Red: Andreas Halskov, Henrik Højer med flere.
16:9 bøger (2020)

Anmeldt af Peter Winther Høymark. Stenhus Gymnasium.

Denne helt nye bog forsøger at give et øjebliksbillede af streaminglandskabet i dag. Den er samtidigt en opfølgning på den tidligere bog om de nye TV-serier: Fjernsyn for viderekomne fra 2011. Og det er også en nødvendig ny bog, når man betragter den rivende udvikling, der konstant er i gang, både med produktion og distribution af serier og nye formater og i den forbindelse med den visuelle æstetik. Bogens forfattere anlægger en række forskellige synsvinkler på streaming og prøver således at indkredse og definere et område, der er lige så svært at få et overblik over og forudsige, som forsøget på at ”sømme kviksølv fast”. som én af forfatterne, Amanda. D. Lotz, udtrykker det i sin artikel Storytelling in a World of Streaming –  Hvis man lægger et pres på denne substans i ønsket om at fastholde den, glider den bare væk i en anden retning. ”Like nailing mercury”. 

Bogen er delt op i tre dele. Den første består af et par artikler om ”kultur og kontekst”, Jakob Isak Nielsen og førnævnte Amanda. D. Lotz diskuterer, hvad man egentlig forstår ved streaming og TV i en digitaliseret tidsalder. Bogens anden del omhandler produktionssiden. En række artikler beskriver både produktionen af danske serier som Badehotellet, Borgen og Klassen, og det norske monsterhit Skam samt af de første tyske produktioner i Netflixregi, som for eksempel Dark. Denne del af bogen afsluttes med Andreas Halskovs interview med David Simon, der diskuterer sine egne produktioner helt frem til den aktuelle, og fortjent meget roste, The Plot against America (HB0 2020).

Bogens tredje del om streamingens æstetik tager udgangspunkt i analyser af specifikke værker. Christian Monggaard skriver om superhelteserier og Marvels univers, Dorthe Schmidt Granild skriver om genren True Crime og om The Jinx (HBO). Jakob Langkjær skriver om antologiserier med afsæt i Black Mirror (Netflix) og Andreas Halskov skriver om ”transmedia storytelling” ud fra Twin Peaks tre sæsoner. Musikken får også sin behandling i Mathias Bonde Korsgaards analyse af de særlige ”musical moments” i serier og indflydelsen fra artfilmens æstetik behandles i Henrik Højers artikel, hvor serier som Homecoming (Amazon) og Master of None (Netflix) omtales. Endelig ser Mads Møller Tommerup Andersen i en artikel på, hvorledes serieuniverset tager sig ud på DR3, ungdomskanalen, især Doggystyle står som fokus for hans analyse.

Med andre ord er der masser af spændende og meget aktuelt læsestof at hente på et tidspunkt, hvor de fleste nok har streamet mere end nogensinde før, nu hvor biograferne har været lukkede, og man har været mere eller mindre isoleret med en skærm inden for rækkevidde. Kan man så bruge bogen i den daglige undervisning. Ja, naturligvis. Måske er det mest lærerens bog, men nogle af artiklerne kan fint læses af elever/kursister. Jeg vil i det følgende fremhæve nogle af artiklerne, som jeg finder kunne danne baggrund for spændende arbejde i timerne med streamingens mange udfordringer.

Hvis man læser Heidi Philipsens artikel: Serieproduktion i Danmark anno 2020 sammen med Andreas Halskovs samtale med David Simon i Da TV-serien blev voksen: David Simon, det moderne USA og det modne TV-landskab kan man tage et emne op, der ser på forskellige måder at producere serier på i USA og Danmark. Heidi Philipsen argumenterer for, at der er en særlig dansk produktionsmodel, der har vist sig at være succesfuld, og er bemærkelsesværdig ved stadig at kunne fastholde seere på flow-TV. Manuskriptskrivningen, ofte af manuskriptforfattere uddannede på Filmskolen, gør brug af dobbelte fortællinger, hvor den private fortælling blandes med den samfundsmæssige, og brugen af komplekse karakterer. Samtidigt er brugen af elementer fra soap-genren karakteristisk, i hvert fald for de to serier som står centralt i analysen, nemlig Borgen (DR) og Badehotellet (TV2). Hvorimod David Simons serier, produceret for HB0, The Wire, Treme og The Deuce, er karakteriseret ved at fokusere på strukturer i samfundet, der fastholder karaktererne, og på institutioner, der ikke fungerer. Her er den fortællemæssige metode sociologisk og journalistisk og forholder sig aktuelt politisk. Man kunne for eksempel sammenligne, hvordan det politiske liv skildres i Borgen og i The Wire, eller hvordan prostitution og seksualitet skildres i Borgen og i The Deuce. Det burde give anledning til nogle gode diskussioner. Man kan også læse Heidi Philipsens artikel som baggrund for en sammenligning mellem forskellige typer nordiske serier, der enten henvender sig til et mere voksent publikum eller til et ungdomspublikum. 

I Vilde Schanke Sundets artikel: Will it translate? SKAM som remake analyseres det norske serie-fænomens særlige produktions- og distributionsformer og forklaringen på den store succes. Desuden er SKAM jo usædvanlig ved at have fået så mange remakes i andre lande. Gennem en sammenlignende analyse af originalen og den amerikanske udgave SKAM Austin viser forfatteren, hvor stor betydning det fik for fanaktiviteten at serien bliv distribueret vis FacebookWatch. Boomet i danske serier for det unge publikum, primært på DR3´s streamingplatforme, behandles i Mads Møller Tommerup Andersens artikel Nye danske ungdomsserier: Doggystyle. Han diskuterer den store succes mange af disse serier har haft og ser det i sammenhæng med SKAM.

Der er nok en del mediefagslærere, der har arbejdet med superhelte som emne. Her kan man få glæde af Christian Monggaards artikel: Netflix´superserier. Han opregner over 20 forskellige serier på de forskellige streamingtjenester med et superheltetema, og definerer både begrebet superhelt og selve genrens karakteristika. Superheltefænomenet er jo også interessant i en transmedial sammenhæng ved at være vandret fra avisstriben over hæftet videre til biografen og TV-serien. Monggaard gennemgår en række af de nyere serier med fokus på blandt andet Jessica Jones og Luke Cage, der begge udspringer af Marvel-universet.

Min konklusion er således, at der er masser af stof at hente i denne nye bog, der både kan være til inspiration i den daglige undervisning, når der skal arbejdes med nye emner og nye synsvinkler, men den kan også medvirke til at skærpe vores viden om streamingtjenesternes betydning i mediebilledet i dag.