Af Malene Moesgaard Ludvigsen

Forestil dig, at du sad inde med nogle rigtige gode argumenter for at dyrke historiefortælling og skuespillet noget mere? At du kunne mane alle dumsmarte bemærkninger i jorden, der antyder, at rollespilsdyrkelse og gaming er spild af tid? Eller, at du i en hurtigt vending kunne retfærdiggøre dit indre legebarn, uden så meget som at blinke? Bare rolig, miraklernes tid er slet ikke forbi, for ny forskning viser, at dyrkelsen af fantasifulde verdener er med til at styrke individets eksekutive funktioner – fx arbejdshukommelse og opstillingsparathed – samt empatiske evner og emotionel forståelse. Så lad endelig al snak om mediefag som unyttigt fag forstumme! Man bliver faktisk ganske klog af at arbejde med fiktion.

Cirka halvdelen af tiden i mediefag bruger vores elever i det kreative/praktiske rum. En proces der ofte er hæsblæsende, fuld af udfordringer, og hvor eleven må udvise samarbejdsevner og selvstændighed. Men produktionsprocessen er også meget andet! For selvom det meste af tiden går med planlægning, cinematografiske overvejelser, optagelser og redigering, tænker vi næppe så meget over den underliggende præmis, at eleverne konstant og hele tiden er i forhandlingen mellem virkelighed og iscenesættelse. Alt efter hvor fantasifyldt et univers elevernes produktion tager afsæt i – eller hvad enten det er tale om fakta eller fiktion  – gælder der aldrig helt samme regler og normer i den kunstigt skabte virkelighed, som i de studerendes almindelige hverdag. Denne vekslen mellem to verdener viser sig ganske givtig. For udover det at de studerende styrkes i egen selvforståelse – ved at kunne lege med forskellige identiteter, scenarier og adfærdsmønstre – ja så styrker det faktisk også den enkeltes kognitive evner, helt præcis de eksekutive funktioner, EF.

EF er en fællesbetegnelse for målrettede kontrolfunktioner – kognitive operationer og strategier – som er et nødvendigt onde for at kunne igangsætte formålsrettet adfærd. Det gælder i det helt ordinære hverdagsliv, og særligt i relativt nye og krævende situationer. De eksekutive funktioner tæller blandt andre inhibition – dvs. hæmning  – planlægning, organisering og switching – omstillingsparathed.

Helt overordnet set er den tidligere barndom af afgørende betydning for udviklingen af EF, idet denne periode skaber det grundlæggende fundament. Men interessant nok fortsætter udviklingen kraftigt i ungdomsårene og varer ved til langt ind i voksenalderen. Kompleksiteten af de opgaver, som individet løser, udvikles så at sige proportionelt med modningen af hjernen. Arvelige genetiske faktorer har vist sig betydningsfulde for de individuelle forskelle af EF, men de influeres dog i ligeså høj grad af miljømæssige faktorer, hvorfor de rette stimulis og oplevelser får stor betydning.

Der har længe været fokus på, hvorledes man, ved hjælp af miljømæssige påvirkninger, kan styrke udviklingen af EF – da forskningen peger på, at disse funktioner ikke udvikler sig automatisk. Nyere studier har især sat Fantasy Orientation, FO, på dagsordenen. At skulle indgå i forestillingsleg, fantastiske universer eller opfinde imaginære venner, kræver selvsagt, at man kan skifte frem og tilbage imellem fantasi og virkelighed – switching. Man bruger derved i høj grad sin arbejdshukommelse til at huske regler og scripts, dvs. sammenhængende hændelsesforløb, på samme niveau, som fx tosproglige børn – der må skifte imellem to sprogsystemer og ofte forholde sig til to kulturer. At skifte imellem to verdener, kalder også på evnen til at kunne inhibere de regler, der ikke er til stedet i nuet. Altså kræver FO en konstant navigation og vekslen imellem: switching, inhibation og arbejdshukommelse.

At netop fantasien skulle have en betydning for de kognitive evner, kommer måske som en mindre overraskelse. At vores fag derimod har meget at byde ind med her, skulle nu gerne stå soleklart! Og da individet – i henhold til overstående – er særligt påvirkelig også i ungdomsårene, ja så bør vi bestemt ikke gemme dét af vejen, at mediefag i sig selv skaber et gunstigt og potentielt udviklingsmiljø.

Tom Hanks var derfor nok ikke helt afsporet, da han som Chuck Noland opfandt og livagtiggjorde Wilson i filmen Cast Away. Ligesom Alfons Åbergs fremtid nu også står i et langt lysere perspektiv trods passiv rygning og en “ikke-eksisterende” mor. Han havde jo Svipper!

Måske du skulle tænke lidt over dét, næste gang eleverne præsenterer en ikke så lige til, skæv og fantasifuld idé. Der er helt sikkert nogle kognitive evner at hente…

 

Anvendt litteratur:

Berk, L. E. (2014). Child Development. Scandinavian Publication, Ninth Edition: Pearson.

Giménez-Dasi, M., Pons, Francisco., Bender, P.K. (2014). Imaginary companions, theory of mind and emotion understanding in young children. European Early Childhood Education Research Journal, 1-12

Miyake, A. &. (1 2012). The Nature and Organization of Individual Differences in Executive Functions: Four General Conclusions. . Current Directions in Psychological Sci-ence , s. 8-12.

Thibodeau, R.B., Gilpin, A.T., Brown, M.M., Meyer, B.A. (2016). The effects of fantastical pretend-play on the development of executive functions: An intervention study. Journal of Experimental Child Psychology 145, 120-138.