Af Mimi Olsen, Fagkonsulent
Nu står eksamen for døren oven på et hektisk forår med mange mediefaglige nyheder ☺ I dette ”Fagkonsulentens hjørne” skriver jeg bl.a. om eksamen med fokus på perspektivering til selvvalgt kontekst, næranalysen, antal spørgsmål til prøvens teoretisk-analytiske del og hvordan man skal forholde sig, hvis en gruppe ikke afleverer deres medieproduktion; desuden om fyraftensmødet i Odense om medieproduktioner i flere dele, om en ny webudgivelse med fokus på mediefags fagdidaktik og forårets vigtige filmfestivaler.
SOMMEREKSAMEN
Der har i den seneste tid været mange henvendelser med spørgsmål vedrørende eksamen. Flere af dem har en principiel rækkevidde og derfor kommer de med her sammen med de svar, jeg har givet.
Men allerførst lige en orientering om, at der er lavet en Guide til eksamen i mediefag – sommeren 2022, som ligger klar på emu.dk. Guiden indeholder regler, råd og vink til god praksis ifm. eksamen i mediefag. Og der er bl.a. tjeklister til censor og eksaminator samt overblik over hvordan prøven skal struktureres og bedømmes.
Som noget nyt har jeg i år også lavet et printbart noteark til prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof til eksamen i mediefag på C-niveau. Arket kan bruges af både eksaminator og censor og samtidig er bedømmelseskriterier og eksempel på karakterbeskrivelser for prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof indsat, så det er lige ved hånden. Jeg håber, I kan bruge det! I finder arket på emu.dk.
https://emu.dk/stx/mediefag/proever-og-eksamen/guide-til-eksamen-i-mediefag-sommeren-2022?b=t6-t1094
Når elever ikke deltager i arbejdet med eksamensproduktionen
Flere spørger til, hvordan man skal forholde sig, hvis en elev i mediefag, ikke har deltaget i arbejdet med eksamensproduktionen. Her er svaret: En elev, som ikke har medvirket i produktion af eksamensfilmen, kan ikke gå til prøve i faget. Det fremgår af eksamensbekendtgørelsen §7, stk. 1, hvori der står følgende: ”En elev eller kursist kan aflægge prøve i et fag, når eleven eller kursisten har fulgt undervisningen i faget i det pågældende skole- eller kursusår eller i det pågældende undervisningsforløb, medmindre andet følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at de formelle krav til opgaver, projekter, synopser mv. (produktet), som eksaminanden til brug for eksaminationen skal have udarbejdet som led i prøven i henhold til reglerne for den enkelte uddannelse, er opfyldt. Institutionen skal påse, at kravene er opfyldt.”. Kort sagt: Hvis man skal indstilles til eksamen, skal der foreligge en eksamensproduktion. Som lærer er det derfor vigtigt, at man har styr på sine grupper og sørger for at få tilbagemeldinger fra dem om, hvordan arbejdet med eksamensproduktionen skrider frem, så man kan nå at reagere i tide, hvis processen ikke går som ventet.
Perspektivering til selvvalgt kontekst
Perspektivering til selvvalgt kontekst er et fagligt mål og eksamenskrav, som er kommet ind med læreplanen fra 2017. Det betyder – kort sagt – at eleven til eksamen skal kunne vise, at et eksamenscitat kan ses i en bredere sammenhæng, som eleven trækker frem, selvfølgelig med baggrund i det arbejde, der er gået forud i timerne med mediefag! Men hvordan skal man vurdere og bedømme dette aspekt til prøven? Og hvad er det egentlig, der forventes af eleven? Jeg er blevet spurgt om, hvorvidt det fx er ’godt nok’ at man sammenligner med andre film/serier eller lignende, man har set i undervisningen i mediefag. Svaret her er lidt langt, men jeg håber, at I vil læse med alligevel. Jeg starter med at citere fra vejledningen, hvor der står følgende om eksaminandens perspektivering af citatet til en selvvalgt mediefaglig kontekst: ”Dette indebærer, at eksaminanden viser, hvordan eksamenscitatet kan ses i og relateres til en (eller flere) relevante sammenhænge eller angrebsvinkler, der har været arbejdet med i undervisningen, men som ikke på forhånd er defineret af eksaminator i forbindelse med de vejledende spørgsmål til citatet. En mediefaglig kontekst kan eksempelvis være historisk, stilistisk, genreorienteret, institutionel, geografisk, rettet mod en sammenligning med andre medieværker, en inddragelse af pointer fra sekundært materiale gennemgået i undervisningen og/eller overvejelser over, hvordan medieplatformen og/eller målgruppen er med til at sætte rammer for form og indhold” – jf. 4.3 Bedømmelseskriterier.
Her er det vigtigt at slå fast, at det ikke er intentionen med læreplanen fra 2017, at ”en perspektivering til selvvalgt kontekst” er det samme som en perspektivering var før reformen. Med ordvalget ”selvvalgt” og ”kontekst” er der tale om en skærpelse, som også skal ses i sammenhæng med, at citatlængden er reduceret. Det er den blevet, fordi perspektiveringen til selvvalgt kontekst er blevet opprioriteret og skal fylde mere. Der skal med andre ord mere tyngde i perspektiveringsdelen, og det har været et ønske, at vi skulle bevæge os væk fra de meget simple sammenligninger, man ind imellem kunne høre til eksamen.
Af samme grund er der udarbejdet forskelligt materiale, der netop skal tydeliggøre, hvad der menes med ”selvvalgt kontekst”. Se fx videoen med Dorte Granild, som fortæller mere om forståelsen af kontekstbegrebet her: Kontekster | emu danmarks læringsportal
Når jeg bliver spurgt om, hvornår en sammenligning til andre værker ’er nok’, vil flere faktorer være relevante at holde sig for øje, og der kan derfor ikke gives et enkelt og entydigt svar på spørgsmålet: Hvad er det faglige niveau (C, B, A?), og hvor dybtgående og omfattende er sammenligningen (sammenlignes der kvalificeret og dybtgående til flere værker, trækkes der linjer mellem og på tværs af værkerne og andet stof etc.?). Vær opmærksom på, at vejledningen til mediefag på C-niveau indeholder eksempler på beskrivelser af forskellige karakterniveauer ifm. prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof (se side 20f). Her står der bl.a.:
- Karakteren 12: Eleven perspektiverer fagligt sammenhængende citatet til en selvvalgt kontekst med brug af relevant mediefaglig viden og en sikker anvendelse af fagbegreber og kan indgå i en fagligt funderet dialog om sin behandling af citatet.
- Karakteren 7: Eleven perspektiverer mindre sikkert citatet til en selvvalgt kontekst med brug af mediefaglig viden og anvendelse af fagbegreber og kan indgå i en dialog om sin behandling af citatet.
- Karakteren 02: Eleven perspektiverer usikkert citatet til en selvvalgt kontekst med minimal brug af mediefaglig viden og fagbegreber, og udviser manglende evne til at indgå i dialog om sin behandling af citatet.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at perspektiveringen til selvvalgt kontekst er et delelement i eksamen, og at der skal anlægges en helhedsbedømmelse ved karaktergivningen.
Selvvalgt kontekst er et vigtigt fagligt mål som med læreplanen fra 2017 spiller en væsentlig rolle på alle de faglige niveauer. Og det er et fagligt felt, som vi vil bruge meget opmærksomhed på også i det kommende skoleår. I kan bl.a. se frem til en artikel om emnet, som Michael Højer skriver til emu.dk, og til at selvvalgt kontekst kommer på programmet på både Medielærerforeningens årskursus i efteråret og på FIP i foråret.
Næranalyse
Der kommer også henvendelser, som gælder næranalysen, vores fags væsentligste metode. Hvad er det egentlig man skal, når man laver en næranalyse?
Næranalysen forklares i vejledningen sådan: ”Eksaminandens systematiske næranalyse af hvordan de filmiske virkemidler bliver anvendt i citatet. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer, hvorfor og hvordan de filmiske virkemidler bruges. Det er derfor centralt, at eksaminanden både kan anvende den mediefaglige terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng” – jf. 4.3 Bedømmelseskriterier.
Eleven skal ideelt set komme igennem hele citatet og arbejde systematisk med at gennemgå det fra start til slut, men vi kan ikke forvente, at samtlige indstillinger i et 4 minutter langt citat (C-niveau) bliver endevendt. Derfor vil eleven undervejs i næranalysen lave nedslag, hvor detaljegraden og fordybelsen er større end i andre passager. Men eleven kan ikke nøjes med kun fx at forholde sig til et lille selvvalgt udsnit af eksamensspørgsmålet. Hvis man sammenligner med en eksamen i faget dansk, kan eleven heller ikke her nøjes med kun at læse en halv novelle eller blot nogle af stroferne i et digt. Men igen: der vil være forskel på, hvor dybt der læses i de enkelte dele af citatet.
Igen henviser jeg til karakterbeskrivelserne ifm. næranalysen, som findes i vejledningen (side 20f):
- Karakteren 12: Eleven (…) foretager en næsten udtømmende næranalyse af de filmiske virkemidlers anvendelse – med ingen eller kun få uvæsentlige mangler.
- Karakteren 7: Eleven (…) foretager en næranalyse af de filmiske virkemidlers anvendelse med en del mangler.
- Karakteren 02: Eleven (…) foretager en minimalt acceptabel næranalyse af de filmiske virkemidlers anvendelse.
Og jeg minder igen om, at det er vigtigt at være opmærksom på, at også næranalysen er et delelement i eksamen, og at der skal anlægges en helhedsbedømmelse ved karaktergivningen.
Det er et klart formål med næranalysen, at der er fokus på, hvorfor virkemidlerne anvendes som de gør.
Antal spørgsmål til prøvens teoretisk-analytiske del
En række af de elever, der skal til prøve i sommerterminen 2022, har i undervisningsforløbet frem mod prøven modtaget undervisning, som har været påvirket af smittesituationen med COVID-19 og de afledte virkninger heraf. Man kan derfor i Vejledning om gymnasiale prøver og afgivelse af standpunktskarakterer i sommerterminen 2022 læse mere om, hvordan man skal forholde sig, hvis undervisningen har været påvirket af coronasituationen. Se her:
I den forbindelse har jeg fået spørgsmål om, hvor mange gange spørgsmål der må gå igen i mediefags teoretisk-analytiske prøvedel. Her er svaret: Prøvespørgsmålene må gerne gå igen op til fem gange, men kun i de tilfælde, hvor man på skolen har justeret prøvegrundlaget og undlader at stille spørgsmål i forløb, der har været påvirket af COVID-19-håndteringen, ligesom dette skal afspejle sig i undervisningsbeskrivelsen, der godkendes af lederen og offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Indramningen for hvornår man må justere i prøvegrundlaget er også beskrevet i vejledningen. Det gælder for elever (også 1g og 2g), der i undervisningsforløbet frem mod prøven har modtaget undervisning, som har været påvirket af smittesituationen med COVID-19 og de afledte virkninger heraf. Det kan fx være:
- Nødundervisning uden fysisk fremmøde som følge af myndighedspåbud.
- Udfordringer med at gennemføre undervisning som følge af stor smitte blandt lærere.
- Anbefalinger om ikke at undervise på tværs af stamhold.
- Virtuel undervisning .
SITE OM MEDIEPRODUKTIONER I FLERE DELE ER I LUFTEN
I læreplan og vejledning for mediefag på alle niveauer står, at eksamensproduktionen ”kan bestå af flere mindre men sammenhængende produktioner, såfremt alle gruppens medlemmer deltager i udarbejdelsen af dem alle”. Det giver rigtig mange spændende muligheder for vores fags praktiske dimension. Men hvordan skal man gribe det an? Hvilke produkter kan det bestå af? Og hvordan skal man bedømme medieproduktioner i flere dele? Et udviklingsprojekt i BUVM-regi har med baggrund i disse spørgsmål ført til produktionen af et site, der skal inspirere mediefagslærere til at arbejde med flerdelte produktioner og hjælpe på vej med svar på de ovennævnte spørgsmål. Projektgruppen har bestået af Siff Rytter, Anne Juul Møller, Iben Engberg og undertegnede, og det samlede site blev præsenteret for interesserede mediefagslærere ved et fyraftensmøde på VUC i Odense i marts. Her blev der bl.a. vist eksempler på elevproduktioner i flere dele og bedømmelsen af dem blev drøftet. Det var et super godt møde, som viste stor konsensus om bedømmelsen og gav anledning til spændende faglige diskussioner. Gå endelig ind og tjek sitet ud! Her findes en række elevproduktioner i mediefag som indeholder flere dele – på C- og B-niveau, i fakta og fiktion, og med bedømmelser som illustrerer, hvordan bedømmelseskriterierne anvendes. Desuden indeholder sitet forslag til et forløb, hvor eleverne arbejder både teoretisk-analytisk og praktisk med nye formater/genrer.
Sitet kan tilgås her– men hvis man ønsker adgang til det fulde site, skal man kontakte Anne Juul Møller på AM@odder-gym.dk
NY FAGDIDAKTISK UDGIVELSE I MEDIEFAG – FRIT TILGÆNGELIG ONLINE
I april udkom Fagdidaktiske formidlingsartikler om mediefag – undersøgelser i fag i Teoretisk Pædagogikum på lidt over 100 sider. Det er en webudgivelse, som jeg har fået sat i søen, fordi jeg igennem mange år har savnet, at rigtig gode opgaver i Teoretisk Pædagogikum kom i cirkulation, og den er blevet til i et samarbejde mellem Børne- og Undervisningsministeriet og de fem universiteter, AAU, AU, SDU, RUC og KU, der udvikler Teoretisk Pædagogikum. Men frem for alt er udgivelsen blevet en realitet, fordi 6 mediefagskollegaer har omskrevet deres opgaver i Teoretisk Pædagogikum til formidlingsartikler om spændende og vedkommende aspekter af mediefag!
Mia Egander Skov har skrevet om “Stilladsering og fæstnelse i det virtuelle produktionsarbejde”, Kasia Køhler Larsen om “Mundtlighed i mediefag”, Rasmus Moesby Sørensen om “Læremidler i den mediefaglige produktionsproces”, Simon Maarupgaard Christiansen står bag artiklen “Fra klasseværelse til teenageværelse: Den virtuelle kobling mellem teori og praksis i mediefag”, Line Arlien-Søborg bidrager med “Mestring og motivation i mediefag”, Maiken Kate Christensen med “Multimodalitet, distribution og dannelse i mediefag”. Udgivelsen indledes af mig selv og rundes af med Mie Buhls perspektiverende efterord om at være mediefagsunderviser i den digitale transformation. Mie er professor i visuel kultur, IT og læringsdesign på Aalborg Universitet.
Glæd jer til at læse de meget spændende, relevante, velskrevne og fagundersøgende artikler om vores fag – og ikke mindst om de refleksioner, der ligger bag vores kollegaers gøren. Udgivelsen er en oplagt inspirationskilde til kandidater, der selv står overfor at skulle skrive om mediefag i Teoretisk Pædagogikum, men vi kan alle blive klogere af at læse om, hvordan vores kollegaer praktiserer mediefag og med hvilke begrundelser de gør det! Hent og læs udgivelsen her: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ikv/uddannelse/paedagogikum/nyheder/fagdidaktiske_formidlingsartikler
FILMFESTIVALER
Der har i starten af april været afholdt elevfilmfestivaler både i Øst og Vest. Og det har bare været så godt endelig at kunne være sammen om og nyde elevernes produktioner og se hvor mange kræfter, de har lagt i arbejdet. Netop filmfestivalerne er en utrolig vigtig tilbagevendende begivenhed i vores fag, hvor eleverne får mulighed for at vise deres fortællinger frem i proffe omgivelser og med et flot tilrettelagt set up. Men også hvor vi som lærere kan mødes om mediefags praktiske dimension og se, hvad der rører sig på andre skoler og måske endda have elever med, som endnu ikke har afsluttet faget, og kan hente inspiration til egne produktioner. Jeg var med i Øst til et utrolig tjekket og vellykket arrangement med stemningsskabende og herlig filmmusik i lange baner, elevværter, drinks og chips, dygtige dommere – og det vigtigste: elever, deres film og lærere.
Kæmpestor tak til alle de mange frivillige kræfter, der år efter år bakker op om traditionen.
Med mange ønsker om en god eksamenstermin!
Husk, at I altid er velkomne til at skrive til mig på mimi.olsen@stukuvm.dk – med spørgsmål, ideer til kursustemaer, forslag til justering af vejledninger med mere.
Mimi
Seneste kommentarer