af Jeppe Laugesen

Nogensernoget.dk er et interessant bud på en anderledes og meget praksisorienteret tilgang til mediefag. Siden består af 8 pdf’er med indsatte øvelser, der linkes til med QR-koder. Materialet ser ud til at dække næsten hele det filmtekniske vokabularium og produktionsdelen af mediefag, men indeholder ikke dybdegående teoretiske forløb. Det dækker også emner, der ikke direkte rammer mediefags kerneopgaver. For mediefags vedkommende er det de områder, der handler om dramaturgi og filmsprog, der er mest interessante.

Filmsprogsdelen er spækket med visualiseringer af 180 graders reglen, krydset og andre regler og tommelfingerregler. Det er godt, men nogle gange en smule teknisk i sammenligning med, hvor ligetil mange af reglerne lader sig forklare med uddrag fra film eller nogle af de småøvelser, der er inkluderet i materialet (og som er rigtig gode). Nogle lærere vil støde ind i et sprog, der er meget tæt på industriens og ærgre sig over sammenfald, der kan forvirre eleverne. Eksempelvis skrives der om krydset, som godt nok også kaldes shot-reverse-shot, men ellers kan forveksles med et andet væsentligt fagterm: krydsklipning. Desuden skrives der om, at nogen ser noget, fremfor klip på blikretning, hvilket er en lidt unødvendig komplicering af et ellers selvforklarende udtryk. Ovenstående viser, hvor svært det er at favne både efter-, høj-, film- og gymnasieskolerne med ét sæt materialer.

Dramaturgien er den klassiske ”hero’s journey”. Den introduceres som et gennemsnit af træk ved eventyr på skrift uden en forklaring på, hvorfor den så skulle passe til film. På næste slide, forsimples modellen til noget, der ikke helt ligner originalen for at den nemmere kan tænkes ind i en film. Generelt er det et træk ved de strukturalistiske modeller, som berettermodellen, bølgemodellen og lignende, at de beskriver, hvad der allerede eksisterer og derfor ikke nødvendigvis peger på, hvad der fungerer i netop denne produktion, men det måske mere er et problem for industrien generelt, end netop for denne udgivelse. Modeller kan være gavnlige, men man skal som lærer kende deres begrænsninger, og det er måske netop en forståelse af disse begrænsninger forsimplingen af modellen er udtryk for.

Hvis man overvejer at bruge materialet, skal man indtænke materialets brede målgruppe. Det er nemlig tydeligt, at produktionen er i højsædet. Den pdf, der omhandler kunst, har et afsnit om portefølje og nogle måske endda lidt provokerende udmeldinger i sin opsummerende slutning: ”Vi anser ikke kunst som noget særligt, men som en del af at være menneske.” Man kunne få på fornemmelsen, at en del af præmissen for materialet også er at få eleverne overveje deres film som en vare fremfor et kunstnerisk værk, hvis der da er en forskel mellem de to ting. Det lægger selvfølgelig også i mediefag at tænke på målgrupper, og her kan materialet fungere som inspiration til ellers ret svært område.

Selvom forklaringerne og øvelserne til de filmtekniske termer er i top er der nogle ting, som materialet ikke kommer ind på. På c-niveau vil eleverne for eksempel have svært ved at forklare hvad kontinuitetsklipning er, selvom de faktisk vil være gode til at praktisere det. Der er desuden en form for selvfølgelighed over den måde film klippet med kontinuitetsklipning dominerer materialet, det kan man synes er lidt begrænsende i forsøget på at udvide elevernes horisont. Grunden til at jeg trækker denne udfordring frem er, at materialet favner ret bredt og derfor ligner et forsøg på at indfange et helt c-niveau, men det er måske nok hensigten at den mere overordnede teoretiske forståelse skal gennemgås for sig.

Mediefag er spændt ud mellem to yderpunkter, det praktiske og det teoretiske, og i min optik bør nogensernoget.dk suppleres en smule, hvis det skal fungere som grundbog for hele den filmtekniske del af mediefag. Til gengæld vil eleverne få en stærk fornemmelse for hvordan der arbejdes med audiovisuelle produktioner i Danmark.