Af Kim Elgaard Andersen, Handelsgymnasiet Lolland-Falster

 

Mediefag skal i højere grad leve op til sit navn. Det er ikke kun et fag, der handler om film. I den nye vejledning for mediefag på C-niveau er det præciseret at:

“Mediefags kerne er levende billeder i alle dets fremtrædelsesformer – for eksempel spille-film, dokumentarer, serier, kortfilm, kampagnefilm, animationsfilm, spots, reklamer, tv-nyheder, virale film, VR-fortællinger, computerspil […]”

Den her artikel vil fokusere på den sidste del, computerspil, og give forslag til, hvordan man kan integrere det i undervisningen. Men først et kort overblik over hvordan computerspilsbranchen har udviklet sig de seneste år.

 

Det er en branche, der har udviklet sig massivt siden de første kommercielle videospilsproducenter begyndte at dukke op i 1970’erne. I dag tjener den flere penge end filmbranchen. Da Call of Duty: Black Ops 3 udkom i 2015, indtjente det $550 millioner i den første weekend, mens Jurassic World indtjente $512 millioner i sin første weekend. Den fjerde mest indtjenende film i filmhistorien på verdensplan. Og der er sket meget siden drengeværelserne hørmede til i 80’erne og 90’erne, mens der blev spillet Sonic the Hedgehog på Sega eller The Secret of Monkey Island på Amiga.

Hele spilmarkedet har ændret karakter. For det første er det ikke kun de hørmende teenagedrenge, der spiller. Der har selvfølgelig altid været piger og voksne, der har spillet, men den gennemsnitlige gamer er mere sammensat i dag end før i tiden. I USA var den gennemsnitlige gamer i 2016 35 år, 54% af dem der spillede mest, spillede med andre, tit venner, og ca. 60% af gamerne var hankøn, 40% var hunkøn.  Der findes desværre ikke endnu tal på verdensplan, men i og med computerspil bliver dyrket intenst på et globalt plan, kan man forvente, at tallene ikke afviger væsentligt.

Men der er også langt flere, der ser på andre, der spiller computerspil. Twitch, som er en online tv-kanal, hvor alle kan sende spil-udsendelser, har 15 millioner daglige brugere. Svenskeren, der går under navnet PewDiePie, er den bedst betalte Youtube-stjerne i verden. Og hans primære aktivitet er at spille computerspil. Det tjente han $15 millioner på i 2016. Og e-sport er efterhånden så populært, at en af verdens førende sports-kanaler, ESPN, har investeret i en særskilt online-sektion dedikeret til sporten. Det er nok fordi, der i 2014 var flere, der så verdensmesterskabet i League of Legends end både NBA-finalerne og World Series, finaleturneringen i baseball.

Med hurtigt internet som standard over det meste af verden bliver der spillet utrolig meget online, især konkurrenceprægede spil som League of Legends, Dota 2, CS:GO, Overwatch osv. Men der sker også massive udviklinger med selve spillene. Siden Grand Theft Auto 3 udkom i 2001 har sandkasse-spil, såkaldt åbne verdener, været standarden for de store spilfirmaer, der har råd til at sætte 500-1000 mand til at arbejde på et spil i 2-3 år. Muligheden for at gå rundt i en fiktiv verden og gøre lige hvad, man har lyst til, sælger. Fallout 4, Grand Theft Auto V og The Witcher 3 har været nogle af de mest markante de seneste år. De leverer både en historie, der kan tage 25-50 timer at gennemføre, og samtidig en mulighed for at gøre hvad, du har lyst til: lave våben af skrot, bygge lejre og skabe forsyningsruter mellem dem (Fallout 4) eller plukke blomster, ridde hestevæddeløb og gå på luderbar (The Witcher 3).

Generelt er det en tendens, at spilleren selv skal have stor frihed. I mange år har modder-fællesskabet på PC været stort. Modders udvikler mods, tillægsprogrammer til allerede eksisterende spil, enten for at forbedre dem, give nye oplevelser eller simpelthen helt nye missioner. Det kan være nye våben til Fallout 4, som kan suge tøjet af fjenderne, eller det kan være muligheden for at spille Doom i Doom. En modder ved navn The Zombie Killer mente ikke, det var nok at kunne spille Doom, så han lavede en mod, der gør det muligt at gå op til en computerterminal i Doom og spille Doom. Den lyst til kreativitet begynder spil-udviklerne at integrere mere og mere. I Littlebigplanet-serien er den primære attraktion ikke at spille kampagnen, men derimod at skabe sine egne baner, som man kan dele med andre spillere. Super Mario Maker lever op til sit navn og giver spilleren mulighed for at skabe baner med elementer fra tidligere Mario-spil og dele dem med andre spillere. Kravet er dog, at man selv kan gennemføre banen. Minecraft handler ikke om andet end spillerens kreativitet.

De seneste 10 år er indiescenen eksploderet, fordi Playstation, Xbox og især Steam har stillet en platform til rådighed, hvor det er muligt for små spiludviklere at distribuere deres spil. Det har givet en langt større variation af spil, og det er tit fra denne scene, nybruddene sker, fordi det er mindre risikabelt at satse på en vild idé. Foruden en flod af retrospil, der genopliver de gode, gamle 16-bits-dage, Shovel Knight, Fez, Axiom Verge osv., så har indiescenen også givet plads til en række spil, der gerne vil have os til at føle noget frem for at slagte løs på fjender, så blodet sprøjter. Telltale Games har specialiseret sig i netop dét med en række moderne point’n’click-spil bygget over kendte franchises, hvor det ofte handler om moralske valg med skæbnesvangre udfald frem for at meje fjender ned. Især deres The Walking Dead-serie har fået meget ros, men også The Wolf Among Us leverer en gribende historie. Spil som What Remains of Edith Finch, Firewatch og Gone Home bliver nogle gange lidt nedsættende kaldt walking simulators, da spillerens interaktion er begrænset, og det primært handler om at opleve historien, men det ændrer ikke ved, at de visuelt og emotionelt kan være ret rørende. Oftest tager de heller ikke mere end et par timer at gennemføre og ville derfor være overkommelige i en undervisnings-sammenhæng, hvis man vil tale dramaturgi.

Indiescenen har også givet plads til decideret arthouse og auteurs som bl.a. Jonathan Blow, der skaber svære puzzle-spil, der samtidig kan være refleksioner over parforhold og spilmediet i sig selv, i det her tilfælde Braid. Thatgamecompany og dets kreative hovedmand, Jenova Chen, skaber meditative spiloplevelser, der ofte handler mere om oplevelsen og udfoldelsen end om at færdiggøre spillet. Flow og Flower handler mest om det meditative, mens Journey også fokuserer på non-verbal kommunikation med andre spillere undervejs. Det kan gøre ganske stort indtryk at gennemføre Journey med en fremmed spiller, som man først får navnet på, når credits ruller. Danske Playdead, hvis vigtigste person er Arnt Jensen, har også gjort sig bemærket internationalt med de dystre side-scrollere Limbo og Inside. Sidstnævnte vandt fire BAFTA-priser og er en fryd for øje og øre med sine virkningsfulde mise-en-scéne, her især spillet mellem lys og skygge, og det industrielle lydspor. Spillets slutning sorterer under usømmelig omgang med menneskekroppe og står ikke tilbage for de senere års exploitation-film fra Holland og Serbien. Pensum!

Der er mange måder at integrere computerspil i undervisningen, men en af de mest åbenlyse er at bruge spil i genre-forløbene. Computerspil læner sig stadig op ad filmbranchen på mange områder, og det er ikke svært at finde western-, gangster- eller gyser-tematiserede spil. Især sci-fi og fantasy findes i overflod. Og selvom det er sjovest, hvis man kan koble et spil til smartboardet, via PC, Playstation eller Xbox, og lade en af eleverne spille, kan man også sagtens klare sig med gameplay-videoer på Youtube og lade eleverne analysere genretrækkene. Man skal bare søge efter gameplay-videoer uden kommentator, hvis man ikke vil have oplevelsen ødelagt af friske, unge mænd, der forsøger at tjene penge på at game. Mange af de såkaldte AAA-spil, spil med store budgetter, har hvad, der kan betegnes som spillets anslag med cutscenes og indledende introduktion til spilmekanikken, f.eks. Horizon: Zero Dawn, The Last of Us og relancerede Tomb Raider.

Det er også oplagt at bruge computerspil til at hakke tværmedialitet af. I Alien Isolation spiller man Ripleys datter i et forsøg på at finde ud af hvad, der skete med sin mor. Det fører spilleren til rumstationen Sevastopol, hvor det hurtigt bliver klart, at et eller andet er gået helt galt. Derefter starter en nervepirrende flugt fra en frygtindgydende xenomorph. På versionerne til Xbox og Playstation kan man tilslutte controllerens mikrofon, og xenomorphen vil bemærke den mindste lyd, du laver i det faktiske rum, du befinder dig i, mens du i spillet forsøger at gemme dig i et skab. Husk at lukke hunden ud i haven. Friday the 13th er et online-spil, hvor man tilfældigt ender som enten teenager eller Jason. Hvis man trækker teenager-loddet, skal man sammen med de andre skræmte og snotforvirrede teenagere samarbejde om at slippe væk fra Jason ved enten at ringe til politiet eller slippe væk i en bil. Og hvis man er Jason…. lad os bare sige at man nok skal have sit tøj til renseri.

Sidst, men ikke mindst kan det nævnes, at Grand Theft Auto V har et instruktør-mode, hvor man har adgang til en masse skuespillere fra spillet samt stor kontrol over mise-en-scène såsom vejret, tidspunkt på dagen og antal trafikanter/statister. Her har eleverne altså mulighed for at lave en lille film eller bruge det som planlægningsværktøj i stedet for et storyboard.

 

Computerspilsbranchen er mangefacetteret som aldrig før, og der er gode muligheder for at integrere den i mediefaget. Men sørg nu for også selv at få spillet.