt, og står som et flot efterlevn fra en svunden tid. Ikke kun for Snoqualmie som tømmerindustri, men også som et smukt minde for den oprindelige serie, synes jeg. Hele vejen hjem kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvad mon  The Log Lady kunne have fået ud af den. Det finder vi sørgeligvis aldrig ud af…

 

 

 

The Roadhouse

Overraskelserne har vi endnu ikke sluppet helt. For med The Roadhouse ventede en noget anden setting, end den jeg havde haft i tankerne. Først og fremmest var der ikke meget Bang Bang Bar over stedet, der nu huser en restaurant. Bygningen stod ganske vist virkelig smukt og velholdt, og var på mange måder som taget ud af serien –  selvom der er kommet en tilbygning, og farven har ændret sig til blå  – men det omkringliggende miljø, var slet ikke som ventet. Huset stod lige ud til kanten af en meget befærdet vej, og var desuden omringet at både butikker, tankstationer og flere lokale barer. I Twin Peaks havde jeg en klar fornemmelse af, at The Roadhouse lå lidt øde hen, måske ligefrem på toppen af en bakke. Men i Fall City virkede det mere som byens forsamlingshus, ganske vist et kønt et, men også lettere anonymt. Det illustrerer måske meget godt, hvorledes det er muligt at manipulere med virkeligheden, og på den måde skabe sit eget univers.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Double R Diner

– aka Twede’s café

Intet besøg i Twin Peaks, uden at lægge vejen forbi Double R Diner. Jeg klappede allerede i mine små hænder, da jeg så The Twin Peaks Sign på endegavlen, hvor vi parkede. Men det skulle blive endnu bedre! Twede’s Café, som det er kendt under i daglig tale, var det mest hyggelige sted. Nemt at kende udefra, og indeni,  og som selv at være med i serien. Diner-stemningen var helt i top, stedet velbesøgt, og menukortet selvfølgelig indeholdende en Twin Peaks Menu.

Det er så desværre nu, jeg må afsløre en pinagtig fejltagelse i min opdragelse. For jeg har faktisk aldrig ’lært’ at drikke kaffe…  Da jeg sad der med menukortet, indrømmer jeg gerne, at det var mit livs mindst stolte the-drikker-øjeblik. Ærlig talt lidt af et antiklimaks. Jeg måtte i stedet overlade min bror den ære at være kaffebedømmer, men det skulle efter sigende være ’a damn fine cup of coffee’, de serverede. Hvad man ikke har som the-drikker, ja det må man vel have andensteds, så jeg henlagde i stedet min opmærksomhed på den udsøgte Cherry Pie. Og den var ligeså udsøgt, som Dale Cooper et utal af gange har givet udtryk for. Den var Himmelsk! Ikke alene smagte den utrolig godt. Den så også meget indbydende ud.

Double R Diner var på alle måder virkelighedstro sammenlignet med serien, og nok det sted, der gav mig den største oplevelse af rent faktisk at være i Twin Peaks. Det ligner ganske enkelt sig selv – og det på trods af, at stedet har været brændt ned omkring årtusindskiftet, med en hel del restauration til følge. Jeg manglede blot Norma og Shelly til at servere, en Jukebox og så måske en turkise uniform eller to.

 

 

 

 

Double R Diner i sine smukke omgivelser

 

På besøg hos Double R Diner

 

Og så slutteligt lidt bonusinformation: skulle man nu for brug for toilettet, inden videre færd, ja så er der altså også lidt at underholde sig selv med i køen, mens man venter på tur. Hele den bagerste væg er nemlig dedikeret til serien. Spørgsmålet er bare, om man formår at komme videre derfra. ’This must be were pies go, when they die…’

Mens man venter – i toiletkøen

 

Og her sluttede så min Twin Peaks Location Tour.

I’ll see you again in 25 years…