Anmeldt af Søren Holik Rasmussen, Fredericia Gymnasium.

Fagkonsulent Mimi Olsen har været redaktør på Fagdidaktik i mediefag, som er skrevet med bidrag fra en stor flok af vores dygtige mediefagskolleger, samt gode kræfter fra andre dele af uddannelsesverdenen. Bogen er udgivet på forlaget Frydenlund.

Fagdidaktik i mediefag er en bog, som ved første blik er skabt til at give den nye pædagogikum-kandidat i mediefag et omfattende indblik i vores fag, samt en instruktionsmanual til at komme godt i gang med undervisningen. 

Men bogen kan mere end det. Fagdidaktik i mediefag bringer os gennem en masse aspekter af vores fag. Nogle er ”need to know” andre ”good to know”, men samlet bliver bogen til et godt opslagsværk for nye som gamle mediefagslærere. Til dem som ønsker indblik, til dem som mangler inspiration eller er i tvivl om aspekter af vores fantastiske fag. Den kan hjælpe med at strukturere undervisningsåret og med at fokusere på det didaktiske midt i en travl hverdag.

De første kapitler, samlet under titlen Hvad er mediefag, graver sig ned i vores fag, diskuterer reform, lærerroller, fagidentitet og andre relevante aspekter. Det giver et dybere indblik i valgfagene Medier og Filmkundskab fra grundskolen og fortæller lidt om hvad mange af vores mediefagselever kommer fra. Jeg er sikkert ikke den eneste, der har tænkt at det kunne være spændende at overvære undervisningen i medier i grundskolen og i mangel af den ægte vare, kan kapitlerne skrevet af John Klesner og Jan Frydensbjerg ses som erstatning og give et godt andenhåndsoverblik.

Anden del af bogen, samlet under overskriften Indsigt i mediefag, er et blik på mediefagets plads i undervisningsverdenen og et udblik til vores nordiske naboer. 

Christian Dalsgaard skriver et spændende kapitel, med afsæt i forskning, om hvilke kompetencer der reelt kommer ud af den praktiske produktionsfase.

Henning Bøtner og Hans Oluf Schou (og hvem bedre til det) tager os på rejse gennem mediefags historie, fra dengang man rent faktisk ”klippede” en film og op til vores storhedstid efter 2005 reformen, mens Michael Højer vover sig ud i at se på fagets fremtid.

Tredje del af bogen, samlet under overskriften Mediefag i praksis, er nok den mest jordnære og praktisk anvendelige del af bogen. Som nyuddannet mediefagslærer kan denne del nærmest bruges som en instruktionsmanual til at komme godt i gang, mens den for os andre, mere erfarne, måske er en mulighed for at komme ud af vores vaner og prøve nogle nye tilgange til faget.

Kapitlet Tips og tricks til det praktiske arbejde med mediefag, skrevet af Line Arlien-Søborg, byder på et årshjul med syv forløb, som man kan tage til sig i større eller mindre omfang. Forløbene er meget varierende, med blandt andet Copycat øvelser til gys, portrætdokumentarer og Instagramøvelser, blandet med vores vanlige pilotproduktion og eksamensproduktion. Forløbene er velbeskrevne og suppleret med rigelige noter om de enkelte øvelser samt tips og tricks.

Det efterfølgende kapitel Råd, tips og tricks til det analytiske arbejde, skrevet af Kathrine Aggebo, gør præcis det samme, bare for den teoretiske del af vores fag. Ligesom Arlien-Søborg gør i det praktiske kapitel, giver Aggebo i det teoretiske os et årshjul vi kan bruge i det omfang vi vil, med forløb om f.eks. realityshows og kortfilm.

Specielt for nyuddannede mediefagslærere vil Fagdidaktik i mediefag være en værdifuld anskaffelse, som kan pege i de retninger som faget skal, men jeg tror, at det gælder langt de fleste af os mediefagslærere, at Fagdidaktik i mediefag vil være interessant læsning i en tid, hvor vores fag er i forandring og hvor der lurer markante trusler, samtidig med at faget aldrig har været vigtigere at undervise vores elever i.