Anmeldt af Søren Falgaard

Bogen ”Medievidenskab – metoder og teorier” er et stort anlagt projekt, der har til formål at komme rundt om medievidenskab og fagets mange metoder via forskellige artikler fra forskellige forfattere. Bogens primære målgruppe er studerende ved universitetet, og det mærkes i formidlingen. Bogens kapitler kan således ikke bruges direkte i den gymnasiale mediefagsundervisning. Snarere kan den tjene som inspiration for underviseren, og nogle kapitler vil evt. også kunne bruges i forbindelse med undervisningen og/eller SRP-vejledningen. Bogen er redigeret af Anette Grønning, Thomas Enemark Lundtofte og Bo Kampmann Walther og er udkommet på Syddansk universitetsforlag. Den koster 300 kr.

Bogens første kapitel er en indledning, der rammesætter bogen og dens genstandsfelt, og den rundes af med en outro, der samler nogle pointer op fra bogen i forhold til arbejdet med medieanalyser.

Selve bogens midterdel med dens 11 artikler zoomer ind på delaspekter af medieanalytiske tilgange. Denne deles igen op i tre temaer, der skal danne overblik. Det første tema er ”Mediebrugerne”, det andet ”Medieteksterne” og det tredje ”Medieproducenterne”. I første tema møder vi fem artikler, der belyser emnet. De fleste af artiklerne i denne del er ikke så relevante for selve mediefagsundervisningen. Mest relevant for os fremstår Thomas Enemark Lundtoftes artikel ”Observation med video: Praksis, teknik og analyse”, der, som titlen antyder, præsenterer værktøjer og tekniske løsninger til at observere brugeres omgang med medier. Dette er naturligvis ikke direkte brugbart i forhold til f.eks. at lave kortfilm og lign., men man kunne f.eks. tænke sig et ultra-innovativt SRP-projekt, hvor mediedelen var denne observation og nogle refleksioner over denne.

Bogens andet tema er umiddelbart mere relevant for medieundervisere på gymnasier. Her arbejdes der med forskellige typer af analyser af medieprodukter. Bo Kampmann Walther og Lasse Juel Larsen indleder delen med en fint formidlet artikel om det ludiske element i film og serier. Hovedfokus er på den tyske tv-serie Dark. En analyse af tv-serien bruges til at eksemplificere, hvordan en ludisk fokuseret analyse kan foretages. Jeg tænker i forlængelse af dette, at man kunne bruge kapitlet som inspiration for et forløb i mediefagsundervisningen, hvor man blander klassisk filmisk næranalyse med et ludisk fokus, og så kan man jo selv vælge, om man vil fokusere på Dark eller f.eks. Christopher Nolans film. En anden interessant artikel i temaet om medieprodukter er Lene Heiselberg og Christoffer V. Ebbesens tekst om ”Dragen: En analysemodel til serielle streaming -formater”. Her plæderes der for en analysemodel, der passer godt til de nyere streamingformater, og det virker logisk at bruge ”Dragen” fremfor berettermodellen og/eller bølgemodellen, hvis man har et forløb med streamede serier. Pointen er, at disse produkter ofte har nogle mindre spændingskurver undervejs, der skal fastholde seeren. For overblikkets skyld finder man en skematisk analysemodel på s. 157 i bogen. Denne kan helt klart bruges i mediefagsundervisningen. I andet tema er der også en artikel, der giver en fin intro til auditativ analyse. Denne er skrevet af Vitus Vestergaard og er brugbar, hvis man arbejder med analyse af podcastformater.

Tema 3, som er bogens sidste, indeholder to artikler om medieproducenterne. I Heidi Philipsens artikel handler det om metoder til studier af kreative medieskabelsesprocesser og i Nathali Herold Solon Pilegaards belyses produktionsanalyse også. Artiklerne er i sig selv udmærkede og kan tjene som inspiration til en del af medieanalysen, som vi sjældent benytter os af. Igen er artiklerne dog præget af, at de er henvendt til et universitetsbaseret miljø, så hvis man gerne ville have flere værktøjer til eleverne i forhold til deres eksamensgruppeoplæg om deres medieproduktion får man ikke mange konkrete ting ud af artiklerne.

Samlet set er bogen således en fin inspirationskilde, men jeg vil ikke anbefale medieundervisere at læse bogen fra ende til anden. Man kan læse i den til inspiration, og man kan plukke nogle af de relevante ting fra artiklerne ud, som jeg har beskrevet længere oppe.