Anmeldt af Tina Bødker, Roskilde Katedralskole

Klassisk og moderne medieteori
Mikkel Fugl Eskjær og Mette Mortensen
Hans Reitzels Forlag 2021

Det er altså en bog, der vil frem i verden, når man slår op i indholdsfortegnelsen. Forfattere som Klaus Bruhn Jensen, Eva Jørholt, Ib Bondebjerg, Eva Novrup Redvall, Jostein Gripsrud, Kirsten Drotner, Anne Jerslev og Stig Hjarvard tager mig lynhurtigt tilbage til både bacheloren og kandidaten i medievidenskab på gamle brune KUA. Stor respekt til redaktionen, Mikkel Fugl Eskjær og Mette Mortensen, som også er kapitelforfattere. Men selvom jeg er relativ frisk ud af universitetet (2013), så blev jeg også rigtig begejstret over kapitlerne om tværmedialitet (Kjetil Sandvik) og celebrity- og fanstudier (Line Nybro Petersen) som ikke engang var en fodnote i mine fem år på medievidenskab.

Klassisk og moderne medieteori er den første dansksprogede samling af de mest centrale medieteoretiske retninger. Den består af tre dele med tilhørende 27 kapitler: Del 1 – Klassisk medie- og kommunikationsteori, del 2 – Nyere medieteori og del 3 – Forandringer af medier og kommunikation. 

Del 1 var i høj grad ’genkendelsens glæde’, hvor jeg i første omgang nød at få genopfrisket klassisk og nyere filmteori (Eva Jørholt), dokumentarismens teoretiske landskab (Ib Bondebjerg) og nyhedsteori (Nete Nørgaard Kristensen). Jeg vil især fremhæve de yderst undervisningsrelevante kapitler om kommunikationsmodeller (Niels Brügger), om de kreative medieindustrier, herunder distribution, lancering og mediebrug (Eva Novrup Redvall) og politisk kommunikation og journalistik (Mark Blach-Ørsten). Med den nyeste læreplan i baghovedet, så er der her utrolig meget inspiration at hente til at forny sin undervisning med hjælp fra velskrevne og kloge kapitler i denne del. 

Del 2 var også i høj grad præget af genkendelse. Her er kapitlerne ikke nær så hverdagsrelevante for gymnasielæreren, men jeg vil dog fremhæve kapitlerne om receptionsteori (Kim Schrøder og David Mathieu), feministisk film- og medieteori (Anne Jerslev) og mediebegivenheder (Mikkel Fugl Eskjær og Mette Mortensen). 

Del 3 er som før nævnt der, hvor jeg virkelig blev hævet tilbage på skolebænken og nød at blive guidet igennem, hvordan det jeg kender fra universitetstiden, er blevet udvidet, forandret og fornyet. Ud over de to nævnte kapitler, så nød jeg at læse om miljø- og klimakommunikation (Mikkel Fugl Eskjær) og online aktivisme og borgerjournalistik (Julie Uldam og Max Hänska-Ahy). Her er så meget viden og fornyelse og jeg vil faktisk mene, at netop dette kapitel er et must på mediefagslærerens penumsliste i 2021. Jeg sidder netop nu som SRP-vejleder i mediefag, og jeg har fundet enormt meget inspiration til hjælp, vejledning og kommende emner i denne del af bogen.

Klassisk og moderne medieteori er ikke en bog vi skal købe i klassesæt til vores elever – niveauet er for højt til dem. Det er derimod en bog, som vi undervisere skal have som fast bestanddel af vores opslagsværker på bogreolen. Det er en bog, hvor vi kan genopfriske allerede erhvervet viden via korte, men to-the-point kapitler. Og det er også en bog, som satte mig tilbage på skolebænken for en stund, og i min vinterferie nød jeg virkelig at sidde med denne kolos af en bog og føle mig som universitetsstuderende igen. Og her skal kolos forstås som en positiv beskrivelse – for selvom bogen er på 655 sider, så er samtlige kapitler skåret tilpas ind til benet. Det er ikke bog, som er ment til at blive læst fra start til slut i én køre. Man skal bruge den som en grundbog og anvende de velskrevne kapitler, når det er relevant.