af Carsten Bergenholtz, lektor ved Aarhus Universitet

Prompt anvendt i Bing til at skabe billedet: “Please depict Michelangelo in the act of painting the Sistine Chapel ceiling, emulating the style of Renaissance frescoes. He is on a scaffold, his body arched as he passionately applies paint to the expansive ceiling above. Behind him, subtly blending into the scene, is a modern, sophisticated robot. The robot, with a design that echoes the elegance of the era, is gently guiding Michelangelo\’s hand as he paints. This image symbolizes the collaboration between timeless artistic genius and advanced AI technology, set against the backdrop of one of history\’s most iconic artistic achievements.”

Generativ AI (GAI)[1] stormede ind på dagsordenen i slutningen af 2022, både på arbejdspladser og i uddannelsesinstitutioner. De fleste institutioner startede med at forbyde brugen, hvilket var et forståeligt første træk: teknologien og dens implikationer var uoverskuelige. Til sammenligning var internettet eller sociale mediers udbredelse meget langsommere, og samfund havde flere år til at forholde sig til nye udfordringer. GAI’s potentiale og popularitet eksploderede derimod fra den ene dag til den anden. Nu er der gået over et år, og det er tid til at gøre status og revurdere, hvordan GAI kan og bør bruges. Institutioner som Aarhus Universitet (hvor jeg hører til) begynder langsomt at tilpasse deres tilgang og tillader nu brugen af GAI i visse sammenhænge. Dette markerer et skifte i holdningen til GAI, hvilket indikerer en bevægelse mod en mere integreret anvendelse af teknologien i uddannelser.

Udgangspunktet for artiklen her er, at GAI bør integreres i uddannelser, også de kreative. Det er der flere grunde til. For det første bliver (og er) GAI en del af arbejdslivet. En række kreative industrier er allerede forandret, og vi kan være sikre på, at GAI’s kreative muligheder bliver bedre. Det er måske et lidt dystert argument, at vi blot skal lade teknologien overvinde os. Den anden grund er mere håbefuld: GAI kan gøre os mere kreative og produktive, hvis anvendt rigtigt. I det følgende vil jeg uddybe, hvad jeg mener.

Er Generativ AI kreativ?

Det hævdes, at GAI kan udvise kreativitet ved at kombinere eksisterende information i nye, unikke sammenhænge. Men hvordan påvirker GAI i praksis kreativiteten hos dem, der prøver at bruge GAI – hvad viser studierne? Her tænker jeg primært på eksperimenter, hvor forskere har bedt en række deltagere om at udføre kreativt arbejde (f.eks. generere ideer eller skrive en kreativ tekst[2]), og så har tilladt nogle deltagere at bruge ChatGPT-4, mens andre ikke har haft adgang til GAI. Bemærk at studierne indtil videre primært har været baseret på tekst, men der er grund til at tro, at resultaterne kan generaliseres til andre typer udfordringer, f.eks. det at skabe billeder eller en kort film.

De studier, der er kommet ud i 2023, viser ret konsistente resultater: brug af GAI fører til mere kreative produktioner, f.eks. mere kreative historier eller ideer. Studierne viser også to yderligere bemærkelsesværdige resultater: For det første fører brug af GAI sjældent til mere kreative produkter, end det de allermest kreative individer (uden GAI) kan producere. GAI er således kreativt, men fører ikke i sig selv til prisvindende produktioner (endnu). For det andet gør brugen af GAI tekster mere ens. Hvis 50 personer skriver en historie uden GAI og 50 andre med GAI, vil de uden GAI udvise mere varierede stilarter (både i sprog og indhold). Derimod bliver brugere af GAI mere ensartede i deres udtryk. Så GAI kan hjælpe, men også indskrænke kreativitet. Ovennævnte studier er dog begrænsede af at være ret kunstigt opsatte, korte projekter. Hvad med større projekter?  Medfører disse resultater (og begrænsninger), at GAI ikke er relevant for dem, der vil være unikke og være så kreative som muligt? Det er mit indtryk, at de fleste undervurderer, at de GAI outputs, vi ser i medier, er baseret på mange forsøg. Billedet, der hører til teksten her, er f.eks. genereret efter ca. 10 interaktioner med to forskellige interfaces (Bing og ChatGPT-4). Et andet klassisk eksempel er en nylig historie om, at GAI vandt en science fiction-essaykonkurrence[3].  Nyhedsrapporter afslører, at forfatterne, der indsendte artiklen, brugte 66 prompts (dvs. interaktioner) med chatbotten for at skabe det endelige resultat. Hvem har hvilket ansvar for kreativiteten her? Pointen er egentligt ikke overraskende, da de færreste kreative mennesker producerer deres endelige kreation i første forsøg[4]. Med andre ord, brug af GAI kan hjælpe en til at blive særdeles kreativ, og de mange interaktioner med GAI medfører også, at det endelige resultat er særegent, og ikke ’ensartet’ og blot ligesom andres kreative arbejde.

Struktureret integration af Generativ AI: I indledende eller afsluttende fase

Hvad fortæller disse indsigter os om, hvordan GAI skal bruges i kreative fag, både i forhold til 1) hvornår i den kreative proces GAI bør bruges, og 2) at sikre at eleverne har en evne til at vurdere kreativt output? Hvis GAI bruges i en indledende ide-genererende fase, er det vigtigt at være opmærksom på i hvilken (evt. ensrettende) retning, GAI kan bringe en. Det vil sige, underviseren bør på struktureret vis sikre sig, at kreativiteten udfordres.

F.eks. bør eleven spørge GAI på flere forskellige måder og forvente flere forskellige typer svar. For at være mere konkret kan det forventes, at eleven skal bede om at få et billede eller en video-sekvens produceret i fem forskellige stilarter, eller at kombinere mindst tre forskellige stilarter som eleven selv vælger. I en sådan proces udfordres elevens egne kreative forestillinger. GAI kan også bruges i en afsluttende fase til at optimere dén ide, der allerede er udtænkt og givet et første udkast til. Måske har en elev allerede tegnet et bestemt motiv, men får nu input til at forbedre det visuelle output, skabe en sammenhæng mellem billeder eller forslag til nye ideer. Der er fordele og ulemper ved begge tilgange, og hvad der passer bedst i de konkrete situationer må vurderes i forhold til konteksten. I begge tilfælde er det hensigtsmæssigt at indtænke processen i undervisningen, f.eks. ved at bede eleven om at dokumentere brugen af GAI, eller stille krav til brugen af GAI – herved undgår man at eleverne blot kopierer og bruger det første GAI output.

En kreativ forståelse

Vi må ikke glemme, at mennesker selv må udvikle deres egen kreative sans og forståelse for, hvad en god kreativ proces og kreativt output er. Blot fordi en GAI (som f.eks. Dall-E) producerer et givent billede eller historie, betyder det ikke, at det hverken er kreativt eller brugbart for brugeren. Det er op til brugeren at vurdere, og det kræver således, at eleven selv mestrer at vurdere kreativitet. Derfor bør GAI ikke altid anvendes i alle kreative udfordringer og faser. Processer og opgaver, hvor brug af GAI ikke er tilladt, bør derfor også integreres.

Fremtidens GAI?

De foreløbige studier om GAI og kreativitet (primært fra 2023) er informative, men vi skal huske, at teknologien forbedrer sig løbende. GAI-teknologien tog et kvantespring d. 30. november 2022. Selv om vi ikke nødvendigvis snart ser et nyt kvantespring, kan vi stadig være sikre på, at den GAI-teknologi, vi anvender i dag, er den værste, vi nogensinde kommer til at bruge; teknologien forbedrer sig løbende[1]. Derfor, mens de fleste nok på nuværende tidspunkt vil hævde, at mennesker er mere kreative end GAI, kan dette ændre sig. Følgende er dog en vigtig vinkel: i fremtiden vil GAI uden menneskelige input måske kunne være mere kreative end mennesker. Men som det blev argumenteret i en nylig artikel i ”Nature Human Behavior”[2], vil et menneske, der bruger GAI, have større chance for at være mere kreativ end både mennesker uden GAI, og en GAI uden mennesker. Hybriden af mennesker og GAI er fremtiden, og en sådan fremtid må vi ruste nutidens unge til. Grundet udviklingen må vores forventninger til teknologien og rammerne for brugen af den formentlig justeres i de kommende år. Ikke desto mindre er det klart, at de fleste unge mennesker kommer til at bruge GAI, og derfor er uddannelsesinstitutioner medansvarlige for sikre, at fremtidens unge får kompetencerne til at mestre brugen af GAI.

[1] Her findes en god oversigt over, hvilken GAI man bør bruge: https://www.oneusefulthing.org/p/an-opinionated-guide-to-which-ai. Helt kort sagt er det bedste gratis værktøj Bing’s chatbot, da man ved at bruge ’creative mode’ kan have adgang til den stærkeste GAI (ChatGPT-4) og både kan generere billeder og tekst. Det er dog ikke sikkert, at Microsoft fortsætter denne gratis adgang, og markedet kan hurtigt ændre sig.

[2] Se https://doi.org/10.1038/s41562-023-01751-1.

[1] Med GAI henviser jeg både til tekst-baserede chatbots, men også billede-genererende værktøjer (som f.eks. ChatGPT-4 & Dall-E eller Midjourney).

[2] Se f.eks. https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4535536 eller https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4533642.

[3] Se en typisk artikel om historien og prisen her: https://www.msn.com/en-xl/news/other/a-chinese-professor-used-ai-to-write-a-science-fiction-novel-then-it-won-a-national-award/ar-AA1lMwUa.

[4] Se f.eks. hvor omfattende omskrivninger James Joyce har til sit mesterværk Ulysses: https://www.openculture.com/2018/06/james-joyces-crayon-covered-manuscript-pages-ulysses-finnegans-wake.html.