af Inge K. Thøgersen

Solarpunk er en verden af håb, et håb for fremtiden. Solarpunk er nutidens nye utopi i arkitektur, design og film. Utopien bliver let kedelig, da den ikke har et indre drive i form af konflikter. Et harmonisk univers savner saften og kraften i den gode fortælling. Uden fremdrift i en fortælling bliver den ikke andet end et feriepostkort med besked om, at alt er godt. Fokus for denne artikel er den visuelle gengivelse af utopier og dyrkelsen af håb for fremtiden i levende billeder. Et flashforward til en verden på den anden side af kriser, hvor solen skinner på solceller og teknologien smelter sammen med naturen. Solarpunk – et bæredygtigt oprør spirer i film.

Utopien har det svært i kunsten. Det bliver nemt noget nostalgisk, naivistisk pladder, og i modsætningen, dystopien, som er en fortælling om undergang og katastrofe, rummes konfliktstoffet immanent. I undergrunden på net-communities spirer imidlertid subgenren solarpunk, der udfolder et fremtidsunivers, der er malet i friske, naturinspirerede farver og miljøer der gennemvarmes af et dominerende solrigt reallys. Solenergi er et bærende element. Heraf solarpunk. Punk er oprørspositionen, der proklameres, idet det er et alternativ til de pessimistiske, apokalyptiske fremtidsscenarier. I solarpunk tror man på, at en skildring af et idyllisk, bæredygtigt samfund indgyder mennesket håb for fremtiden. Et værdifundament, hvor industri og natur er forenet, hvor teknologien sammenflettes med oprindeligt, opfindsomt håndværk, og hvor mennesket har frigjort sig af ideen om, at økonomisk vækst er den eneste vej.

I solarpunk er oprøret funderet i optimisme – i et håb om, at der er en bæredygtig fremtid. Science fiction-genren har i forskellige udformninger varetaget visualiseringen af fremtiden. De velkendte genremarkører udgør et univers, hvor for eksempel det ydre rum, teknologien og fremmede væsener er en del af setting. Fortællinger om fremtiden fascinerer, da vi kan spejle os i formgivningen af livsvilkår – for der er en verden og nogle værdier at kæmpe for. Er der nogen som går forrest?

Fortællinger om fremtiden

Science fiction har fortællinger om en ødelagt verden, hvor mennesket forsøger at finde en ny levevis – på trods af katastrofen. Ellers fortælles om erobringen af rummet som nye ’græsmarker – i bedste frontier-analogi.[i] Dystopien har været styrende for mange kunstneriske fremtidsfortællinger – en opkomst ses i YA litteratur (Young Adult literature) filmatiseringer af for eksempel Hunger Games, Divergent og Maze Runner-serien. Mise-en-scène i disse undergangsfilm – affødt af de litterære forlæg – associerer til en grundstemning af kynisme, desillusionisme, mørke og håbløshed. Kampen for overlevelse er i nuet, i individet og imod tiden. Fraværet af harmoniske fællesskaber placerer redningen hos individet, hos helten (antihelten) hvor kampen er imod alt og alle – en kamp for livet og for udsættelse af jordens eller samfundets udslettelse. En dystopisk sci-fi subgenre, som er solarpunks modsætning, er cyberpunk. Som for eksempel Blade Runner (Scott, 1982) og Bladerunner 2049 (Villeneuve, 2017), hvor genre-etiketten nogle steder suppleres med neo-noir. Brugen af ingredienser fra noir-universet understøtter den kyniske, undergangsvision i både stil, tematik og setting.

Locations vælges i cyberpunk til at afspejle en grundstemning af pessimisme, en udpint verden, og ofte med tydelige spor af menneskets egen ødelæggelse af natur og byer. Location ses i supertotaler, i lange travellings, så en ødelagt verden åbenbares. Golde, døde landskaber og nedbrudte storbyer med farvede filtre i vissengul, kølig grøn eller overnaturlige neonfarver. Alt er iscenesat i et lys, der peger på kunstighed – gerne i low-key belysning – og blandet med ’noget der kan opleves som det sidste dagslys’ inden ’et endeligt mørke’.

Utopiske fremtidsversioner har en iboende banalitet, der kan fremstå ligegyldig i kontrast til sådanne fremtidsversioner af en ødelagt verden indeholder mere nerve, mere konflikt og et større spændingsfelt. Så dystopien længe leve, for udlevelsen af stærke skrækscenarier smelter sig fast på nethinden. Mon ikke fortællinger i de regerende skræmmevisioner vinder over solarpunks tilbud om håb i både mainstreamfilm og i smalle film. Solarpunk er som et frø, der forsøger at spire op gennem dunkle, misantropiske og ødelagte landskaber, ’upcyclede’ teknostyrede, industriramte storbyscenarier. Spiren titter frem som en alternativ oprører til samfundsnormen, men også til cyberpunk. Solarpunken kan ikke egenhændigt rumme en fuld fortælling, for underholdningsværdien savner en konflikt, og i rendyrket form kan solarpunk opleves kvalmt og urealistisk – ja, utopien længe leve.

Håbets huse (Solarpunks design)

I solarpunk præsenteres en optimistisk setting af et bæredygtigt samfund – en konstruktion af et univers, hvor vi er kommet helskindet over på den anden side af klimakrisen og den kapitalistiske samfundsorden. Her dyrkes optimismen og den umulige fremtid erstattes af den mulige. Håbet iscenesættes i en positiv-associerende æstetik. Utopien er et spinkelt håb, hvor en stræben for en bedre verden ikke opgives. Solarpunk designer synergier af menneske, natur og teknologi. Solarpunkelementerne i film forsøger at etablere den håbefulde fortælling, hvor jorden og mennesket klarer sig gennem krisen – særlig klimakrisen.

Solarpunk dukker som begreb op første gang online i 2014 og i 2019 skrives et manifest. I Solarpunk manifestet gives et bud på spørgsmålet: Hvordan ser en bæredygtig fremtid ud? Solarpunk-æstetikken beskrives som en blanding af fragmenter fra forskellige tidsperioder, geografiske områder og kulturer og ideer, som går hånd i hånd med kernen af solarpunk: “#3 At its core, Solarpunk is a vision of a future that embodies the best of what humanity can achieve: a post-scarcity, post-hierarchy, post-capitalistic world where humanity sees itself as part of nature and clean energy replaces fossil fuels”. Denne samfundsvision afbildes i et visuelt helstøbt univers, der udgøres af mange forskelligartede dele. Solarpunks location er scenarier, hvor natur og industri forenes i harmoni med mennesket. Livet udspilles i et konglomerat af 1800-tals frontier levevis, tilpasset teknologi, udvalgte tidligere stilperioder og futuristiske teknologiske opfindelser – altid med bæredygtighed for øje. Solarpunk finder inspiration i jugaad[ii] og grønne teknologier, som i fremskrevet form udfoldes i Makerspaces[iii]. Kongstanken for Makerspaces kan spores tilbage til jugaad, ’en teori om begrænsningsbaseret innovation. Jugaad repræsenterer dermed de opfindelser der sker når man tager det man har for hånden, og sætter det sammen på en ny måde’. Afsættet i Jugaard ses abstrakt i solarpunks værdisæt, men også konkret i brugen af rekvisitter og production design.

Solarpunks production design henter desuden sin inspiration hos art nouveauens geometri og florale mønstre, men også hos nyere visionære og ambitiøse formgivere, som for eksempel arkitekten Zaha Hadid[iv]. I overgangen til det 21 århundrede skaber hun en arkitektur, der inspirerer solarpunks urbane miljøer. Hun kaldes for ’bølgens og betonens mester’, da hun arbejder med kurvede, drømmende, futuristiske og ambitiøse strukturer. Disse skaber på mange måder oplagte rammer for fortællinger funderet i ideen om en bæredygtig verden.

Byen som location er præget af manifestets punkt nummer 19: ‘#19: Solarpunk is set in a future built according to principles of New Urbanism or New Pedestrianism and environmental sustainability’. De urbane miljøer er tilrettelagt efter andre principper end renæssancens harmoniske centralorienteret grundplaner og modernismens modultanke. Derimod tænker Solarpunk byplanlægning med bæredygtighed som pejlingspunkt, hvilket blandt andet betyder ‘that enables a comprehensive interaction of agriculture with modern society’, det vil sige en bystruktur der lader byens forskelligartede del flette sig ind i hinanden, forbundet af avancerede teknologier, og smækfyldt af hybrider af futuriske bygninger og små jugaad hytter.

Mise-en-solarpunk

Den visuelle æstetik er åben og dynamisk og samles om harmonisk foreningen af menneske, teknologi og natur. The aesthetics of solarpunk merge the practical with the beautiful, the well-designed with the green and wild, the bright and colorful with the earthy and solid. Location er altså steder hvor naturen trives i samspil med industri, teknologi og mennesket.

I Solarpunk inkorporeres arkitekturen i naturen og teknologien. Bygninger i kurvede geometriske former, som Hadid, smelter sammen med teknologiske løsninger, der bliver en komplet modsætning til cyberpunks dystopiske setting – Solarpunk er en lys optimistisk fremtidsudgave. Ligeledes er farvebrugen kontrast til cyberpunks dystre, mørke brækkede farver. Farvepaletten er frisk, naturbundet og derfor domineret af gul, grøn og blå. Mise-en-scènen oplyses i naturligt dagslys, hvor vi på hustagene ser solceller, der oplyser byen om natten. Online findes mange bud på hvordan solarpunk æstetik ser ud, men gennemgående ses sammensmeltningen af industri, teknologi, natur og menneske.

Solarpunks æstetik trækker på Filmmageren Hayao Miyazakis film fra slutningen af 1900-tallet. Miyazakis film giver også brudvise bud på en solarpunkæstetik i deres landskabsskildringer. Farvevalget i klare gule, grønne og blå giver en naturlig og harmonisk stemning, understreget af sollyset. Kameraføringen forstærker harmonien i travellinger over frodige vidder, og glidende panoreringer, der stopper ved rolige tilstande – i solskin. Hans film har en helt/heltinde, som kæmper mod større kræfter, ofte med et magisk lag – fortryllede krystaller eller lignende. Miyazaki skaber konflikten i sine film gennem kontrasten mellem disse solarpunkinspirerende, eventyrlige scenarier og den cyberpunklignende fernis i mørkebrune, lilla og sorte scener med hurtigere klippetempo og et mere uroligt kamera.

Solarpunks farvepalet har tydelige referencer til Miyazakis måde at farvelægge landskaber på. Den ro der etableres i det langsommere kameraarbejde, forstærket af brugen lys og farve, giver både et nostalgisk blik på fortiden, men peger samtidig på en mulig fremtid. Denne fremtid er måske nok er en utopi, men stadig i samspil med karakterskildringen tilbyder den alternativ verden. Arkitekturen er hos Mizayaki mere i jugaads ånd end Hadids, men opfindsomheden i skildringen af universet og karakterernes levevis kan anes.

I en reklame for Chobani yogurt (Dear Alice (Line Animation Studio, 2021) udfoldes ideen om en solarpunk verden som en flashforward, i og med et brev – læses op af voice-over – peger tilbage på en Alices bedstemor, der opfordrer til at leve det liv vi ser animeret i reklamens mise-en-scène.[v] Reklamer sælger sit produkt på baggrund af en visualisering af en utopi, hvor alt går op i en højere enhed. Det er lykkedes mennesket at skabe en levevis i overensstemmelse med natur og teknologi. Det er drømmen om et bedre liv Chobani sælger, og er et visuelt bud på solarpunk, og spørgsmålet er så, om reklamen ridder på ryggen af den tendens, eller der blot er tale om ’greenwashed cyberpunk’.

Wakanda – Solarpunk Atlantis

Myten om Atlantis, den gemte by, genkendes i ideen om utopien og ideen om Wakanda. Atlantis, idealøstaten, sank i havet ifølge myten – et tabt paradis – med en højt udviklet civilisation. I følge myten sænkede Zeus øriget som straf, da styret ønskede at erobre Hellas. Atlantisallegorien menes at have inspireret Thomas Mores ’Utopia’ (1516) og Francis Bacons ’New Atlantis’ (1624)[vi]. Ligeledes ses en forbindelse til Atlantis og utopi i ’The Black Panther’ (Ryan Coogler, 2018)[vii] , hvor det hemmelige land Wakanda, der i Marvels univers er superhelten The Black Panther’s hjemland, er skjult. Wakanda er ved hjælp af råstoffet Vibranium, der er et fiktivt metal, blevet et paradis, og på sin vis et billede på solarpunk. Metallets egenskab til at absorbere og udsende kinetisk energi har skabt en højt avanceret civilisation og et bud på en utopisk verden.

Wakandas mise-en-scène er ofte i optimistiske toner, hvor naturen lever i samklang med avanceret teknologi og en skøn forening af land og by – heri ses en solarpunkæstetik. Filmen, […] inkarnerer samtidig afrofuturismens folkelige og globale gennembrud.[viii] I denne forbindelse skal det bemærkes, at Fokus for artiklen er den visuelle gengivelse af utopier. Det er ikke at se på ’The Black Panther’ (2018) i samtidsspejling i afroamerikansk optik[ix], det har andre gjort før mig, og begge vinklinger peger på et håb for løsning på kriser. Det være sig diskrimination, lighed, og altså ikke kun klimakrisen. I Wakanda er samfundet økonomisk frigjort, og det største problem for landet er at deres konge altid er væk – ude som superhelt for at redde resten af verden.

Den ideelle civilisation og det harmonisk liv har ikke et iboende spændingspotentiale, for der er ingen konflikt. Derfor er det nødvendigt at true idyllen. I kontrast er den omkringliggende verden, som ikke helt er cyberpunk, men et helt andet visuelt udtryk. I ’The Black Panther’ vises kampen for det samfund Wakandaerne har skabt i det fiktive Marvelunivers. Bag kampscener i elementerne – vand ild, luft og jord – skimtes en solarpunkverden. I filmen ses en tydelig mise-en-solarpunk i designet af hovedstaden Birnin Zana, også kaldet ’The Golden City’. Production designer Hanna Beachler fik en Oscar for udformningen af Wakanda (Black Panther filmen) Designet af location rummer Hadids arkitektur, der skimtes både i layoutet og i detaljerne. Den bølgede, drømmende arkitektur. Wakanda rummer både et futuristisk scenarie og en brug af fortidig, oprindelig kultur, hvor menneskets væren er i ritualer i samspil med teknologi og natur. Afrofuturisme[x] er en stor del af det production design, hvilket udvider solarpunk æstetikken.

Der er ingen tvivl om, at konflikten er nødvendig for at skabe fremdrift. Derfor bliver solarpunkuniverserne designet som de hemmelige, gemte riger – og steder som ikke synes at være påvirket af de sidste århundredes kultur. Solarpunk har svært ved at stå alene og blomstrer bedst som modpol til andre udgaver af et samfund. Solarpunks manifest fremlægger en bred vifte af kriterier for et fortælleunivers, hvor alle bidrager til de visuelle universer. Det er et ’ingenstedsland’, der fremstår overromantiseret, idyllisk ’kan måske noget’ – i form af at give en alternativ forestilling til en dystopiske fremtid og give et glimt af håb. Måske er det blot er en slags reklame for en mere bæredygtig adfærd. Længe leve fremtiden!

[i] Frontier begrebet stammer fra amerikansk historie, om hvordan civilisationen udviklede sig til bosættelse fra vildnis. Det bruges som erobring af ukendt land i westernfilm, og i nyere fortællinger, hvor nærmest alt land er kendt har denne grundfortælling fået plads i subgenren space western. Erobringen af nyt land kan være en problematisk fortælling, da det ofte er tilfældet, at man tager det fra andre.

[ii] Jugaad er et indisk ord, der bruges til at beskrive den form for opfindsomhed, der gør indere i stand til at løse store og små udfordringer i dagligdagen. Essensen af Jugaad er at kunne improvisere og hurtigt og billigt flikke noget sammen af de materialer, man har ved hånden (https://katafonden.dk/wp-content/uploads/2019/01/n%C3%B8jsom-innovation.pdf).

[iii] Træningslaboratorier: Et makerspace er dels et teknologisk værksted, hvor man arbejder med digitale teknologier som lasercutter, 3D-print og robotter – dels er det et værksted, hvor det analoge håndværk møder den nye teknologi (https://www.odensebib.dk/side/makerspace-hvad-er-det). Et makerspace er et konkret, fysisk sted/lokale, som er indrettet til, at man kan arbejde med innovation, kreativitet og produktion; et sted med plads til at rode og eksperimentere (https://cfu.via.dk/faglig-inspiration/it-og-medier/makerspace). 

[iv] https://denstoredanske.lex.dk/Zaha_Hadid

[v] En interessant sidebemærkning er, at det er komponist fra Miyazaki selskab Ghibli, Joe Hisaishi.

[vi] utopi er dannet ud fra bogens titel, et konstrueret græsk ord, der betyder ‘intetstedsland’.

[vii] Baseret på Marvels tegneserie af sammen navn. Første gang udgivet i 1958

[viii] https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/black-panther

[ix] https://www.information.dk/kultur/2018/02/black-panther-betyder-sorte-fantasi

[x] https://www.information.dk/kultur/2018/02/afrofuturismen-genvinde-nuet-gennem-utopiske-billeder-fremtiden: (Mark) Dery kalder det afrofuturisme, når afroamerikanere/afrikanere bruger science fiction, mysticisme, egyptiske og andre ikkevestlige mytologier og ofte psykedelia til at generobre nuet og den afrikanske historiebevidsthed og stolthed – via utopiske billeder af fremtid eller alternativ samtid og gerne gennem radikale nyfortolkninger af tradition. (reference til Mark Derys ’Black to the Future’)

Tags