Af Morten Søding Sørensen, Viby Gymnasium

 

Med en ny reform i nedskærings- og effektiviseringstider stod jeg, som så mange andre gymnasielærere, i en lidt speciel situation, da jeg skulle i gang med mit HF-turbohold i begyndelsen af dette skoleår. I samråd med min mediefagskollega valgte jeg derfor at genbruge forløb, som jeg havde kørt tidligere, og implementere de nye elementer af lærerplanen hen ad vejen. De følgende refleksioner om mediefags-eksamen og den nye lærerplan på c-niveau, skal derfor ses i et overgangs-perspektiv, der kan danne grundlag for yderligere diskussioner og ensretning af vores fremtidige arbejde og undervisning. Det er med andre ord ikke et forsøg på at komme med et færdigt og eksemplarisk bud på, hvordan vi skal gøre det fremover. Hvis der alligevel skulle være nogen, der har interesse i at se udvalgte dokumenter fra min undervisning, vil de komme til at ligge på medielærerforeningens facebookside.

Nye former for elevproduktioner?

I et interview fra CUT 114 svarer Mimi Olsen på, hvorvidt vi kommer til at se nye typer af elevproduktioner. Det tror hun, vi gør på sigt, men slår fast, at man jo gerne fortsat må lave produktioner, som vi har gjort hidtil. Netop denne betragtning tog jeg udgangspunkt i, da jeg begyndte mine produktionsforløb. I forbindelse med en tværfaglig kunstnerisk dag lavede eleverne virale spots på 30-60 sekunder ud fra emnet ’Plastic Fantastic’. Derudover nåede vi også en mere traditionel pilotproduktion på max 3 minutter, som, udover diverse tekniske krav til billede, lyd og klipning, også skulle demonstrere brug af tydelige dramaturgiske elementer.

Eksamensproduktionen

Til selve eksamensproduktionen formulerede jeg allerede i idéudviklingsfasen to veje, som eleverne kunne gå i forhold til målgrupper og distributionsplatforme – på et simplificeret niveau, der efter min mening passede til mediefag C. Enten kunne man lave en ’traditionel’ kortfilm med udgangspunkt i de elementer, som vi altid har lagt vægt på, men med det fokus, at de under hele processen skulle tænke på, hvad de ville med den. Dette begrænsede sig i min udleverede formulering til, at de kunne gå efter at få filmen vist på en morgensamling, at den var god nok til at blive lagt på skolens YouTube-kanal eller måske vinde priser i skolens filmfestival. Den anden mulighed var, at de kunne lave flere korte spots eller virale film, hvor målet ville være at få filmen delt på Facebook. Jeg må nok være ærlig og indrømme, at jeg her i året efter reformen, rådede mine elever til at tage udgangspunkt i den ’traditionelle’ form for eksamensproduktion. Dette gjorde jeg udelukkende, fordi jeg på sidste årskursus fornemmede en ret naturlig mangel på konsensus i vores evaluering af de eksamensproduktions-spots, som vi diskuterede. Her ligger der efter min mening et arbejde foran os, som jeg dog er sikker på, vi nok skal kunne håndtere på sigt.

Screening af produktionerne og gruppeoplæg

Det, at vi allerede i idéfasen havde haft fokus på målgrupper og distributionsplatforme, var med til at kvalificere elevernes egen evaluering af produktionerne under screeningen. Jeg havde fokus på at være endnu mere tilbageholdene i mine kommentarer til produktionerne, end jeg før har været. Til gengæld havde jeg lavet nogle spørgeskema-skabeloner til grupperne, som de kunne videreudvikle og dele ud til selve screeningen. Spørgsmålene i de kvantitative spørgeskemaer var dels rettet mod forståelse af produktionerne og de historier, der blev fortalt, men derudover kunne respondenterne også tilkendegive, hvilke priser den enkelte produktion kunne kvalificere sig til i skolens kommende filmfestival. Bedste billede, bedste lyd, bedste klipning osv. Et nyt element var, at man i spørgeskemaet også kunne forholde sig til, hvorvidt man ville ’like’ eller ’dele’ en produktion, hvis man modtog den via facebook. Spørgeskemaerne dannede naturligvis grundlag for en mere kvalitativ evaluering på klassen. Jeg ved at en del af mine mediefagskollegaer har benyttet sig af lignende spørgeskemaer tidligere, og med de nye læreplaner synes jeg høj grad, at det bør have større fokus. Her ligger en gylden mulighed for at integrere et direkte fokus på målgrupper og distribution.

Gruppeoplæg

Ovennævnte screeningsprocedure kvalificerede i høj grad elevernes gruppeoplæg til eksamen. Tidligere har gruppeoplæg alt for ofte været præget af mere eller mindre søgte og efterrationaliserede overvejelser om dramaturgiske styrker og svagheder ved produktionerne. Men med det meget fremtrædende fokus på målgrupper og distribution blev dette i høj grad erstattet af langt mere interessante og relevante refleksioner om, hvorvidt man havde ramt målgruppen, og hvordan filmen kunne distribueres. Dette skete endda selvom elevernes produktioner var lavet som ’traditionelle’ kortfilmsproduktioner. Foranlediget af screeningerne havde eleverne aktivt forholdt sig til, hvordan de ville reagere, hvis de havde modtaget produktionerne viralt. Selvom svaret ofte var det samme – nemlig at et viralt spot skulle være under et minut, fange tilskueren spontant, og være tekstede for at man ville se dem til ende på facebook – øgede det elevernes mediebevidsthed og præciserede deres forhold til, hvad en produktion i kortfilmslængde kan og ikke kan. Denne del af eksamen har altså efter min mening fået et enormt løft – også selvom der ikke var nogle spot-produktioner.

Teoretiske forløb

Hvad angår den teoretiske del af faget, var det helt sikkert her, jeg var mindst progressiv i dette første år efter reformen. Jeg genbrugte blot tidligere anvendte forløb om amerikanske tv-serier og moderne dokumentar. Jeg tilpassede dem dog en smule, og lagde fra starten et øget fokus på målgrupper og medieplatforme. Mine udvalgte serier i fiktionsforløbet (Prison Break, Fox; Breaking Bad, AMC og The Night Of, HBO) tog ligesom tidligere udgangspunkt i de tre amerikanske kanaltyper. Streamingtjenester blev kun repræsenteret ved en afrundende snak om hvordan de forholdt sig til finansiering, censur og målgrupper. I forbindelse med sidstnævnte undersøgte vi antallet af medlemmer på seriernes facebookgrupper og undersøgte forskellige fansites. Her fremstod naturligvis en markant forskel på HBO-serien i forhold til de andre, hvilket igen ledte til en diskussion om, hvad det var HBO ville med serien i forhold til de to andre serier.

I dokumentarforløbet valgte jeg nogle produktioner med forskellige versioner til tv og biograf-distribution. Den hemmelige krig, Armadillo og Det røde kapel. Vi så også anslaget til sidstnævntes biografversion, hvor Mads Brüggers voice-over på engelsk lige fra begyndelsen bryder stilen fra tv-afsnittene. De to sidstnævnte findes i øvrigt også på YouTube med undertekster. Til eksamen genbrugte jeg tidligere spørgsmål, og tilføjede blot et underspørgsmål om perspektivering med henblik på citatets eller de gennemgåede seriers mediemæssige forhold. Således kom jeg med relativt få ændringer i mål med de nye læreplaner, og jeg føler helt klart at eleverne fik demonstreret en større mediebevidsthed. Det helt centrale ord i koblingen mellem mine praktiske og teoretiske forløb har været: Målgruppe.

Et arbejde foran os

I bedste fald kan nogen bruge noget af ovenstående og derved lette de sidste måneders undervisning på C-niveau op mod eksamen – selvom jeg ikke selv ser min tilgang som eksemplarisk. Alternativt kan man se dette som et indspark, vi kan tale ud fra på kommende års- og FIP-kurser, hvor vi fremadrettet kan hjælpe hinanden med at imødekomme det, som de nye læreplaner iværksætter.