Af Torben Larsen, Nordfyns Gymnasium 
og Søren Holik Rasmussen, Fredericia Gymnasium

Actionfilmen The Fast and the Furious udkom i 2001 til en blandet modtagelse fra kritikerne, men blev et overraskende hit. Måske pga. sin rendyrkede genre-æstetik med fokus på biler og streetrace.

Handlingen er set før, i andre forklædninger, men blandingen af høj-oktan action, lækker streetracer-æstetik og filmens dyrkelse af at “leve livet i nuet” gik rent ind hos mange. Men der var ingen, der havde forestillet sig, at den skulle blive en af de bedst sælgende og mest hårdføre film-franchises i det nye årtusind.

Hvad er det så for en historie, vi bliver introduceret for, i den første film? Det er først og fremmest en enkel historie med nogle klare moraler, som passer lige ind i berettermodellen.

Berettermodel – lige efter bogen

Filmens anslag er et heist, hvor en gruppe streetracere røver en lastvogn. For at bevare mystikken kender man endnu ikke røvernes identitet, men deres effektivitet slås fast, og scenens imponerende stunts (ikke CGI) sætter stemningen.

Præsentationen introducerer Paul Walkers karakter, Brian O’Conner, som kører ræs i sin nye bil, men har problemer med at kontrollere den. Bilen, som vises, inden vi ser Brian, er en lysegrøn Mitsubishi Eclipse og selvfølgelig et symbol på Brian, som også er ”grøn” og uerfaren. Efterfølgende bliver vi præsenteret  for Toretto (Vin Diesel) og hans bande af vigtige sidekarakterer, bl.a. søsteren Mia (Jordana Brewster).

Uddybningen begynder hos The Racer’s Edge – Brians ”fake” arbejdsplads. Vi finder ud af, at Brian er undercover betjent, som skal undersøge en forbindelse mellem lastvognsrøverierne og streetracer-miljøet i LA. Mens han kommer dybere ind i miljøet, fatter Brian sympati for ”de vilde”, ikke mindst Mia. Han skal bygge en ny bil ud af et vrag, og ombygningen, som han får hjælp til af Toretto-banden, bliver et symbol på de forandringer, han selv gennemgår. 

Toretto-banden bliver nærmest en familie for Brian og udstiller filmens grundlæggende amerikanske værdier med barbecue, bordbøn og den faderfigur, som Diesels karakter bliver. Filmens første streetrace oplever vi også her, og dette foregår symbolsk i LA’s gamle forfaldne industrikvarterer.

Brian bryder de uskrevne regler i politiet og i familien via sit forhold til Mia, og point of no return indtræffer, da han har sex med hende. Han er nu så følelsesmæssigt engageret i Toretto-familien, at han ikke kan vende om.

Under konfliktoptrapningen forsøger politiet at anholde seriens “onde” asiatiske bande, men det bliver mere og mere klart, at det er Toretto-banden, som de leder efter. Dette sætter Brian i et dilemma. Han er splittet mellem loyaliteten over for sin nye familie og sin gamle familie, politiet – personificeret ved hans chef, Sgt. Tanner (Ted Levine). Tanner serverer således filmens præmis: ”There’s all kinds of family Brian. And that’s a choice you’re going to have to make” (1:05:50). Da Brian tager sin første køretur i den nye Toyota Supra, sammen med Toretto, er det således en meget symbolsk køretur. Banden har lavet bilen til Brian, og på den måde kan den ses som et tilbud om en ny identitet og et nyt liv hos dem. 

Konflikten mellem Brian, Toretto og den asiatiske bande øges, og dette fører videre til klimaks, hvor Brian skal træffe et valg mellem Toretto og politiet. Scenen foregår meget passende i det samme gamle industriområde, som de tidligere ræs også foregik i.

Klimakset er samtidig et godt eksempel på, at det virkelige klimaks godt kan være meget langsomt og uden action. De forudgående actionscener er blot en distraktion for det endelige klimaks, som er det valg, Brian skal træffe. Han vælger at lade Toretto undslippe politiet og redder dermed “familien”, hvilket besvarer filmens præmis.

Udtoningen foregår i slow motion. En afklaret Brian går politiets sirener i møde. Han har valgt en familie.

Temaer og virkemidler – familie, etnicitet og teknik

Hvilke temaer og virkemidler kendetegner så The Fast and the Furious? Etnicitet fylder meget. Alle er amerikanere, men etniciteten har stor betydning. Brian er blond og blåøjet, en WASP. Toretto-familien er italiensk-amerikansk, men dens omgangskreds er multietnisk og repræsenterer på den måde en værdi, som filmen fremhæver. 

De ”gode” bor i et typisk, gammelt, amerikansk arbejderkvarter og kommer dermed også til at repræsentere den amerikanske blue-collar arbejderklasse med deres værdier såsom familie og religion.

De andre etniske grupper, som hispanics, afro-amerikanere og asiater, klæder sig forskelligt og holder sig for sig selv. Der er ikke fjendtlighed, men en klar afgrænsning… asiaterne er tydeligt fjendtlige og fremstilles som filmens skurke.

Samtidig er filmen, også i overført betydning, et drag-race mellem asiatisk og amerikansk teknologi. Racerløbene foregår i resterne af den gamle, amerikanske industri. Men bilerne er hovedsageligt asiatiske og understreger dermed symbolsk den forfejlede amerikanske bilindustri. De klassiske amerikanske musclecars fremhæves som noget særligt og omgives af respekt. Den gamle amerikanske musclecar kan gøre det samme, som de moderne asiatiske racere kan med al deres teknologi. Torettos egen musclecar yder f.eks. langt over det forventede, men bryder sammen under klimaks. Filmen dyrker den amerikanske musclecars storhed, men accepterer også nutidens nederlag.

Filmens virkemidler domineres af et klart blik for en ung, mandlig målgruppe. Her er brugt masser af dynamisk kamera, som sjældent står stille, indstillingerne er generelt korte og ledsages ofte af hårdtpumpet underlægningsmusik.

Den gentagne digitale travelling gennem motoren var en ny CGI gimmick i 2001.

Der er gjort meget ud af æstetikken omkring bilerne og deres grej samt kvinder, som udsættes for “the male gaze” og i høj grad tjener som blikfang for målgruppen.

Lidt dramaturgi

Som karakter er Brian den klassiske actionhelt – en outsider og en WASP. Han er både hovedperson og hovedkarakter. Modstanderen er Vince, som den, der prøver at forhindre ham i at komme ind i gruppen og opnå Mia. Vince, som repræsenterer den mandschauvinistiske maskulinitet, er kontrastkarakter og kommer dermed til at fremhæve alle Brians kvaliteter. Kærligheden til Mia og kampen mod Vince om Mias hånd og adgang til gruppen bliver dermed et væsentligt delplot. 

Toretto er Brians egentlige modstander, men kun i den ydre handling. I forhold til Brians udvikling som karakter er han en hjælper. Sgt. Tanner fungerer som den fortrolige. Igennem deres samtaler fortolker vi Brians bevægelse mod forandring. Filmen veksler således hele tiden mellem en indre og ydre konflikt: Brian skal fange lastvognsrøverne. Det er den ydre konflikt. Den indre konflikt er, at Brian skal indse, at Toretto er forbryderen, men han skal også finde ud af, hvem der har hans loyalitet, og hvor hans værdier ligger. Dette er filmens vigtigste konflikt og det, der driver præmissen.

To væsentlige set-up og pay-offs finder vi i forhold til filmens vigtige tematikker om familie og loyalitet. Torettos henkastede kommentar til Brian om, at han kom til at gå i seng med den asiatiske bandeleder Johnny Trans søster, fører naturligvis til, at Brian står i samme situation over for Toretto senere i filmen.

Torettos angst for at sætte sig i sin fars “10 second car” bliver et pay-off i filmens afgørende scene og betyder naturligvis, at det er det, filmen slutter med. Bilen er selvfølgelig en sort Dodge Charger 1970, som sender en intertekstuel hilsen til samme berømte bil i biljagt-klassikeren Bullit.

Kassesucces – med speederen i bund

Den første film var en god, gammeldags kassesucces med en ærke-amerikansk fortælling, og den slags succes kastede selvfølgelig både en toer og treer af sig. Men kvaliteten var faldende, og nummer tre i serien, The Fast and the Furious: Tokyo Drift, var tæt på en fiasko og repræsenterer et lavpunkt i såvel handling som indtjening.

Franchisen fik en make-over med 4’eren Fast and Furious, som genindførte det gamle cast anført af Vin Diesel og Paul Walker. Den nye stil blev en ”heist”-film i en international setting med undertoner af agentfilm som Mission Impossible.

Det internationale fokus i filmene repræsenterer også en ændring i filmenes indtjening, hvor det udenlandske marked fremover blev det mest indbringende.

Fra og med 5’eren, Fast Five, møder vi actionhelten Dwayne Johnson som fast karakter, og det markerer et stigende fokus på Hollywoodstjerner, som introduceres til seriens univers, og fra da af er det gået støt fremad med filmenes indtjening, der ligger i den tunge ende på over en halv milliard dollars i indtjening pr. film.

Fast & Furious 6 introducerer ingen nye Hollywoodstjerner, men masser af upcoming navne, bl.a. vores egen Thure Lindhardt i en noget shady, lille birolle. Filmen cementerer agent-formatet og er et effektbrag af dimensioner.

Furious 7 introducerer Jason Stathams faste karakter Shaw, i første omgang som skurk.

Den næsten-pensionerede actionstjerne Kurt Russell deltager også i løjerne.

Paul Walker døde under optagelserne til Furious 7, næsten symbolsk i en bilulykke, og de resterende optagelser blev, meget vellykket, erstattet af en blanding af Walkers brødre som stand ins og af CGI. Filmens udtoning er en lang og bevægende afsked understreget af sangeren Wiz Khalifas hit ”See you again”.

Nr. 8 i serien, The Fate of the Furious, føjer det tunge Hollywood-navn Charlize Theron til det allerede imponerende cast og fortsætter med episk agent-action.

The Fast and the Furious Presents: Hobbs & Shaw markerer en slags milepæl med den første spin-off fortælling fra Fast and Furious-universet og topper op i Hollywoodnavne med Helen Mirren, Ryan Reynolds og Idris Elba. Filmen fortsætter agent-temaet, men er mere en buddy-movie, der dyrker den underholdende rivalisering mellem Statham og Johnson.

Et andet spin-off, animationsserien Fast and Furious – Spy Racers, markerer en udvidelse af målgruppen for den i forvejen enormt succesfulde franchise.

The Fast and the Furious-franchisens udvikling og kendetegn

Den tydelige raceopdeling fra den første film blevet til et mere multietnisk cast, efterhånden som franchisen har udviklet sig. Kønspolitisk har der også været en markant udvikling. Der er blevet mindre af de letpåklædte damer, som poserer sammen med biler – altså mindre af “the male gaze”. Æstetikken har stadig stor betydning, men fokus har flyttet sig fra biler og kvinder,  over mod stunts og eksplosioner. I forlængelse af dette, har de kvindelige hovedkarakterer fået en større rolle – de fylder mere og er blevet mere handlekraftige (med undtagelse af Michelle Rodriguez, som har været en hårdtslående “bitch” fra dag et). 

Familien som et helligt begreb (både den biologiske og den valgte) er gennem hele filmserien et fast omdrejningspunkt for seriens fortællinger. Som Vin Diesel siger i Furious 7: “I don’t have friends, I got family”. I det nyeste skud på stammen, F9, som har premiere i maj 2020, ser det da også ud til, at Diesel og hans venner skal op mod sin egen bror… det bliver i familien!

The Fast and the Furious – en oversigt