Af Rebecca Bro

Bogen Medieproduktionsanalyse af Eva Novrup Redvall og Hanne Bruun er en spændende og to the point-bog, der i et kort format videreformidler forskningsresultater og teoretiske vinkler på forskningsfeltet medieproduktionsanalyse. Medieproduktionsanalyse tilbyder enhver mediefagsunderviser en aktuel faglig opdatering i forhold til, ”de omstændigheder, som præger medieprodukters tilblivelse i forskellige produktionskulturer og medielandskaber” (Redvall og Bruun 2022) – flere forhold ændrer sig løbende i medielandskabet, og bogen rummer således en gennemgang af medieproduktionsanalysens historie (kapitel 1), en gennemgang af forskningsfeltet, som det aktuelt fremstår (kapitel 2), en indføring i en kreativitetsteoretisk tilgang til feltet (kapitel 3) samt en indføring i en genreteoretisk tilgang til feltet (kapitel 4). Kapitel 5 beskæftiger sig med tekst og kontekst, mens kapitel 6 forholder sig til de metodiske overvejelser, der ligger til grund for at udføre egne medieproduktionsstudier.

For at starte med det sidste, kunne kapitel 6 således være et muligt materialesupplement til den dygtige SRP-elev, der gerne vil lægge ekstra vægt på metodiske overvejelser i forbindelse med sin opgaveskrivning. Bogen er dog generelt holdt i en så akademisk (sprog)stil, at teksterne i den ikke umiddelbart lægger op til anvendelse uden en undervisers forudgående bearbejdning og videreformidling.

Medieproduktionsanalyse kan også bruges som afsæt til at gå i dialog med eleverne omkring uddannelses- og karrieremuligheder inden for medieområdet, sådan som den mediefaglige læreplan åbner op for i planens afsnit om supplerende stof. I bogen peges der således blandt andet på begreberne hope labour og aspirational labour, der forklarer, hvordan mange unge accepterer prekære ansættelser inden for branchen – både i forhold til løn og arbejdsvilkår – fordi mediebranchen opfattes som en attraktiv arbejdsplads.

I bogens kapitel 5 om tekst og kontekst fokuseres der på, hvordan produktioner indgår i samspil med andre produktioner. Her kan man blandt andet læse om, hvordan nobody knows-princippet, der betegner den ”grundlæggende usikkerhed” i forhold til succes, der følger med enhver (kreativ) udgivelse, og som dermed er et vilkår for enhver medieproduktion, har medført formatering af eksisterende successer på tværs af lande og platforme – mange populære udsendelser på dansk tv bygger således (som bekendt) på internationale formater som fx Den store bagedyst, Hvem vil være millionær og X Factor. Dette afsnit i bogen lægger op til at undersøge og forstå, hvorfor originalerne – og deres versioneringer – ligner eller adskiller sig fra hinanden.