Af Dorte Schmidt Granild, Århus Statsgymnasium

2020 blev året, hvor Århus Statsgymnasium fik lov til at oprette en studieretning med engelsk A, mediefag B/A og billedkunst B/A. Det følgende handler om baggrunden, ansøgningsprocessen og de første spæde erfaringer.

På min skole har vi ikke – som på fx Ørestaden og Hvidovre – en officiel skoleprofil, der særligt fremhæver mediefag. Til gengæld har vi en lang tradition for at have mange og forskellige kunstneriske fag i spil, og vi har mange stærkt engagerede lærerkræfter i fagfamilien. Alle kunstneriske fag (samt det nye musik- og lydproduktionsfag) udbydes, og musik A har typisk to klasser pr. årgang.

Måske derfor var nedturen i 2017 hård – det klinger sikkert bekendt. Før reformen indgik mediefag B i skiftende studieretningssamarbejder med både engelsk, musik, spansk, tysk, samfundsfag og matematik. Billedkunst B var i samme position. At både mediefag og billedkunst i 2017 måtte se sig efterladt, mens musik galoperede frejdigt videre ud over prærien, føltes som at miste sin skalp. Væk var studieture, SRO, tværfaglige samarbejder med hele klasser og elever, der fik lov til at opbygge en særlig mediefaglig/billedkunstfaglig profil og identitet gennem alle tre år.

Ansøgningen

Derfor stod det hurtigt klart, at både mediefag og billedkunst ønskede at ansøge om oprettelse af en forsøgsstudieretning. I stedet for at konkurrere indbyrdes slog vi os sammen. Vi havde allerede deltaget i et fælles forskningsprojekt om kompetencer i kunstneriske fag på Aarhus Universitet og oplevet, hvordan vi kunne bruge hinandens metoder (jf. artiklen ”(Ud)forskning” i CUT nr. 108, https://cutmagazine.dk/wp-content/uploads/2017/10/CUT-Issue-108.pdf). En repræsentant fra hver faggruppe tog teten, og da vi begge havde deltaget i udarbejdelserne af de nye læreplaner i hvert vores fag, besluttede vi os for at forfatte en fælles hybridlæreplan for et nyt fag med navnet ”Billedmedier A”, hvor vi samtænkte vores faglige kernestof og kompetencer. Den gik dog ikke i ministeriet.

I efteråret 2018 satte vi i gang igen – uden at opfinde et nyt fag til gymnasiefagrækken. Det nye bud blev engelsk på A, mediefag og billedkunst på B, hvor det ene af de kunstneriske fag opdrageres til A midt i 2. g. Planen er selvfølgelig, at de deler sig og bliver en nydelig, harmonisk papegøjeklasse, men selv hvis det ikke skulle ske, er mediefag tilbage i studieretningsgamet! Med om bord kom en energisk engelskkollega og en række samarbejdspartnere: Medievidenskab og Kunsthistorie på Århus Universitet, kunstmuseet ARoS, Filmby Aarhus, DR Aarhus, Aarhus Billed- og medieskole (der udbyder BGK) og arkitektfirmaet Kjær & Richter samt følgeforskning. Den gik dog heller ikke i ministeriet.

Så i efteråret 2019 satte vi i gang igen-igen – og tredje gang blev lykkens gang. I november 2020 valgte 30 skønne elever at starte i 1. k (k for kunst og kreativitet), og de har i skrivende stund været i gang i fire måneder uden frafald. Hvad de har lavet indtil nu, kommer jeg tilbage til.

Vores proces viser, at det betaler sig at være stædig. Det betaler sig at bruge tid på møder ud af huset med mulige samarbejdspartnere og internt med kollegaer. Det betaler sig at trække på sit netværk og ledelsens netværk. Vores rektor har fra første færd støttet og opmuntret arbejdet og fungeret som sparringspartner. Men initiativet er kommet fra fagene, og der er lagt nogen timer i det.

Første kuld

Sensommeren og efteråret 2020 var nervepirrende i den forstand, at projektet jo også skulle bestå hos eleverne. Vi lagde planer og gennemførte to x to dages studieretningsworkshop med fælles westerntema. Dag 1 bestod af en åbnende fotoøvelse og derpå teoretisk undervisning om amerikansk identitet og Frederick Turners frontierteori (EN), amerikanske 1800-tals-malerier (BK) og westernfilm med Coen-brødrenes The Girl Who Got Rattled (ME) som eksempel. På dag to producerede eleverne western-inspirerede fotoserier og/eller film, og det hele afrundedes med en fælles screening og fernisering.

Som nævnt lykkedes det, primo november startede det første kuld, og de nåede at være på skolen i knap to måneder før lockdown. Der nåede vi akkurat (dog med virtuel premiere) at lave det første tværfaglige projekt i samarbejde med og på ARoS. Museet havde i efteråret udstillingen COLONY SOUND af makkerparret Freeman & Lowe, der arbejder med dystopiske totalinstallationer i det fiktive univers San San. Engelsk, billedkunst og mediefag smed alle timer i den samme pulje og angreb universet og genren fra forskellige vinkler med henblik på optagelse af korte film i installationens rum.

På opstartsdagen, der faktisk var klassens første dag i studieretningen, var de og alle tre lærere en hel dag på ARoS, hvor eleverne fik en introduktion til og selv udforskede udstillingens ti rum i mindre grupper. Hjemme igen analyserede de rummene, seks nye grupper blev dannet og fik tildelt et-to rum hver. De udviklede små historier og karakterer med udgangspunkt i San San-universet, analyserede scener fra Blade Runner, skrev manuskripter på engelsk, storyboardede og blev klædt på til optagelse. Alle grupper filmede med skolens udstyr og lavede ekstern lyd. De blev med andre ord kastet direkte ud i det praktiske arbejde med meget beskeden forberedelse og en stram produktionsplan. De fik én lukkemandag til at optage på museet – og skabte på baggrund af en kort intro til Final Cut superfine, finurlige og ambitiøse kortfilm.

Set med mediefagske briller gav projektet eleverne en helt unik mulighed for at optage på en professionelt designet og kunstnerisk gennemført location, der var aktiv medspiller i deres film. De blev dus med at pitche, at skrive korrekt formaterede manuskripter, at arbejde med produktionsroller – og ikke mindst fik de taget hul på det tekniske. De har trænet beskæring og komposition (uden at vide det), svunget med boomstænger, larmet med klaptræer, lært værdien af stilhed på settet samt nødvendigheden af cleansound. I et mediefagligt ’normalperspektiv’ blev de ikke klædt så systematisk på til arbejdet som ellers. Mange havde ikke haft mediefag i grundforløbet, så dramaturgisk opbygning og viden om filmiske virkemidler inkl. klippeprincipper havde de faktisk ikke. Det lærte dem – men også mig – noget om ’bare at gøre det’. Særligt min billedkunstkollega arbejder med andre didaktiske strategier, og det er jeg ret overbevist om, at jeg som mediefagslærer kommer til at lære noget af. Selvom konklusionen er vordende og ikke udkrystalliseret endnu.  Siden sendte Corona 1. k hjem til skærmene, hvor de tog hul på introduktionsforløbet, en masse teori, en masse kvalitetsvideoessays til illustration og småøvelser med mobiler og tegneredskaber. Udfordringen, med at nogen er fortsættere, og andre er nybegyndere,  kræver omtanke, men det er fantastisk igen at have elever, der går op i faget med liv og sjæl og opfindsomhed.

I den nærmeste tid kommer Jakob Isak Nielsen fra Arhus Universitet forbi til en virtuel forelæsning om genre, dramaturgi og æstetik i SoMe-serier på SnapChat, og det næste større projekt er dokumentariske portrætter med animerede rekonstruktioner i samarbejde med Aarhus Billed- og Medieskole. Hvis Corona vil det.

Nedlæg

Som Mimi skrev i CUT i starten af marts, er der ansøgningsfrist for lokale studieretninger d. 1. maj. Søg. Søg. Søg igen. Vi er lykkelige for vores 1. k på Århus Statsgymnasium, og selvom jeg glæder mig til at gå om bord i A-niveauets skriftlighed, det tekniske nørdehjørne og de andre aspekter, som Maria fortæller om i sin artikel om Mediefag A på Ørestaden (https://cutmagazine.dk/mediefag-a-paa-oerestad-gymnasium-foreloebige-erfaringer/), så kan B-niveauet også noget, mens man venter. Mediefag skal tilbage i studieretning!