Af Tina Bødker, Roskilde Katedralskole (Tidligere udgivet november 2017)

I den nye læreplan fremgår det at distributionskanaler, delingsværktøjer og medieplatforme er kernestof. Det er sikkert områder som mange undervisere kender til og bruger i deres undervisning i forvejen. Men måske er disse også fremmedord for andre og dette indlæg vil have til formål at introducere og inspirere inden for disse tre områder. Der kan uden tvivl skrives (mon der ikke allerede er skrevet?) bøger inden for emnerne, så det følgende er ingenlunde udtømmende. Skulle der sidde en læser og have lyst og viden til at tilføje, så skriv gerne i kommentarfeltet herunder. Delingsværktøjer, distributionskanaler og medieplatforme er rigtig mange ting, men der vil i dette indlæg udelukkende refereres til værktøjer, kanaler og platforme som er relevante i forbindelse med fagets praktiske dimension. Det er CUT-redaktionen bevidst at det hele selvfølgelig også har et teoretisk-analytisk perspektiv, som er mindst lige så relevant. Det indlæg må dog imidlertid vente til en kommende udgivelse.

I vejledningen til mediefag-C står der: ”De forskellige distributionskanaler og delingsværktøjer har hver deres muligheder og begrænsninger, bl.a. i forhold til målgrupper. (…) I forbindelse med delingen af audiovisuelt materiale kan eleverne lære om basale medieetiske og ophavsretsmæssige aspekter, bl.a. med udgangspunkt i, at produktionen ikke må bryde regler for god etik eller copyrightmæssige rettigheder.” Når der henvises til distributionskanaler, så menes der at eleverne skal bevidstgøres om, at når de har lavet en film og arbejdet med dennes målgruppe, så er vigtigt at de også er bevidste om hvordan filmen når ud til målgruppen. Vores elever skal altså ikke lave film til mediefagseksamen, fordi mediefagslæreren siger det. Udviklingen fra udelukkende at distribuere film i biografen, senere til TV, VHS-bånd, DVD, streaming og hjemmesider peger da også klart i en retning af, at bevidstgørelsen er nødvendig – også selvom der ikke er tale om professionelle produktioner lige ud fra Hollywood. Jovist, det kan være svært for vores elever at få deres produktioner ud på TV-kanaler, men det er faktisk set at TV2s regionalstationer viser stor interesse i at distribuere vores elevers produktioner på deres sendeflader og deres respektive Facebooksider. Og selvom DR3 ikke smider mediefagsproduktioner ud på sendefladen, så er der intet til hinder for at vores elever kan arbejde med et udtryk og/eller et format, hvor kanalen som distributør ville være tænkelig. Men distributionskanaler er ikke kun noget så gammeldags som TV-kanaler (ser vores elever overhovedet flow-TV på et fjernsyn længere?). Eksempler på distributionskanaler kan også være en (elevs) blog, en hjemmeside, sociale medier og andre www-relevante sider. Ja, du sætter selv grænsen for steder hvorpå en elevproduktion kan distribueres ud til en målgruppe, men husk at tage snakken med eleverne. Deres livsverden, især den digitale, er i konstant forandring og vi kan lære meget af at indgå i dialog med eleverne om hvor de befinder sig og hvor de eksempelvis ser vlogs og videoer.

Der er blandt vores kollegaer eksempler på elever der har filmatiseret skolens ordensregler, hvor der tydeligt er arbejdet med skolens elever som målgruppe. Produktionerne blev efterfølgende distribueret på skolens Facebookside. Der har også været mediefagselever, som har produceret film, hvis formål var at introducere kommende elever til den pågældende ungdomsuddannelse. Filmene er efterfølgende bliver distribueret på skolens hjemmeside. Undertegnet har i fordums pædagogikum arbejdet med at eleverne i grupper skulle oprette en Facebookside, hvor de gennemgik processen bag en kortfilmsproduktion. Det skulle vise sig at være et kinder æg: Eleverne blev yderst opmærksomme på egen (og andre gruppers) proces – de arbejdede aktivt med at kommunikere til målgruppen (elever der ét år efter skulle lave deres første kortfilm i mediefag) – de skulle uploade en film til en Facebookside, som nemt kunne søges frem og folk ville forvente en eksemplarisk kortfilm.

Og nu bliver det så en smule mudret – for distributionskanaler har vi styr på nu, men hvis jeg så skriver at Youtube, Vimeo og ja også Facebook er delingsværktøjer, så kan det forvirre. Men husk bare, at det ene ikke udelukker det andet. Delingsværktøjer er software som muliggør deling af produktioner, som kan være hos en distributør. Mange online distributionskanaler har delingsværktøjer indlejret.

Delingsværktøjer er et område som mange af vores elever allerede har kendskab til, da de i et vist omfang har uploadet egenproducerede minifilm til eksempelvis Youtube eller Vimeo inden de begynder på undervisning i mediefag. Men der findes også apps, som tilbyder delingsværktøjer. Instagram tillader film op til 1 minuts varighed. Selvom de første Instagram-profiler, var bundet op på privatpersoner, så er det anderledes i dag. Firmaer, institutioner og organisationer kommunikerer med deres målgrupper via Instagram og deres mulighed for at uploade film. På årskurset gik panelvoteringen af elevproduktioner bl.a. på tre små kampagnefilm for Livslinien, som var afleveret som én produktion. Det er ikke utænkeligt at disse film kunne være delt via organisationens Instagramprofil.

Ved at inddrage eksempelvis Facebook og Youtube i undervisningen, så vil det være oplagt at tale copyrightmæssige rettigheder. Ingen af disse tillader nemlig at elever bruger musik og lyd som de ikke har rettigheder til. Lyden bliver slettet, hvis rettighedshaveren ikke har givet tilladelse til at dennes musik kan bruges på den pågældende distributionskanal. Ligeledes er det oplagt at bruge tid i undervisningen på at tale om etik – hvad kan man og hvad kan man ikke tillade sig, når man arbejder med den valgte målgruppe og distributør. Not everything goes.

Slutteligt vil jeg inddrage et andet begreb, som optræder ofte i læreplan og vejledning – medieplatforme. Med medieplatform forstås en platform som samler forskellige medier et sted. Anja Bechmann Petersen har i sin bog På tværs af mediere (2007) beskrevet hvordan medieforståelser er bundet op via tværgående kommunikation. Eksempelvis: en mediefagsproduktion (en mediestruktur) uploades på uddannelsesstedets hjemmeside (et medieprodukt), som ikke eksisterer uden en fysisk medieplatform (en computer, tablet, mobiltelefon). Det er dog ikke altid så lige til. Hjemmesider (et produkt) kan nemlig have karakter af at være en platform og derved bliver grænserne sløret. Hjemmesider som Facebook og Youtube tilbyder en lang række forskellige mediestrukturer og genrer, og derved opleves de af brugeren som en digital platforme. Og som app på mobiltelefonen, så bliver det til en platform i platform.

For undervisningen af vores elever, så handler det om at vi hjælper dem til at forstå hvordan en given medieplatform sætter visse begrænsninger, men også åbner op for muligheder, for form og indhold. Hvis man laver en video der skal uploades på Facebook, skal der så tekster på fordi rigtig mange brugere ikke har skruet op for lyden på deres Facebook-app? Skal der filmes i høj- eller bredformat?

Det skal understreges at de tre gennemgået begreber ikke kan skilles ad og hvis man forsøger at gennemgå dem slavisk, så kan det medføre til mere forvirring end opklaring. ”Du har lige sagt at Facebook er en distributionskanal. Men det er også et delingsværktøj OG en platform?” Øvelsen for os alle er at få inkorporeret det i undervisningen, så naturligt som overhovedet muligt. Det handler om kontekst og hensigt.