Af Paw Hedegaard Amdisen, Horsens HF & VUC

Langt de fleste undervisere på den 2-årige HF vil sikkert kunne nikke genkendende til, at det obligatoriske kunstneriske fag på c-niveau afvikles i løbet af elevernes første halve år på skolen. På min egen skole betyder det, at Mediefag på c-niveau helt generelt afvikles som et halvårligt forløb i efterårssemesteret med en eksamen i enten december eller januar. 

Det giver indlysende nok et meget komprimeret forløb med seks lektioner om ugen. Skemamæssigt har vi på vores skole valgt at have et modul på to lektioner og et modul på fire lektioner om ugen. Der er en afvikling af undervisningen, som har sine fordele og ulemper. 

Fordelen ved et komprimeret forløbet med mange lektioner om ugen er, at man hurtigt kan rykke på tingene, og at der i de lange blokke er tid til nogle af de ting i faget, hvor man godt kan bruge mere end de 3 lektioner om ugen, som ellers typisk er normen. For eleverne bliver faget også mere nærværende og kommer til at fylde mere i deres samlede skema, og for mig som underviser er det selvfølgelig også en del nemmere at opbygge en relation til eleverne.

På ulempesiden kan man selvfølgelig sige, at forløbet bliver mere sårbart over for aflysninger. Både de planlagte og uplanlagte. Man kan således opleve at blive lidt presset på tid, hvilket også er baggrunden for tankegangen bag det forløb, som er udgangspunktet for dette indlæg.

Helt oplagt, så kan det selvfølgelig også være en udfordring, at en del elever ikke er så modne, når faget er placeret så tidligt i det 2-årige forløb og holdene typisk er domineret af elever fra den 2-årige HF. Og lige præcis den mangel på modenhed oplever jeg, kan være en udfordring i forhold til den selvstændighed og de sociale kompetencer som et fag som Mediefag egentlig fordrer i forhold til fagets praktiske dimension. Men det er ikke mit tema her.

Mit tema her er, som allerede antydet, hvad man kan gøre for at tilrettelægge undervisningen, så den bliver mindre sårbar over for det tidspres, som man kan opleve. 

Før i tiden, da undervisningen foregik over et helt skoleår, ville jeg typisk have bygget min undervisning op med et introforløb, hvor tilegnelse af fagets grundlæggende begreber (virkemidlerne) og en introduktion til fagets praktiske dimension (korte praktiske øvelser) står i centrum. Herefter ville jeg starte pilotprojektet op. Så ville jeg gennemføre et teoriforløb (typisk med fokus på fiktionsfilm). Efter dette forløb ville eksamensprojektet blive startet op (men typisk ikke helt afsluttet), og så ville jeg i skoleårets slutning presse et lidt mindre teoriforløb ind (typisk med fokus på TV-mediet og fakta/dokumentarisme).

Efter overgangen til halvårlige forløb er dette simpelthen blevet et for presset program, og min løsning er, at jeg nu kun gennemfører ét teoriforløb. Til gengæld prøver jeg i dette forløb at sætte et tema, som kan angribes fra flere forskellige vinkler. 

Som det også hedder i den seneste vejledning til Mediefag C, så kan man nemlig ”med fordel planlægge forløbene på tværs af læreplanens kategorier ”film, tv og nyere medier”, og – ville jeg tilføje – på tværs af læreplanens krav om at kunne ”redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former”. 

På denne måde bliver det også mere overskueligt at supplere fagets mere klassiske fokus på film- og tv-medierne med 2017-læreplanens krav om også at inddrage andre (nyere) medieplatforme samt hvad der i læreplanens oversigt over kernestof hedder ”film, tv og nyere mediers tværmediale samspil”.

At finde et tema, der fungerer så bredspektret er selvfølgelig en udfordring, når man  samtidig også gerne vil sikre elevernes indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. 

I 2020, da jeg efter et par år uden mediefagsundervisning skulle starte et hold op igen, forsøgte jeg mig med et tema, som jeg i undervisningsbeskrivelsen endte med at kalde ”Kampen for overlevelse. Et teoretisk forløb om fremstillingen af kampen for overlevelse i Zombiegenren (i film, på TV og i nyere medier) og forskellige TV-faktaproduktioner om Prepper-miljøet”. 

Skulle man gennemføre forløbet i dag, ville der selvfølgelig være en mere højaktuel kobling mellem PS-spillene og TV-serien ”Last of Us”, som på daværende tidspunkt kun var på skitse-/planlægningsstadiet. Til gengæld havde DR tilbage i 2020 været så venlige at producere en miniserie om preppermiljøet i Danmark – ”Når katastrofen rammer Danmark” – der passede perfekt ind i temaet. Suppleret med lidt udenlandske eksempler fra bl.a. Discovery og National Geograhic Channel gav det en perfekt baggrund for at se på, hvordan temaet om en forestående apokalypse og kampen for overlevelse bliver behandlet i et faktaunivers på meget forskellig vis. Samtidig kunne man på mere traditionel vis behandle og arbejde med zombie-filmen og zombie-serien som genre (og hvordan denne genres kendetegn tydeligt vandrer videre over i vores virkelighedsforståelse og virkelighedsfortolkning). Hele universet omkring zombie-genren fungerer også fint i forhold til spørgsmålet om tværmedialitet, hvor – ud over oplagt ”Last of Us” – især serien ”Walking Dead” er god at tage fat i, da den er vandret fra tegneserieuniverset til tv-serien og efterfølgende er blevet genstand for en omfattende fankultur på nettet med fanwiki m.v., men også har ført til et omfattende merchandise med spin off-serier, PC- og videospil.

Med de sædvanlige opstartsvanskeligheder synes jeg egentlig, at forløbet kom til at fungere rigtig fint og tænkte derfor i indeværende skoleår, at jeg ville gå samme vej. 

Jeg prøver altid at inddrage eleverne ret meget i valg af forløb, og meget kan selvfølgelig ordnes med det, vi i Samfundsfag kalder ”indirekte magt”, hvor det gælder om ”at kridte banen op”, så eleverne forhåbentlig frivilligt går i en bestemt retning. 

I år fandt jeg dog ret hurtigt ud af, at der var en stemning på holdet for at undersøge krimigenren nærmere, og jeg foreslog selv, at en måde at gøre det på kunne være at fokusere på seriemorder-genren og inddrage true crime-serier om seriemordere, så vi også kunne dække fakta-elementet i faget. Streaming-tjenesterne er nærmest eksploderet med sådanne serier i de seneste år, og med udgangspunkt i netop streaming-tjenesterne, er det også muligt at tale om traditionelle medier og nye medier og brydningerne mellem de forskellige platforme i disse år.

Og så kommer selvfølgelig udfordringen (for læreren). For en ting er i fællesskab at få en idé til et spændende forløb. Noget andet er selvfølgelig på relativt kort tid at planlægge et sådant forløb, og ikke mindst finde materiale til det. Det var faktisk ikke helt nemt, og forløbet måtte i høj grad sammenstykkes fra forskellige kilder. Jeg besluttede derfor på et tidligt tidspunkt at inddrage et yderligere element, som sikrede teoretisk tyngde og også en del oplagt materiale (samt materiale til en kommende eksamen). Jeg gjorde simpelthen Fincher til en gennemgående figur i forhold til fiktionsdelen af forløbet og inddrog dermed også muligheden for at bruge og inddrage auteur-begrebet. 

Fincher har jo instrueret to af de mest ikoniske seriemorderfilm – ”Seven” (1995) og ”Zodiac” (2007) – men har jo så også stået bag og instrueret flere afsnit af Netflix-serien ”Mindhunter” (2017-2019). Udover Fincher – ”Seven” og et par afsnit af ”Mindhunter”’s første sæson – valgte jeg at sætte ”Ondskabens øjne” (1990) på programmet som forløbets ”klassiske” islæt. Her kunne man selvfølgelig være gået endnu længere tilbage og eksempelvis have taget ”M”, men jeg tænkte at en tysk s/h film fra 30’erne nok var lige lovlig stærk kost for mine elever, og at enkelte klip jo altid kunne inddrages i en historisk introduktion til krimigenren og seriemordergenren. Samtidig er det vel ikke helt skævt at sige, at ”Ondskabens øjne” er blevet en referencefilm for genren efterfølgende, hvor mange af genrens faste elementer i forhold til karakterer, ikonografi og tema er meget klart til stede.

Undervejs dukkede en anden kærkommen mulighed for perspektivering op, da iransk-danske ”Holy Spider” (Abbasi, 2022) fik biografpremiere. Filmen er interessant, da den anlægger et andet perspektiv end det typisk amerikanske, som vi efterhånden forbinder genren med, men også fordi det kønsmæssige perspektiv og den (perverse) seksuelle objektivisering af kvinden (som er et gennemgående element i mange seriemorderfilm/-serier) i denne film er særlig sat på spidsen.

I forhold til faktaproduktioner og True Crime med fokus på seriemordere valgte jeg indledningsvist kort at bruge Netflix True Crime-miniserien ”Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes”. Ud over at den er mildest talt tvetydig i sin brug og blanding af fakta- og fiktionskoder, gav den også mulighed for at inddrage en på daværende tidspunkt meget aktuel medieetisk diskussion, der rejste sig i kølvandet på Netflix’ dramadokumentariske fiktionsserie om Dahmer (Dahmer. Monster: The Jeffrey Dahmer Story), som udkom nogenlunde samtidig med Dahmer Tapes-serien. I denne diskussion klagede familierne til Dahmers ofre over, at gamle sår nu igen med Netflix’ serier skulle rives op, og at Dahmer (endnu engang) skulle have mediemæssig opmærksomhed som ”berømthed”.

Blandt eleverne var der et ønske om også inddrage nogle dansksprogede produktioner, så her gravede jeg dybt og fandt TV2-dokumentaren ”Peter Lundin – en morder vender hjem” (2000) og et afsnit af DR-serien ”Danske Mord” – Englemagersken (2008). Sidstnævnte om Danmarks vel gennem tiden mest ”flittige” (og kvindelige) seriemorder Dagmar Overby, der blev dømt for drabet på 9 spædbørn. Begge udsendelser blev samtidig også eksempler på mere traditionelle, autoritative dokumentarer fra flow-tv’ets tid. 

Her kunne man helt sikkert også finde andre velegnede produktioner. Der findes udsendelser og serier, også meget nyere, om eksempelvis Amager-manden og Peter Madsen. Sidstnævnte kan jo ikke betragtes som seriemorder, men diskussionen omkring den mediemæssige håndtering af sagen om mordet på Kim Wall har affødt en medieetisk diskussion i Danmark, der ligner den amerikanske diskussion om Jeffrey Dahmer. Og lige præcis artikler om disse diskussioner brugte jeg senere sammen med andre i et modul om de medieetiske overvejelser i forbindelse med at gøre (serie)mordere til medieberømtheder og ekstrem alvorlig kriminalitet til underholdning.

Nedenfor følger en gennemgang/oversigt over forløbet, men jeg vil overordnet sige, at det kom til at fungere fint. Det springende punkt var selvfølgelig, at der ikke var et færdigt undervisningsmateriale at tage udgangspunkt i, og på den måde bliver det meget baseret på nedslag i forskellige grundbøger og filmcentralens hjemmeside, suppleret med fagartikler (og videoessays). Her må man leve med, at der ikke altid er et begrebsligt, teoretisk-fagligt fokus. Det begrebslige må derfor hentes lidt ind fra grundbøger, hvor fokus i virkeligheden er lidt bredere. 

En oversigt over seriemorder-filmen/-seriens kendetegn er således noget, man selv må udvikle i samspil med eleverne hen ad vejen. Efterhånden som man ser flere produktioner er der selvfølgelig mulighed for at supplere og kigge på, hvordan genrekonventioner eksempelvis bekræftes eller brydes, så det bliver et dynamisk værktøj, der kan udvikles løbende sammen med eleverne.

Forløbet: 

Seriemorderen og seriemordergenren i film, tv-serier og true crime-dokumentarisme med særligt fokus på David Fincher som auteur.

Omfang: Ca. 26 lektioner (i uge 38-uge 43).

Modul:	Indhold:	Lektier:
1 (4 lektioner)	Generel introduktion til genrebegrebet: Eleverne arbejder her generelt med genrebegrebet – herunder forholdet mellem metagenrerne fakta og fiktion, genrer og undergenrer, genremarkører, genreetiketter og genreforventninger.   Genreinddelingen på forskellige streamingtjenester bruges som eksempel. Også på hvor specifikke genreetiketter, det giver mening af operere med.	Mimi Olsen (red), Levende billeder, Systime, 3. udgave, 2020. iBog:  https://levendebilleder.systime.dk/?id=135 (genrebegrebet) https://levendebilleder.systime.dk/?id=153 (genremarkører og genreetiketter) https://levendebilleder.systime.dk/?id=154 (genreforventninger) https://levendebilleder.systime.dk/?id=155 (genreteori for begyndere) Supplerende bruges også: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genrer-og-genrefilm
2 (2 lektioner)	Krimigenren og seriemordergenren som undergenre til krimigenren. Herunder også en diskussion om seriemordergenren som en mulig hybridgenre (mellem gyser og krimi). Eleverne arbejder i samarbejde med læreren på i første omgang at finde frem til krimigenrens kendetegn. Der arbejdes med udgangspunkt i følgende punkter: – Handling: Ligheder i handlingen – Tema: Tematiske ligheder – Ikonografi: Særlige locations, rekvisitter (scenografi), der går igen – Persongalleriet: Hvem/hvilke typer af karakterer ”befolker” genren? – Filmisk stil: Særlig brug af virkemidler – Struktur: Dramaturgiske ligheder – Ligheder i påvirkning af publikum Der er vigtigt her, at eleverne engageres i at bruge deres forhåndskendskab til genren til at komme med bud på genrens kendetegn. Der laves en opsamlende matrix med kendetegn for krimigenren. Denne bruges i løbet af forløbet til at udvikle en matrix med kendetegn for seriemordergenren.	Mimi Olsen (red), Levende billeder, Systime, 3. udgave, 2020. iBog:  https://levendebilleder.systime.dk/?id=222 (krimigenren) Jette Meldgaard Harboe & Henrik Poulsen, Close-Up. Grundbog til mediefag c, Gyldendal, 2020. iBog:  https://closeup.systime.dk/?id=174 (genre til og med afsnittet om spændingsfilmen) Supplerende bruges: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/kriminalfilm  https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-kriminalfilm Krimiens historiske udvikling gennemgås af læreren. Her kan vises korte klip fra genretypiske film. Der kan præsenteres klip fra nogle af krimiens typiske undergenrer: Whodunit (den klassiske krimi) Film noir (hard boiled storby-krimi) Gangsterfilmen Kupfilmen (heist-movies) Seriemorderfilmen Der zoomes til slut ind på seriemorderfilmen og her kan der eventuelt vises et klip fra en klassiker som M (Fritz Lang, 1931).
3 (4 lektioner)	Timerne startes med at vise Ondskabens Øjne (Demme, 1990). Filmen bruges som referencefilm. Eleverne bliver bedt om at notere punkter til genrekendetegn undervejs. Efter filmen laves en kort opsamling på en ny matrix over genrekendetegn for seriemordergenren. Disse kan der nu fremadrettet vendes tilbage til i resten af forløbet. Der startes op på at se Seven (Fincher, 1995) efter et kort oplæg, hvor der for første gang også introduceres til Fincher og Finchers auteurtræk i forlængelse af Granilds artikel.  De skal nu forholde sig både til genrekendetegn og Fincher-kendetegn undervejs i filmen.	Eleverne skal til timerne have læst Dorte Schmidt Granilds artikel fra 16:9 om Fincher som auteur:  http://www.16-9.dk/2014/12/welcome-to-fight-club/
4 (2 lektioner)	Vi ser resten af Seven og eleverne arbejder i grupper med filmen, både i et genre- og et auteurperspektiv. Der samles op.	Som hjemmeopgave har eleverne arbejdet med nogle arbejdsspørgsmål til Granilds artikel om Fincher som auteur.
5 (4 lektioner)	Der arbejdes videre med Fincher og seriemordergenren – denne gang med udgangspunkt i serien Mindhunter (Fincher, 2017-2019): Der introduceres til tv-mediet og tv-fiktion og streaming. Der vises et par afsnit af Mindhunter, hvor der endnu engang skal arbejdes med genre- og auteur-kendetegn, og nu altså også med udgangspunkt i tv-mediet og streaming-tjenesterne.	Mimi Olsen (red), Levende billeder, Systime, 3. udgave, 2020. iBog:  Afsnit om TV-mediet og TV-fiktion: https://levendebilleder.systime.dk/?id=132#c1141 https://levendebilleder.systime.dk/?id=250 https://levendebilleder.systime.dk/?id=253 https://levendebilleder.systime.dk/?id=255  Seriedramaturgi: https://levendebilleder.systime.dk/?id=152#c405
6 (2 lektioner)	Der arbejdes videre med Fincher og Mindhunter. Der samles op på Fincher og seriemordertemaet i fiktionssammenhæng.	Eleverne læser følgende artikler: https://soundvenue.com/film/2017/10/fra-seven-til-mindhunter-hemmeligheden-bag-david-finchers-besaettelse-af-seriemorderens-psykologi-277850  Der kan undervejs krydres med følgende videoessays om Fincher og Mindhunter: NerdWriter1: “How David Fincher Hijacks Your Eyes”: https://www.youtube.com/watch?v=GfqD5WqChUY  Still Watching Netflix: “What Makes Mindhunter So Compelling? An Analysis”: https://www.youtube.com/watch?v=BaxKinIGZPc  For de særligt engagerede elever – eller hvis man kan mærke at holdet kan kapere det – kan der eventuelt suppleres med denne artikel om Mindhunters titelsekvens: http://www.16-9.dk/2019/08/mindhunters-titelsekvens/ Det er en meget lang artikel!
7 (4 lektioner)	Der introduceres til og arbejdes med dokumentarisme og tv-fakta. Fakta- og fiktionskoder og nyhedskriterier genopfriskes. Der fokuseres på hvorfor kriminalitet og forbrydelser er et tilbagevendende emne i dokumentarisme og i tv-fakta/nyhedsdækning.	Mimi Olsen (red), Levende billeder, Systime, 3. udgave, 2020. iBog:  Afsnit om tv-fakta og tv-dokumentarisme https://levendebilleder.systime.dk/?id=257 (TV-fakta) https://levendebilleder.systime.dk/?id=258 (TV-nyheder) https://levendebilleder.systime.dk/?id=260 (Reality-TV) https://levendebilleder.systime.dk/?id=262 (TV-dokumentar) Der inddrages klip fra forskellige dokumentariske formater.
	Efterårsferien
8 (2 lektioner)	True Crime/dokumentarer: TV2: Peter Lundin – en morder venter hjem (Andersson, 2000) og DR: Danske mord: Englemagersken (2008).	Her bød eleverne ind på nogle produktioner, vi skulle se.
9 (4 lektioner)	Uddrag fra Netflix True Crime-miniserien ”Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes”. Ellers blev der i grupper arbejdet med nogle spørgsmål om den store fascination af true crime samt de medieetiske konsekvenser ved at gøre drab og seriemord til en form for underholdning. Grupperne præsenterer deres arbejde med teksterne for hinanden.	Artikler om fascinationen af true crime og etiske udfordringer ved ”genren”: Tobias Bukkehave, ”Analyse: Virkelighedens forbrydelser hitter på TV”, www.dr.dk, 15/1-2016. Direkte link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/analyse-virkelighedens-forbrydelser-hitter-paa-tv  Søren Flott, ”Vi tiltrækkes af mørket: Fascinationen af det forbudte”, www.fyens.dk, 4/3-2018. Direkte link: https://fyens.dk/artikel/vi-tiltr%C3%A6kkes-af-m%C3%B8rket-fascinationen-af-det-forbudte-2018-3-4(8) Sara Kamna Rested Suri, ”True Crime: Hvorfor er vi så vilde med mord?”, www.videnskab.dk, 2/9-2022. Direkte link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/true-crime-hvorfor-er-vi-saa-vilde-med-mord Benjamin Vang Blaakilde, ”Netflix’ Jeffrey Dahmer-serie har gjort offers familie rasende”, www.streamingguide.kino.dk, 26/9-2022. Direkte link: https://streamingguide.kino.dk/guides/netflix-jeffrey-dahmer-serie-har-gjort-offers-familie-rasende Katrine Wiedemann, ”Nogle gange skal kunsten tie”, www.weekendavisen.dk, 7/11-2019. Direkte link: https://www.weekendavisen.dk/2019-45/kultur/nogle-gange-skal-kunsten-tie