Af Mimi Olsen, Hvidovre Gymnasium

 

1900 er ikke bare en filmtitel, men også det antal kursister/elever der var til eksamen i mediefag i vinterterminen i år. Det er første gang, så mange mediefagselever, -eksaminatorer og –censorer har været til turboeksamen i vores fag, og oven i købet med en ny læreplan. Det rejser ikke bare spørgsmål om, hvordan det er gået med at implementere læreplanernes nye stofområder på den korte tid, men også om, hvad det betyder for didaktikken i faget, at et C-niveau gennemløbes fra august til december/januar: Hvordan kan/skal der undervises, når faget komprimeres? Hvad fungerer godt – og hvad må tænkes om? Hvilken betydning har det, at mediefag bliver det fag i fagrækken, som fylder mest i eleverne/kursisternes skema, når de starter op på hf og VUC? Og vil turbo-forløbene mon medføre, at flere vælger mediefag på B-niveau? Det er selvfølgelig ikke enkle spørgsmål, men de highlighter nogle områder, som jeg håber, vi kan indkredse, så vi kan bruge hinandens erfaringer og viden til at optimere turbo-forløbene. Af samme grund har jeg sendt en opfordring på Medielærerforeningens Facebookside til at komme med tilbagemeldinger til mig om, hvordan involverede lærere – og også gerne censorer – har oplevet turbo. Den gælder selvfølgelig stadig!

Op til selve eksamen har der været nogle spørgsmål til læreplanen på C-niveau, som er gået igen. De vil derfor blive taget op her i nedenstående mini-FAQ:

MINI-FAQ OM EKSAMEN PÅ C-NIVEAU

Eksamensspørgsmålenes udformning til eksamens teoretisk/analytiske del

• Der har været flere spørgsmål vedrørende udformningen af eksamensspørgsmålene. Her er der i princippet ikke noget nyt. Vi har altid skullet bedømme eksaminandens præstation på baggrund af de bedømmelseskriterier, der er anført i læreplanen under punkt 4.3. Derfor kan man bruge formuleringer herfra for at sikre sig, at eksaminanderne kommer ind på alle de områder, de bliver bedømt på: dramaturgi, genre- og mediemæssige forhold, næranalysen af de filmiske virkemidlers anvendelse, den mediefaglige perspektivering af citatet til selvvalgt kontekst.

Eksamensproduktionens vægtning til eksamen

• Det forlyder, at der i en video på restudy.dk (en portal der henvender sig til elever, som har brug for. at lektierne bliver gennemgået en ekstra gang visuelt af ”passionerede lærere”) nævnes, at produktionen, gruppefremlæggelsen og den teoretisk-analytiske prøve vægtes med en tredjedel hver.  Det er ikke korrekt! I læreplanen under 4.3 Bedømmelseskriterier anføres det, at der ”gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation i de to prøvedele. De to dele vægtes lige”. Den ene del er selve eksamensproduktionen og prøvedelen i eksamensproduktionen, den anden del er prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof. De to dele vægtes lige i bedømmelsen, og der er altså IKKE tale om, at produktionen, gruppefremlæggelsen og den teoretisk-analytiske prøve vægtes med en tredjedel hver.

Hvad er tværmedialt samspil?

• Flere har spurgt til tværmedialitets-begrebet. Den definition der opereres med i vejledningen er ”distribution af en produktion i flere medier” og ”når medieplatforme spiller sammen og indbyrdes begunstiger hinanden”, og her er SKAM nævnt som et eksempel på en fortælling, der udfolder sig på flere platforme (tv, Instagram, Facebook fx) og hvor hver platform tilføjer en ny dimension til fortællingen. Intentionen med læreplanen på dette punkt har været at vise eleverne, hvordan en producent bruger forskellige platforme til at styrke en fortælling eller et produkt ved at udnytte netop den platforms fordele, jf. også artiklen ”Keld Reinicke: Spørgsmål og svar – tværmedialitet” fra CUT 115.

Hvad er kontekst og selvvalgt kontekst?

• Der har også været spørgsmål til, hvordan betegnelsen kontekst skal forstås. Intentionen med begrebet kontekst er, at eleverne skal kunne se værker/medieproduktioner i flere sammenhænge. Der er mange muligheder, og kontekstbegrebet skal forstås bredt. I læreplanens identitetsparagraf står der, at ”Mediefags kerne er levende billeder i en kommunikativ, æstetisk, kulturel og samfundsmæssig kontekst”, og hermed er også angivet nogle af de felter en given medieproduktion kan sættes i relation til: Fx en genremæssig kontekst, historisk, stilmæssig, en filmgeografisk, en mediepolitisk, tematisk, en produktionsmæssig, afsenderorienteret (auteur), brancheorienteret, institutionel etc. For at eleven kan foretage en perspektivering til en selvvalgt kontekst, er det nødvendigt, at eleven kan trække på mere end ét perspektiv på værket/medieproduktionen.

Distributionskanal og eksamensproduktion – hvordan det?

• Et fagligt mål på C-niveau er, at eleven skal kunne ”tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssituation og distributionskanal”.  Der er blevet spurgt til, hvordan distributionskanal konkret kan forbindes med eksamensproduktionen, når eleverne er til eksamen i fagets praktiske del. Det faglige mål lægger op til, at distributionskanalen skal kunne begrundes og motiveres. Det kan være en begrundelse, der knyttes til valg af filmstil (filmiske virkemidler), tematik, målgruppe etc. Det kan også være et valg, som knyttes til viden om basal ophavsret (hvor må man lægge sin film, hvis man bruger clearet/ikke-clearet musik, fx). En del elever vil sikkert foreslå, at deres film distribueres på youtube, men der er jo også andre måder at distribuere fx en kortfilm på – det kunne være til Ekko Shortlist (som måske tiltrækker et andet publikum?), det kunne være til en tv-station (hvilken – og med hvilken begrundelse?), det kunne måske være til en kortfilmkonkurrence eller andet. Meningen er, at eleverne skal blive bevidste om, at der er flere muligheder for distribution af medieproduktioner og at det kræver begrundelser, når man vælger det ene frem for det andet.

Antal elever i gruppen, der producerer eksamensfilm

• Der har også været spørgsmål til antallet af elever i grupperne, der producerer eksamensfilm, ligesom der har været indlæg om emnet på Medielærerforeningens Facebookside. Det er et læreplankrav, at der max må være 5 elever i en gruppe, når eksamensproduktionen skal laves, jf. læreplanen 3.2. Arbejdsformer. Baggrunden for at gruppeantal nu er skrevet ind i læreplanen som et krav er, at der har været mange eksempler på, at vejledningens anbefaling i den tidligere læreplan ikke blev fulgt. Hvert år har der været grupper på 7-8, og sågar 9, i en gruppe. Det går ud over fagligheden og den enkelte elevs mulighed for arbejde hands on med det praktiske mediearbejde. Og problemet følger med til eksamen, hvor der på C-niveau er afsat et maksimum på 40 minutter til prøvedelen i elevernes eksamensproduktion. Når der er rigtig mange i en gruppe, får de mindre tid til at udfolde sig til eksamen. Det kan svække bedømmelsesgrundlaget. Der er derfor mange gode grunde til, at grupperne ikke skal være for store.

Eksamensproduktionens omfang

• Med de ny læreplaner er der sat en øvre grænse for eksamensproduktionernes varighed. Men der er også ofte spørgsmål som vedrører den nedre grænse – hvor korte må produktionerne være? Der er bevidst ikke nævnt en nedre grænse i læreplanerne, fordi bl.a. produktionernes kompleksitetsgrad her bør spille ind som et parameter, når man skal vurdere om en produktion er for kort. Der kan eksamensvis tænkes ret avancerede musikvideoer, som kun er 3 minutter lange. Men spørgsmålet ser ud til at have fået en særlig relevans i forbindelse med at elever producerer film/videoer til andre platforme, hvor formaterne typisk ikke er ret lange (eksempelvis et spot, en trailer, reklamer). Her er det vigtigt at være opmærksom på, at kravene til elevernes arbejde med deres eksamensproduktion ikke er blevet mindre med de ny læreplaner. Det er derfor ikke et argument i sig selv, at formatet skal være kort for at man kan distribuere produktionen på en given platform. Der er nemlig åbnet op for, at man kan aflevere eksamensproduktion i flere dele, hvilket betyder, at man fx kan udarbejde to (eller flere) spots/reklamer etc., fx til forskellige målgrupper.

I forlængelse af bl.a. spørgsmål som ovenstående henviser jeg også til det tillæg til vejledningen for mediefag C, der er blevet lagt på EMU’en forud for vintereksamen. Her er der eksempler på karakterbeskrivelser for karaktererne 12, 7 og 02 for prøvedelen i både eksamensproduktion og det teoretisk-analytiske stof. Jeg håber, at de vejledende karakterbeskrivelser kan fungere som guide ved eksamensbordene. Og i det hele taget opfordrer jeg til, at man – også i forbindelse med sommereksamen – benytter lejligheden, når man mødes med eksaminator/censor, til at udveksle erfaringer med at undervise efter de nye læreplaner, dele gode ideer, forløb, materialer etc.

FIP i marts

For at understøtte undervisningen og den faglige praksis, ikke mindst i forbindelse med de nye elementer i læreplanerne, er der på FIP den 14. og 15. marts – i hhv. Århus og Lyngby – atter fokus på at give viden og inspiration til det daglige arbejde med mediefag i klasserummene og på at videregive erfaringer fra både de afholdte eksaminer og turbo-forløbene fra dem, der allerede har prøvet det.

Jeg har været i kontakt med tovholderne på de netværksgrupper, der blev etableret i forbindelse med FIP i foråret 17 og turbo-FIP i august 17, og det er kun ganske få af dem, der ser ud til at fungere. Derfor har jeg valgt at man denne gang bl.a. skal melde sig til en workshop, hvor der vil være oplæg og mulighed for i grupper at drøfte og diskutere inden for mere afgrænsede felter, som bl.a. har fokus på delingsværktøjer og distributionskanaler samt ideer og muligheder i forbindelse med medieproduktioner i flere dele. Programmet er endnu ikke helt på plads, men det er gennemgående, at der er en række mediefagskollegaer fra forskellige skoler og skoleformer i spil, der vil fungere som oplægsholdere og workshopledere. Mere følger! Men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Nærmere oplysninger om sted samt mulighed for tilmelding foregår på GL-E’s hjemmeside: http://www.gl.org/GLE/Sider/FIP-kurser-i-2017-2018.aspx.
På FIP-kurserne vil jeg også præsentere en række nye materialer, der er blevet udarbejdet hen over vinteren af mediefagslærere – og til mediefagslærere. Det gælder en række vodcasts (der også kan lyttes til i podcast-version), som i kort form fortæller om og giver inspiration til en række af de nye begreber i læreplanerne: Tværmedialitet, kontekster, distributionsværktøjer og distributionskanaler. Desuden 5 forslag til forløb, der dækker både fagets praktiske og teoretisk-analytiske del – alle fulde af forslag til, hvordan man modul for modul kan tilrettelægge spændende undervisning i mediefag, som tilgodeser alle nye faglige mål og alt nyt kernestof. Både vodcasts/podcasts og forløb bliver lagt på EMU’en.

Sammen med Medielærerforeningens Det nye mediefag – et inspirationsmateriale (2017, red. Linnebjerg og Højer) skal det hjælpe med at vise en vifte af forskellige indholdsmæssige og didaktiske muligheder i faget.

Kort nyt: Filmfestivaler, mere A-niveau og arbejde med at revidere vejledninger

Januar-februar har også stået i filmfestivalernes tegn. I kraft af mediefaglige ildsjæles store engagement og arbejde med at få financieret og afholdt en årlig filmfestival med jury og prisuddeling, har mediefag nogle helt unikke rammer om elevernes eksamensproduktioner. Det er hvert år en stor fornøjelse at være med til både at se elevernes arbejde med faget, møde kollegaer og i det hele taget nyde gallastemningen.

På Ørestad Gymnasium starter forsøg med mediefag på A-niveau efter sommerferien. Det er en lokal studieretning (mediefag A og engelsk A). Ørestad Gymnasium skal – ligesom Hvidovre Gymnasium og HF – følge forsøgslæreplanen for faget på A-niveau, som bl.a. har en skriftlig dimension, indeholder et særligt studeret teknisk-æstetisk område, markedsføring og mediestrategi, design af lokale, tværmediale mediekampagner i samarbejde med eksterne aktører og et eksamensprojekt som består af tre sammenhængende medieproduktioner. Som jeg også skrev i sidste nummer af CUT, skal I blot sende mig en mail, hvis I har lyst til at se nærmere på læreplanen.

Endelig skal det også nævnes, at vejledningerne i løbet af foråret vil blive revideret. For mediefags vedkommende vil der ikke være tale om store ændringer. Jeg har allerede fået inputs til arbejdet i forbindelse med Medielærerforeningens årskursus i september, men hvis nogle af jer har (yderligere) kommentarer til vejledningerne er i velkomne til at skrive til mig på mimi.olsen@stukuvm.dk.

 

Vi ses på FIP i marts!

Mimi