Af Mette Wolfhagen Linnebjerg, Underviser på Sct. Knuds Gymnasium og tidl. formand for medielærerforeningen – fra CUT-udgivelse #88, september 2008

Forfatterintroduktion af Mette Wolfhagen, oktober 2024 I CUT #88 fra juni 2008 blev min artikel om Den kvindelige actionhelt bragt. Jeg var ung og nyuddannet lærer, og forløbet blev til under stærk inspiration af Rikke Schubart, som jeg var blevet undervist af på universitetet. Jeg brugte forløbet i mange år i mine B-niveau-klasser, og det var – hvis jeg selv skal sige det – et ret godt forløb! Mange år er gået, og forløbet er måske blevet lidt bedaget. Men med nogle justeringer, kan det nemt bringes up to date. Tiderne har ændret sig, og både i filmbranchen såvel som i samfundet er forholdet mellem kønnene, sexisme, feminisme og kvindefremstilling stadig aktuelle emner.   Dette smitter heldigvis stadig af på fremstillingen af kvinder på film. I en artikel bragt i BT i 2018 bliver de handlende, kvindelige karakterer nu kaldt Action Bitches, og disse seje kvinder, der giver den traditionelle mandlige actionhelt baghjul, er stadig at finde i både film og serier. Så skulle man få lyst til at kaste sig ud i et tidssvarende forløb om den kvindelige (action)helt, kunne det være oplagt at inddrage nyere titler som: Wonder Woman, Oceans 8 og serierne Killing Eve og A Handmaids Tale. Og måske kunne Grete Gerwigs Barbie også bruges i en undersøgelse af, hvordan kvinder i 2020’erne overtager eller adapterer mandens rolle – både foran og bagved kameraet.

”Suck my dick, everyone of you bastards!” siger Geena Davis I klimaksscenen I The Long Kiss Goodnight, mens hun forsøger at få kontrol over en tonstung lastvogn med sprængstoffer nok til at udslette en hel by og hvori hendes egen datter er skjult i et lille rum under lasten. Lignende ordvalg finder vi hos kronraget Demi Moore i G.I. Jane, der under en forhørs- og torturscene svarer sin mandschauvinistiske seniorsergent med ”Fuck you” og ”Suck my dick” efter han har tæsket hende og forsøgt at voldtage hende bare fordi hun er en kvinde i en mandeverden.

HVAD ER DET FOR KVINDER, der taler som mænd, handler som mænd og slås som mænd? Og hvad er grunden til, at disse tilsyneladende “normale” kvinder pludselig agerer som mandlige actionflgurer? Det har jeg sammen med mine elever undersøgt i et forløb om actionfilm og kvindelige actionhelte.

ACTIONFILMEN

Med udgangspunkt i Rikke Schubarts Med vold og magt (2002) indledes forløbet med en gennemgang af actiongenrens ken­detegn. Genrens letgenkendelige træk er de storslåede actionscener fyldt med urealistiske og umulige stunts, eksplosioner, biljagter, kampscener, og ikke mindst store, muskuløse helte med blødende sår og møgbeskidte tank-toppe. Scenen er den moderne storby, og helten er en afdanket, alkoholise­ret og suspenderet politimand med problemer i sit privatliv. Men hans kvaliteter som helt er åbenlyse – han er den bedste til sit job, og derfor bliver han også sat i spil, når ingen andre kan klare problemerne. Plottet er klassisk: helten er fremmedgjort fra sit eget samfund – men samfundets skæbne afhænger af ham, idet skurkene truer samfundet, og han er den eneste, der evner at tage kampen op mod dem. Han må derfor træde til og beskytte eller redde det samfund, der har udstødt ham.

Man kan således sige, at actionfllmens plot består af flere led (Rikke Schubart, 2002), og for at anskueliggøre dem, bruger jeg en scene fra filmen Die Hard – Mega Hard:

Udstødelsen finder sted i begyndelsen af filmen eller inden filmen går i gang. Helten er blevet udstødt af samfundet, fordi han med sine lidt alternative og voldsomme metoder har overtrådt reglerne og er kommet i unåde. Han befinder sig derfor nu på kanten af samfundet, og i Die Hard – Mega Hard ses dette tydeligt, idet John McClane er blevet suspenderet fra tjenesten, er blevet skilt og som følge heraf også er begyndt at drikke lidt rigeligt.

Næste led er udvælgelsen, hvor helten enten tilfældigt (det forkerte sted på det forkerte tidspunkt) eller planlagt udvælges til at involvere sig i sagen. I den konkrete sekvens udvælges McClane direkte af skurken, der har et udestående med McClane fra en tidligere film og derfor forlanger at få McClane sat på sagen. Actionhelten kan også have et motiv til at tage sig af opgaven – at redde, erobre eller hævne.

Da McClane udvælges til at tage sig af sagen, vælger hans arbejdsgiver at ofre ham. Alle ved, at McClane har den styrke, der skal til for at redde New York fra flere eksplosioner, og da han i forvejen er suspenderet, kan de lige så godt ofre ham til en sag, de ved kan koste ham livet. Ofringen bringer helten ud pa en mission, der koster ham mange tæsk. Men som den helt han er, styrkes han af smerten, og jo flere tæsk og ydmygelser han må lægge krop til, des stærkere bliver han. Derfor bliver sidste led, genopstandelsen, hvor helten rejser sig, han genopstår, redder verden og hævner sig på   skurkene for at yde ofrene retfærdighed.

DEN KVINDELIGE HELT

Actionfilm er film af mænd for mænd, og det er derfor interessant at se på, hvad der sker med genren, når Bruce Willis så at sige bliver udstyret med latextrikot og bryster. Til forløbet om de kvindelige actionhelte har jeg valgt at tage udgangspunkt i den kvindelige helts historiske udvikling samt i de tre af Rikke Schubarts kvinderoller – amazonen, moderen og datteren. For at give eleverne en indsigt i, hvad der karakteriserer de kvindelige helte og de forskellige roller, viser jeg et interview med Rikke Schubart fra programmet Filmmagasinet 16:9 (DK4), hvor hun dels fortæller om de kvindelige helte, men også viser klip fra flere af de centrale film. Det fungerer i høj grad som en øjenåbner for eleverne, og særligt kastrationsscenerne fra I’ll spit on your grave og Hunulven Ilse får dem op ad stolene. Så er den fælles forståelse ligesom blevet etableret!

Vi ser også på, hvilke forskelle og ligheder der er mellem den mandlige og den kvindelige actionhelt. Den kvindelige helt er på mange måder lig den mandlige. Hendes maskuline træk, hendes kampevner og hendes fysiske udholdenhed er hentet fra den mandlige helt, men hun afviger når det kommer til motiver og missioner. Den kvindelige helt er ikke en storbyhelt som den mandlige. Hendes miljø er hjemmet, og ofte har hun både mand og børn og dyrker de hjemlige interesser. Derfor bliver konflikten tit knyttet til det hjemlige univers, idet hendes mission ikke nødvendigvis er at redde verden men derimod at redde eller hævne noget i sit eget univers. Og ofte er dette “noget” knyttet til hendes barn.

Et andet træk, der adskiller den kvindelige helt fra den mandlige er udseendet. Hun kæmper og taler som en mand, men hun gør det ofte iført stramtsiddende tøj, der fremhæver hendes kvindelige former og hendes veltrænede (og velformede) krop. Det sker dog undervejs, at hun ændrer sit ud­seende, så det bliver mere maskulint, fx da G. I. Jane barberer sit lange hår af og ifører sig kampuniform eller når Samantha i The Long Kiss Goodnight bliver til Carly og skifter de storblomstrede kjoler og bløde krøller ud med stramtsiddende lædertøj, tank-top, afbleget hår og voldsom makeup. Her kan det være oplagt at indføre et spørgsmål om, for hvis skyld hun er gjort så lækker.

En sidste ting, der adskiller kvindehelten fra manden er, at hendes kampevner ikke er medfødte. Hun er ikke herre over sin egen styrke, men er ofte blevet trænet op af en mand, der efterfølgende har kontrollen over hende og hendes evner.

AMAZONEN

Første film vi ser, er Jack Hills Foxy Brown fra 1974. Den har Pam Grier i rollen som Foxy, der gennem filmen udvikler sig fra en sexet, men dog almindelig kvinde til en koldblodig amazone. Amazonen er en skikkelse fra den græske mytologi, en kvindelig kriger, der kæmper mod mændene og tager dem til fange for at bruge dem som avlsdyr eller slaver. Amazonen findes i en god og ond udgave, og derfor er kampe amazonerne imellem oplagte – også i nutidige film (fx i Kill Bill).

Hun er særdeles ubarmhjertig – hun skyder for at dræbe, og dette udspringer af, at hun ofte hævner den smerte, hun selv er blevet påført. Hun er blevet både tortureret og voldtaget, og for at hævne dette, genfødes hun i smerten som en amazone.

Hun er fantastisk lækker at se på, klædt i læder og latex, der smyger sig om hendes kvindelige former, og hun bruger sin seksualitet og sit udseende som våben mod mændene. Hun er blevet udnyttet af mænd og hævner sig ved at gøre grin med deres potens, kastrere dem og slå dem ihjel.

I Foxy Brown hævner Foxy mordet på sin kæreste. Hun må først igennem diverse prøvelser – prostitution, heroin og voldtægt – før hun kan tage kampen op og i bedste amazonestil får sin fjende kastreret. Men den ultimative hævn får hun, da hun afleverer hans afskårne dele til hans kæreste i et syltetøjsglas.

Andre eksempler på amazonen er David Hogans Barb Wire, hvor Pamela Anderson optræder som amazone og dominatrix i latex og skydevåben for at hævne mordet på sin bror. Hun er den moderne (eller fremtidens?) amazone. Den “ægte”, mytologiske amazone møder man i serien om Xena – krigerprinsessen, hvor Xena i brynje og armbrøst kæmper mod horder af mandlige krigere.

MODEREN

I Renny Harlins film The Long Kiss Goodnight (1996) møder vi de to andre roller, moderen og datteren.

Moderrollen indeholder både den gode og den onde mor. Den gode mor er hende, der er omsorgsfuld og kærlig over for sit barn. Hendes domæne er hjemmet, og hun er styret af at skabe liv (barnet) og hygge (i hjemmet). Hun vil gøre alt for at beskytte eller redde sit barn, om hun så skal ofre sit eget liv. I The Long Kiss Goodnight er hun Samantha, der trives i hjemmet med at bage julekager, servere æggepunch og hygge sig med datteren Caitlin. Men samtidig indeholder Samantha en anden skikkelse, Carly, der stammer fra hendes glemte fortid som lejemorder for CIA. Carly repræsenterer den onde mor, der er kold, straffende og ufølsom. For hende er datteren en klods om benet, og hun mishandler og svigter sit eget afkom. Den onde mor indeholder nogle af amazonens træk, idet hun koldblodigt kæmper, kastrerer og torturerer – uden overhovedet at tage hensyn til sin familie.

Der vil ofte finde en konfrontation sted mellem den gode og den onde mor. Men den gode og den onde mor kan også mødes i en og samme person, som det er tilfældet med Samantha/Carly. Hermed opstår den ideelle mor, der på en gang er både kærlig, omsorgsfuld og beskyttende, men også grusom, hævngerrig og aggressiv. Det er den gode og den onde mor, der forener sig som idealmoderen i Samantha i slutningen af filmen, og som tager kampen op mod terroristerne for at redde samfundet, og, mest af alt, datteren.

Moderen finder vi bl.a. i film som Aliens og Terminator 2.

DATTEREN

I samme film finder vi den sidste rolle, datteren. Datteren er som udgangspunkt en pæn og ærbar pige, der på ingen måde spiller på sine seksuelle fortrin som fx amazonen. Hun er fra begyndelsen bare en almindelig pige, der tages under mandens varetægt, hvorefter hun oplæres og trænes til at blive en rigtig actionkvinde. Hun ejes så at sige af den mand, der træner, skaber og transformerer hende, og han kommer derfor til at fremstå som en faderfigur for hende. Derudover kan han også have rollen som hendes chef (Nikita, Charlies Angels, Kill Bill) eller hendes elsker (Kill Bill). Datteren arbejder som kvindelig agent, og arbejder således under systemet. Hun er bundet af sin kontrakt til systemet, fordi hun ofte ikke eksisterer i “virkeligheden” (fx Nikita), og kan derfor ikke slippe fri. Når systemet ikke kan bruge hende mere, må hun likvideres, og det er derfor vigtigt for datteren, at hun slipper væk.

I The Long Kiss Goodnight er Charlene udstødt og ofret af systemet (CIA), der tror, de har faet aflivet hende. Men da hun tilfældigt dukker op som den bly skolelærer og mor, Samantha, sættes klapjagten atter i gang. Og langsomt finder Samantha sine gamle kampevner frem. Hun genopstår som Charly og hævner den smerte, hun er blevet tilført.

I The Long Kiss Goodnight er alle tre kvinderoller repræsenteret, og den passer fint på de træk, der kendetegner actionfilmen og dens firleddede struktur. Det samme gælder for den sidste film i forløbet, Tarantinos Kill Bill vol. I, der også forener amazonen, datteren og moderen i The Bride. Denne film giver stof til mange moduler, da der er utrolig mange ting, man kan arbejde med. Vi arbejder både med den som en genrefilm (actionfilmen og den kvindelige actionhelt), men kommer også omkring intertekstualitet, genrehybrider, Tarantinos særlige filmsprog og dramaturgi og hans voldsfremstillinger, og alt efter om det er 1.g, 2.g eller 3.g kan filmen læses på forskellige niveauer.

DEN KVINDELIGE COMPUTERHELT

Den kvindelige actionhelt kender vi også fra computerspillene, hvor fx Lara Croft sættes på prøver i computerspillet Tomb Raider. Jeg er ikke den store spillehaj, men da mange af eleverne er rigtig godt hjemme i denne disciplin, synes jeg, det er oplagt at binde en hale på forløbet ved at sammenligne computerspillets kvindelige helte med filmens. Her kan man med fordel inddrage de to Tomb Raider-film, der fungerer som en filmatisering af computerspillet, men også Tom Tykwers film Lola Rennt er interessant i denne sammenhæng. Den har sin narrative struktur fra computerspillet, og benytter sig af computerspillets replayfunktion, hvor man kan fa lov til at spille banerne om, indtil man gennemfører med succes. Det er præcis, hvad Lola gør i filmen, hvor handlingsforløbet gennemspilles tre gange, og der hver gang afsluttes med et “game over” Det kan også knytte an til en diskussion om, hvad der giver en god film (og ikke et ondt ord om Tomb Raider…).

MATERIALER Rikke Schubart, MED VOLD OG MAGT – ACTIONFILM FRA DJRTY HARRY TIL THE MATRIX. Rosinante, 2002 Mimi Olsen og Hans Oluf Schou. reel. LEVENDE BILLEDER. Systime 2007 •• afsnittet om actionfilm Ann Lind Andersen, “Machomænd med missioner”. Berlingske Tidende 1I. 29.12.2002 Arme Bech-Danielsen, “Kællingerne kommer”. Politiken 1I. 17.G.2007 Rikke Schubart. “Heltinder i Actionfilmen”. Øjeblikket, årg. 7. nr. 32/ 33, 1997 Flemming Kaspersen, “Tarantino tager blodig affære”. EKKO nr. 20, 2003 Interview med Rikke Schubart i programmet FILMMAGASINET 16:9, afsnit 9 0111 kvindelige helte   FILM BRUGT I FORLØBET Tony Scott, MAN ON FIRE. 2004 Jack Hill, FOXY BROWN, 1974 Renny Harlin. THE LONG KISS GOOONIGHT. 199G Quentin Tarantino, KILL BILL VOL. 1, 2003 Tom Tykwer, LOLA RENNT, 1998   CITATER John McTiernan, DIE HARD – MEGA HARD, 1995 David Hogans, BARB WIRE. 199G (amazone) XENA – KRIGERPRINSESSEN, flere instruktører, 1995 (amazone) Ridley Scott, G.I. JANE, 1997 (kvindelig actionhelt og datter)   MULIGE EKSAMENSCITATER Luc Besson, NIKITA, 1990 Simon West. LARA CROFT: TOMU RAIDER 1+2, 2001 og 2003 McG, CHARLIES ANGELS 1+2, 2000 og 2003 Quentin Tarantino, JACKIE BROWN, 1997 Quentin Tarantino, KILL BILL VOL. 2, 2004