Af: Mette Jellinge, Adjunkt VIA Film & Transmedia

Klimakrisen indebærer alt hvad et godt filmplot har brug for. Et ofte dystopisk anslag der vækker følelser omkring det menneskelige instinkt og overlevelse. Konflikten i at være et lille menneske overfor en altoverskyggende naturkraft og et point of no return hvor nedtælling mod jordens – og menneskehedens – endelige etableres og konflikten optrappes. Vi ser det i Kevin Reynolds Waterworld fra 1995 og vi ser det i et af de seneste og mest vellykkede eksempler fra 2021 Netflix-hittet Don’t Look Up. Underholdningsfaktoren til trods, så sætter branchen implicit et tematisk fokus på de klimamæssige udfordringer vores klode og vi mennesker står overfor. Men bag kulissen udspiller sig et klimamæssigt paradoks.

Bag kulissen

Paradokset finder vi i det ressourceforbrug der knytter sig til film- og tv-produktion og som gør branchen til en de største spillere når det kommer til CO₂-aftryk. Aftrykket er størst under optagelserne, hvor kompleksiteten varierer fra dag til dag. Her mødes vi af travle, dedikerede mennesker som udfører det arbejde der skal til for at forløse en kreativ vision. En ekstra lampe tændes, sætstykket får et ekstra lag maling og der køres langt efter en enkelt rekvisit fordi den er afgørende for scenens betydning.  Tung teknologi som kamera, lys, kraner, batterier og dieselgeneratorer fylder og vi bevæger os mellem et utal af materialer som den makeup stylisten anvender til den plastikservice der fylder på cateringbordet. Mennesker transporteres mellem et utal af locations eller flyves ind fra udlandet, og forplejning serveres og kasseres. Listen er lang! Når det kommer til ansvarligt forbrug syner branchen på ingen måder grøn. Tal fra 2021 viser, at den danske branche ikke er en undtagelse.

Fordeling af CO2-udledning på henholdsvis spillefilm og tv-produktion – reality location, kilde: Klimavenlig film – og tv-produktion i Danmark – Analyse af klimaindsatser i branchen, VisionDenmark, 2021

Det handler om at have en plan

BFTP – bæredygtig film- og tv-produktion er dansk platform, hvis opgave det er at understøtte den grønne omstilling i dansk film og tv, peger på 5 overordnede opmærksomhedspunkter. Det drejer sig om: Energibesparelse, Transport og Logi, Forplejning, Materialer, og sidst Affaldssortering. Kategoriseringen overskueliggør indsatsområderne og kommer samtidig med bud på mere klimavenlige løsninger. Spørgsmål som ”kan vi låne, leje, donere materialer frem for at købe og smide ud”, ”kan vi begrænse antallet af locations eller kørte kilometer” og ”kan vi arbejde mere med naturligt lys frem for en stor lyspakke”. For den interesserede læser kan det anbefales at kigge mere på BFTP for en uddybning af områderne.

Albert.UK, den engelske pendant til BFTP peger på 5 trin: 1. Identificer din produktions CO₂-aftryk. 2. Prioriter dine indsatsområder. 3. Samarbejde internt – og eksternt i forhold til alternative løsninger. 4 Innovation – hvilke nye innovative løsninger findes der eller arbejdes der på – f.eks. batteridrevne generatorer. En tydelig plan med konkrete tiltag og løsninger er nemmere at kommunikere ud og tydelig kommunikation er afgørende, hvis vi skal sikre, at der eksekveres. Alle ombord skal have mulighed for at forstå, bidrage – og føle sig som en del af planen.

Branchens strukturelle og kulturelle benspænd

Allerede i 2006 satte en rapport fra UCLA den amerikanske filmbranche på verdenskortet som en af de mest klimatunge industrier i verden. Alligevel er det først nu vi herhjemme er begyndt at få øjnene op for de klimaudfordringer branchen medfører.

Manglende initiativ handler ikke om modvilje men i høj grad om de strukturelle og kulturelle mekanismer der er på spil i branchen. Her arbejdes projektorienteret, med korte deadlines, stram økonomi og et ”nyt” hold hver gang og så er konkurrencen enorm. Der er fundet tryghed i nedarvede tilgange og måder at gøre tingene på, fordi de har virket og været effektive, men det har kostet dyrt på klimaregnskabet.

Grøn omstilling i film – og tv-branchen kalder som hos så mange andre brancher på forandringsledelse. Adfærd og tilgange skal ændres, men det kræver tid og kontinuitet hvilket på ingen måde imødekommes af branchens ovenstående karakteristika eller selvforståelse. Det understreges tydeligt i rapporten Bæredygtig Film og TV Produktion – Temperaturmåling i branchen, september 2023. 80% af 507 deltagende anser det for ”meget vigtigt” at branchen tager grønt ansvar. Til gengæld har ca. halvdelen af de adspurgte ikke haft nogen erfaring overhovedet når det kommer til klimavenlig produktion. Undersøgelsen slår netop på tid og økonomi som de væsentligste hindringer, eller nogle vil sige undskyldninger, men manglende viden er tydeligvis også et væsentlig parameter. Det vil proaktive kræfter i branchen også kunne skrive under på. Forskellen er, at de udfordrer det. Det kræver mod og prioritering fra producentens side, at gå den grønne vej. Som en producer udtalte på et bæredygtighedsseminar på Filminstituttet tilbage i 2021 ”Det er ikke mer-arbejde. Det er bare et andet stykke arbejde”.

Grøn ansvarlighed som et konkurrenceparameter

Til trods for, at føromtalte rapport desværre fremhæver, at 78,5% af de adspurgte slet ikke kender til BFTP er der fremskridt at spore. SF Studios ansatte sidste år en sustainability manager og kunne for nyligt annoncere den første Green Film-certificerede spillefilm herhjemme Cykose. Klimaberegningsværktøjet Green Producers Tool mærker en stigende tilgang fra store som små producenter. Det er en udvikling der uden tvivl står på skuldrene af en større kollektiv bevidsthed om vigtigheden i at alle bidrager, men den står – og kommer i højere grad også til at stå på skuldrene af de krav, der langsomt vokser frem og dermed gør den grønne omstilling til et konkurrenceparameter.

Indtil nu har der ikke været krav i branchen ej heller politisk, men både ViaPlay og TV2 spiller nu med klimamusklerne. Begge stiller nu krav om, at alle eksterne producenter skal kunne udarbejde klimabudgetter – og rapporter fra 2024. Sådanne krav kommer vi til at se mere til og mon ikke Det Danske Filminstitut, som i så mange andre Europæiske lande, inden længe begynder at stille lignende krav til de produktioner de støtter.

Viden er en afgørende faktor i forhold til at overkomme de benspænd der fylder mest – tid og økonomi og for på sigt at imødekomme de krav der ufravigeligt vil komme flere af. Platforme som BFTP og Green Producers Club er afgørende i uddannelsen af den eksisterende branche, men også undervisning på de uddannelser der leverer de kommende generationer af filmskabere skal træde i karakter. Alle der er eller bidrager til branchen har et ansvar, og det er heldigvis også  langsomt ved at gå op for producenterne derude.