Af Kasper Østerholdt Jensen, Kruses Gymnasium

Som mediefagsunderviser håber man, at eleverne vælger filmvejen – at de tør satse på denne både usikre og dragende karrierevej. Det sker ikke ofte, men det sker. Vi går vel alle med et håb om, at vi med mediefag udfylder vores led i fødekæden ift. dansk filmproduktion. Jeg foreslår altid mine elever at tage et år på European Film College (EFC) eller Filmhøjskolen på Møn, da man her kan finde sin metier, men ikke mindst at man kan blive del af en ”generation”, hvor man bruger hinanden i fremtidige projekter. De skal ind i fællesskaber, hvor man lærer af hinanden og tager hinanden med ind i projekter. Det giver både motivation, netværk og tilbud.

En af mine tidligere elever – Tobias Bundgård – har i år gået på European Film College (desværre afbrudt af Corona), og han var i vinter på besøg hos mit nuværende b-niveau-hold for at fortælle om sin eksamensproduktion og fremlæggelse fra STX, men også for at fortælle om livet på EFC. Eleverne blev inspireret, og flere går nu med tanker om at gå samme vej – flere har meldt sig til sommerkurser for at få en forsmag. Siden besøget har Tobias Bundgård sendt en EFC-produktion til holdet, mhp. feedback, og det var en god oplevelse for dem at blive taget med på råd. Jeg forventer at involvere Tobias Bundgård endnu mere i undervisningen næste år.

I forhold til metier tog Tobias Bundgård på EFC med ambitionen om at blive instruktør, men undervejs har han fundet sig bedre tilrette i producerrollen – en rolle, som vi nok ikke understøtter så direkte i mediefagsproduktionerne. I forhold til netværk har Tobias Bundgård fundet en samarbejdspartner, som han forventer at arbejde videre med nu. Desværre genoptages deres ophold på EFC ikke efter Corona-afbruddet, så de må ud på dybt vand lidt tidligere end ventet. 

Jeg har interviewet Tobias Bundgård om valget af EFC. Jeg var både interesseret i selve opholdet, men også i hvorvidt mediefagsundervisningen havde klædt ham på til opholdet. Med andre ord – udfylder vi på STX vores led i fødekæden ift. dansk filmproduktion? 

Hvorfor valgte du at tage på EFC (European Film College)?

”Der er mange grunde til, at jeg valgte at tage på EFC. For det første, så vil jeg jo gerne gøre karriere inden for filmbranchen, og her kan det være rigtigt svært at få en god start, hvis man ikke umiddelbart kender nogen, der kan hjælpe en med at få en fod indenfor. Derfor ville EFC være et rigtigt godt startskud på denne karriere, fordi den både kan give og udvikle en masse kompetencer inden for filmfaget, men også give et rigtigt godt netværk, både med en masse talentfulde unge fra din egen generation, men også med en masse af de mere solidt placerede personer inden for branchen, som man møder gennem gæsteforelæsninger, filmfremvisninger osv. For det andet valgte jeg at tage på EFC, fordi jeg savnede et netværk af tætte venner, og det er her højskoledelen træder ind. For selvom EFC på mange måder er en uddannelse, så er det først og fremmest en højskole, hvor man i høj grad også fokuserer på det sociale. Der bliver lagt en stor mængde ansvar på den enkelte elev – der er ingen mor og far til at gøre rent, vaske op osv. Og at man som samlet elevgruppe har disse ansvar, løfter i høj grad fællesskabet op på et højere niveau.”

Hvad har du kunnet bruge af din mediefaglighed fra gymnasiet på EFC?

”For mig var den helt klart en omvæltning at komme på EFC. Skolen er fyldt med ligesindede filminteresserede, hvis ikke filmtalenter. Og jeg må sige, at 80% af eleverne vidste klart mere om film og om branchen, end jeg gjorde. Derfor er der også en masse nye ting man lærer, som man ikke før har kendt til. Jeg tror, at den største omvæltning for mig var, hvor meget mere indviklet og detaljeret planlægningen af produktionen er, end den var på gymnasiet, og hvor stor en rolle tid spiller. Det giver jo også god mening, når man pludselig er 15-16 mand på en produktion, frem for kun 5 som i gymnasiet. Så er det manges tid man spilder, hvis tingene ikke spiller. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig en masse, jeg har taget med mig fra mediefagstimerne, med over på skolen. Det er eksempelvis ting som viden om dramaturgi, filmfotografi, at skabe et narrativ osv. Men de mest afgørende kompetencer jeg har brugt på skolen, er kritisk sans, analytisk sans og samarbejdsevne. Disse tre er grundstenene for et godt ophold på EFC, og alle de faglige termer og metoder skal man nok lære hurtigt, så længe man har de tre på plads. 

Noget der også er vigtigt, især for dem der gerne vil være instruktører, er en kreativ selvsikkerhed. En ting er at kunne tænke kreativt og innovativt, at kunne finde på historier og udvikle dem. Men en anden ting er at være selvsikker nok, til at holde fast i sine idéer og holdninger. Skolen er fyldt med mennesker, der har hver deres holdninger – og kan man ikke holde godt nok fast i sine egne, så bliver de meget hurtigt revet ned. Dermed dog ikke sagt, at man ikke skal kunne se kritisk på sine egne holdninger, og at man ikke skal lytte til input. Det handler om at finde en gylden mellemvej, mellem at lytte til sine egne holdninger, men samtidigt arbejde sammen med andre og sparre sine idéer med dem, således at det går op i en højere enhed.”

Hvad har EFC bidraget med for dig?

”Jeg tror, at man får nogenlunde det samme svar fra de fleste elever, når man spørger dem, hvad EFC har bidraget med for dem. For mig er det i hvert fald samarbejde. Ja, man lærer utroligt mange faglige ting. Jeg har lært en hel masse om produktion, andre har lært en masse om filmfotografi, andre instruktion osv., afhængigt af hvilke kurser de har haft. Men det som jeg tror er det essentielle, og kernen, af det man har lært, er samarbejde. Og ikke blot samarbejde, men at kunne samarbejde under forhold, der afspejler den virkelige, professionelle verden. For med konstant tidspres, natteoptagelser og lortevejr, så lærer man virkelig meget om sig selv og om andre, og at kunne fuldføre et velfungerende samarbejde, selvom det er under pres. Dét tror jeg, er en kompetence, som alle kan tage med sig videre. 

Noget andet EFC har givet, er muligheden for at fejle uden det har konsekvenser. At man har mulighed for at komme med nogle vilde idéer, der aldrig ville kunne blive til virkelighed ude i den virkelige verden, og så alligevel kunne lave dem. Også at man har en mulighed for at prøve noget af, og se om det virker, uden at behøve at tænke ”hvad nu hvis det ikke virker?”, og sætte sine penge og karriere på spil.”

Hvilken udvikling ser du typisk for EFC-elever?

”Jeg så for det meste, at folk blev mere ansvarsbevidste og modne. At folk lærte hvad det betød at møde op til tiden og at lave sit arbejde inden for deadline. For på skolen er det ikke blot en lærer man skuffer, det er også alle sine kammerater. I starten af året var der mange, der ikke forstod vigtigheden i netop dette. Men i takt med, at man lærte, hvor meget det betød for eleverne, at man lavede sine ting til de fælles produktioner, at man var veloplagt og klar til at optage, og at man mødtes på det aftalte tidspunkt, lærte man også vigtigheden i det ansvar, man havde. Noget andet jeg så var, at folk blev mere udadvendte og blev mere sociale, i takt med at man lærte hinanden at kende. Debatten efter fiktions- og dokumentarvisningerne i biografen blev mere alsidig og livlig, hvilket kun var et godt tegn. Jeg har aldrig selv tøvet med at komme med min mening, men det var ikke altid, at folk turde udfordre mig. I løbet af året var der dog rigtig mange, der kom med deres mening og holdninger, hvilket virkelig hjalp med at give et bredere perspektiv på filmene, og dermed også på virkeligheden, da filmene i langt de fleste tilfælde lægger op til en debat om ting af stor betydning.”

Hvad fokuseres der typisk på i undervisningen og de praktiske opgaver på EFC?

”Der fokuseres meget på, at det man lærer skal kunne anvendes korrekt ude i virkeligheden, altså i branchen, på set, i produktionsselskabet osv. Elevproduktionerne skal således også i så høj grad som muligt afspejle en professionel produktion, så man bliver klædt på til hvordan det foregår i den virkelige verden. Det synes jeg er utroligt fedt. Der er mange ting, man kan lære om film, om udformningen, æstetikken, fotografien osv. Men der er meget få steder, hvor man kan lære det konkrete og praktiske omkring en filmproduktion, hvor man også har lov til at fejle, uden det får nogen store konsekvenser, som det ellers ville i den virkelige verden.”

Hvad har du fået med, som du ikke havde forudset?

”Det jeg ikke havde forudset var, at jeg ville finde en samarbejdspartner, som jeg arbejdede rigtigt godt sammen med, og forhåbentligt kan fortsætte med at arbejde med i lang tid efter mit ophold på EFC. Nå man kigger tilbage på det, så er det dog ikke helt forbavsende, at sådanne arbejdsrelationer kunne opstå, da der i bund og grund er lagt et virkeligt godt fundament for, at sådanne forhold kan komme op og stå. Derudover har jeg også fået langt mere erfaring, med det som interesserer mig, end jeg havde regnet med. Og så har jeg fundet en retning, som jeg gerne vil fortsætte. Selvom mange i starten tror de skal være instruktører, inklusive mig, så finder man hurtigt ud af, hvor mange forskellige aspekter inden for filmverden der er, og hvor man passer bedst ind og finder sig bedst til rette.”