Af Søren Falgaard, Falkonergårdens gymnasium

Anmeldelse af “Kvinder på skærmen – Nye kvinderoller i amerikanske tv-serier”

I mediefag er det en stor del af faget at forny sig og finde nye vinkler og udvikle nye undervisningsforløb, der kan imødekomme tidens emner. Ofte forfalder jeg selv til at gentage mig selv med mine maskuline auteurforløb, når jeg skal arbejde med fiktion, men jeg har da også kørt forløb om serier, genrer og ungdomsfilm. Nye forløb udvikler underviseren, undervisningen og eleverne og peger i retning af at tage fat på de emner, der er vigtige at arbejde med i forhold til tidsånden.

Lotte Brodersen har skrevet en lille handy bog ”Kvinder på skærmen – nye kvinderoller i amerikanske serier”, der er udkommet på Systime. Bogen er en god hjælp til underviseren, også en kønsnovice som mig, der gerne vil arbejde med kønsfremstillinger i moderne kultur. Den tager os i hånden og fokuserer på serier, hvor man kan se en række forskellige fremstillinger af kvinder. I det hele taget gives en god indførsel i, hvad man kan lægge fokus på, hvis man skal arbejde med, hvordan kvinder fremstilles i de amerikanske serier. Den kan bruges, hvilket også nævnes i den, i både og i SRP-sammenhæng, hvor det er oplagt for elever at beskæftige sig med køn og medier.

I starten af bogen er der et godt afsnit om metode og teori, hvor afsættet er Laura Mulveys ’The male gaze’, der var med på CPH:DOX i 2022. Det er en dokumentar, som alle med interesse for køn og kønsroller på film kan lade sig inspirere af, hvis man vel at mærke er villig til at se sine gamle favoritter i et lidet flatterende lys. Her etableres bogens ståsted i feministisk filmkritik tydeligt og ærligt. Det er dog en anelse uklart sprogligt, om bogen bare angiver traditionen eller selv tager denne til sig som sit egentlige eget ståsted. Det sidste lader dog til at være tilfældet. 

I bogen gives dernæst et hurtigt historisk blik på kvinderollen i forhold til film. Her får vi en række facts om, hvordan kvinder har været underrepræsenteret i både hovedroller og i instruktørstolen. De klassiske kvinderoller opremses også fint. Endelig føres dette afsnit op til nyere tid og MeToo-opgøret, hvor der sker noget nyt. Således fungerer afsnittet både som et godt overblik og som en argumenterende markering af, hvorfor bogen er vigtig, og hvordan den ligger i forlængelse af tendenser i tiden, hvor vi alle må kigge udad og indad og vurdere, om vores blik på køn bør justeres.

I bogens store hoveddel præsenteres nye kvindetyper såsom ”Uafhængige storbysingler”, ”Usminkede millenials”, ”Dedikerede detektiver”, ”Skurke i haute couture” og ”Flamboyante transkvinder”. Kategoriseringerne er brugbare, og afsnittene er skrevet i en dejlig let tone, som gør bogen nem at læse hurtigt, uden at det bliver alt for overfladisk. Hvert afsnit giver gode eksempler og præsenterer også mange gode forslag til opgaver, man kan bruge til at arbejde med kvinderollerne. Her lægges der både op til analyse og diskussion. Det er klart en styrke ved bogen, at den både insisterer på analyse, men også vil føre analyserne videre, så de kan lede over i vigtige diskussioner af kønsroller og kønsfremstillinger.

Jeg har ikke turdet prøve bogen af i praksis i år, men til næste år har jeg planer om at bevæge mig ud af min maskuline komfortzone og se, om jeg selv kan se bort fra eller måske endda opdage mine egne blinde vinkler – og det endelige mål med forløbet til næste år må være, at mine elever også lærer en helt masse, der kan skubbe dem i retning af en mediefaglig og dannelsesmæssig udvikling.