Af Mediefagslærerne på Viborg Gymnasium & HF

Udviklingen af det nye grundforløb har været både interessant og udfordrende at kaste sig over af flere årsager, og formen på indholdet er løbende justeret på baggrund af mange forskellige overvejelser – både interne i faggruppen og grundet eksterne påvirkninger. For at give et godt førstehåndsindtryk af mediefag tænker vi på grundforløbet som en form for reklame for faget, men det gælder naturligvis om at spillet med åbne kort og give realistiske forventninger til eleverne. For som vi ved, er mediefag jo fantastisk, når man først kommer i gang med det.

Første udkast

Det første år med grundforløb blev vi i faggruppen enige om, at vi ville prøve at nå et bestemt udsnit af de elementer, som vi hver især sigtede efter at nå som nogle af de første, og selv om det endelige program var et kompromis mellem lærernes ønsker, var det uanset ganske tæt på det, vi brugte før grundforløbet blev indført. Vi udarbejdede et kompendium, som dækkede de mest almindelige filmiske virkemidler, hvor vi også integrerede små øvelser, som afspejlede teorien og afsluttede med en lille praktisk produktion.

I en vis udstrækning fungerede grundforløbet, hvilket selvfølgelig var at forvente, siden det var baseret på eksisterende praksis, men samtidig oplevede vi, at muligheden for at skifte kunstnerisk fag i løbet af grundforløbet resulterede i, at nogle elever gik glip af dele af det teoretiske fundament, som var udgangspunktet for de projekter, vi afrundede grundforløbet med. Samtidig var det vores oplevelse, at på trods af beskæringen af omfanget af kernestoffet, virkede grundforløbet relativt teoritungt, og vi har derfor besluttet at gå nye veje og gribe teorien lidt anderledes an.

Vi har indtil nu benyttet et kompendium på grundforløbet, hvor vi har tilstræbt at præsentere størstedelen af de filmiske virkemidler. Vi beskærer det med hård hånd ved at fjerne yderpunkterne og nuanceringen i det teoretiske felt. Til gengæld vil vi i højere grad lægge fokus på elevernes forudgående kendskab til filmsprog og medier ved at møde dem, hvor de oftest og mest er; på online-platforme. Det vil selvsagt ikke være muligt helt at springe over dele af de filmiske virkemidler, men ideen er, at vi efter grundforløbet vil genintroducere og udvide begrebsapparatet, efterhånden som stoffet lægger op til det, og på samme tid mindske indlæringskurven under introduktionen af fagudtrykkene i grundforløbet. Til gengæld er kalkulen, at sent tilkomne elever har en bedre chance for at lære de filmiske virkemidler, selv om de selvsagt kommer i et højere tempo efter grundforløbet, mens de elever, der har været med fra starten får en blanding af en genopfriskning og en udvidelse af deres faglige begrebsapparat.

Viralitet og Computational Thinking

Den overordnede plan for grundforløbet er inspireret af et projekt fra Center for Computational Thinking på Aarhus Universitet, hvor vi har været i samarbejde med Ulla Silfverberg Andreasen fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Her var fokus på at inddrage modellering af fænomener i vores fagområde, og vi valgte at se på spredning af virale videoer. Som en del af kurset blev der programmeret en model, hvor man kan simulere spredning af en video baseret på viralitetsparametre på tværs af videoplatforme og sociale medier. Vores plan for grundforløbet er derfor at arbejde med virale videoer, forskelle på de forskellige platforme og endelig produktion af en video, hvor målet er at gå så viral som muligt ud fra et fælles indholdsområde med en samarbejdspartner i det lokale erhvervs- eller foreningsliv.

Første modul vil være en introduktion til faget og hvad der kommer til at foregå resten af året samt nogle eksempler på elevproduktioner og en kort introduktion til nogle af de billedtekniske begreber og en lille beskærings- og perspektivøvelse. Allerede fra andet modul sætter vi gang i virale videoer, hvad der er karakteristisk med henblik på virkemidler, samt at lade eleverne få et indtryk af, hvor mange visninger forskellige typer af indhold opnår. Arbejdet vil i en vis udstrækning foregå induktivt med supplerende fagbegreber fra læreren, efterhånden som de bliver relevante. Vi vil også allerede her se på autencitetsmarkører i produktioner på nettet.

De følgende moduler kommer til at beskæftige sig med de forskellige typer af platforme, hvad der er karakteristisk for dem, samt arbejde med målgrupper og lidt basal medieteori. Herunder skal eleverne udvælge nogle videoer og lave små præsentationer, hvor de øver sig på de begreber, der har været i spil indtil nu. Herunder bliver de introduceret til “Karen X” Cheng og hendes viralitetsparametre og hvordan man laver en viral video. Herefter skal eleverne prøve forskellige opgaver med fokus på målgruppe, viralitetsparametre og simulation af, hvad der sker, når man slipper forskellige typer film løs blandt forskellige aldersgrupper og platforme.

Dette foregår i første omgang i en model i programmeringssproget NetLogo, som er beregnet til at skabe simple simulationer samtidig med at det er relativt letlæselig for mennesker. Simulationen er baseret på fire forskellige sociale netværk, hvor sammensætningen af brugere forsøger at tilstræbe en afspejling af virkeligheden med hensyn til aldersgrupper og interesser, og eleverne får også lov til at lege lidt med koden bag kulissen for at se, hvad der sker, og hvordan simulationen afspejler virkeligheden. Da det er en model, vil der være mulighed for, at der kommer forskellige resultater, hver gang man kører den, da den ligesom virkeligheden har en vis grad af tilfældighed indbygget. Herunder skal de prøve at notere ned, hvilke kombinationer, der fungerer bedst og reflektere over, hvorfor det var tilfældet.

Herefter vil følge en introduktion af FEMO-principperne og hvordan man laver et storyboard og nogle praktiske øvelser, så de lærer redigeringsprogrammet at kende, og herefter bliver de kastet ud i at lave den bedste virale film, som de kan finde på. Her vil vi tage udgangspunkt i en konkret sag, som for eksempel kan være en lokal forening, som gerne vil have nogle bud på, hvordan de bliver synlige online. Tanken er, at det skal være en samarbejdspartner med en forståelse for, at vi stadig taler om relativt uerfarne elever, og det kan eksempelvis være interne samarbejdspartnere som kantinen eller små opmærksomhedsfangere for nogle af de projekter, som foregår på skolen udenfor normal skoletid. Det væsentlige er, at der er et konkret grundlag at gå ud fra, som er fælles for alle, og der kan ligge nogle ønsker eller tanker bag, som er til at forholde sig til for eleverne.

Endelig vil der være præproduktion, optagelse og redigering i et par moduler (vi kører med moduler på 90 minutter) og så starter den interne konkurrence om, hvem der har rammer målgruppen bedst ved at lægge videoerne på deres valgte platform(e) – med en lille præmie til den med flest visninger. Det er planen, at samarbejdspartneren kommer med til evaluering, såfremt det er muligt, og efterfølgende er der mulighed for eventuelle ændringer og A/B-tests af ideer, tidspunkter og virkemidler.

Vi håber, at udgangspunktet i medietyper og platforme, som eleverne allerede kender, vil lette introduktionen og gøre det mere overskueligt at fokusere på de nye elementer, samtidig med at de får chancen for at lære lidt om, hvad der foregår bag facaden på de platforme, som de normalt primært er brugere af frem for producenter til, mens der opleves en sammenhæng i grundforløbet fra start til slut takket være det overordnede tema. Samtidig får vi en miniudgave af både teori, præproduktion, filmæstetiske overvejelser, målgruppeovervejelser og den praktiske produktion i løbet af relativt kort tid.