Af: Jeppe Laugesen, Vejen Gymnasium og HF
Der er nogle aspekter af filmkomposition, der langsomt forskubber sig i takt med mediernes udvikling. De fleste vil højst sandsynligt mene, at rystede håndholdte billeder giver en fornemmelse af ”at være der selv”, selvom menneskers naturlige måde at se verden, på grund af vores hjernes kompenserende evner, mere ligner et langt dolly-skud eller måske endda steadycam. Man kan diskutere om denne sammenhæng er et levn fra dokumentarer og nyhedsudsendelsers brug af håndholdt i ægte situationer, modsat steadycam og dollyskuds mere afgrænsede brug i spillefilm og serier.
En lignende forskydning gør sig gældende for jump cuts i forbindelse med Youtube-stilen, der flittigt benytter jump cuts på en helt ny måde. Jump cuts er, til dem der er i tvivl, et udtryk for det hop i billedet, det giver, hvis to efter hinanden følgende indstillinger ligner hinanden tilstrækkeligt meget. De er kendt helt tilbage fra filmens spæde begyndelse, da Georges Méliès ikke kunne finde en teknisk farbar måde at undgå dem på, når han lavede sine tryllerier. Georges Méliès fik ting til at forsvinde eller eksistere ved at stoppe optagelsen, ændre det, der skulle ændres, og så starte optagelsen igen, hvilket resulterede i øjeblikkelige forsvindinger eller fremkomster af ting og karakterer. Det lykkedes kun, hvis indstillingerne meget nøjagtigt lignede hinanden, altså med samme beskæring, vinkel til motivet og så videre. Fordi det er næsten umuligt at genskabe en indstilling så præcist, er stort set alle disse tryllerier forbundet med meget tydelige jump cuts.
Teknisk set er et jump cut et brud på 30 graders reglen (nogle gange kendt som 35-graders reglen), som er en af de mindre kendte retningslinjer indenfor kontinuitetsklipningen. Modsat 180 graders reglen udgør den ikke en stor forhindring i selve optagesituationen. Hvis man ikke lever op til 30-graders reglen opstår de karakteristiske hop i billedet, vi kalder jump cuts. Reglen kan formuleres sådan her: Hvis kameraet har samme motiv i to efterfølgende indstillinger, skal man flytte kameraet mere end 30 grader rundt om motivet eller ændre beskæringen.
Jump cuts er fortrinsvist kendt for deres optræden i specielt én film, Jean Luc Godards Åndeløs. Det er svært at forklare, hvorfor Godard valgte at bruge dem og endnu sværere at forklare, hvordan de så faktisk virker, da holdningerne er mange og meget varierede. Rent filmteoretisk afhænger det af, hvilken teoretisk udgangspunkt man tager. En almindelig fortolkning er, at de forstyrrer publikums indlevelse i biografen, så de sidder og bliver klar over at de ser en film, hvilket kan være både sjovt, spændende og politisk.
For mange i de generationer, der er vokset op uden Youtube som centralt underholdningsmedium, gør dette sig nok stadig gældende. Der er til gengæld sket noget med jump cuttet på Youtube, som for de yngre seere har ændret denne måde at opleve det på. På Youtube er jump cuts nemlig meget almindelige, selvom stilen kan variere enormt (ofte vil mere seriøse videoer, som opdateringer om Youtuberens privatliv, have længere indstillinger og nedtone jump cuts samt andre distraherende filmiske virkemidler).[1] Hos nogle, som eksempelvis Pewdiepie, bruges jump cuts så meget, så de bliver grundformen i en hurtig, varieret stil, bestående af et virvar af nøje udvalgte referencer til andre Youtuberes videoer, men også moderne film og serier. De inkluderer også ofte fraklip og bruger gentagelser i slow-motion med humoristisk effekt.
Hvorfor klipper Youtubere deres videoer, som de gør? Er de bare foran og har brugt et kunstnerisk virkemiddel på en original måde? Nogle Youtubere har været igennem medierelaterede uddannelser eller kurser, men oprindelsen af og udbredelsen af jump cuts på Youtube virker mere som et resultat af en stor mængde selvlærte Youtubere, der langsomt er nået frem til en original stil. Faktum er at jump cuttet er blevet helt almindeligt, men også en stil der signalerer ægthed og at man hører til på Youtube. Der er få Youtubere, der regelmæssigt benytter sig af kontinuitetsklipning og klassisk Hollywood-virkemidler, men det er tydeligt, at selvetablerede Youtubere nogle gange dykker ned i andre genrer, hvilket de kan markere med en anderledes skærmratio eller endda i nogle tilfælde ved at bruge forskellige delelementer af kontinuitetsklipning, for eksempel Julia Sofias brug af establishing shots i serien “Min Mor og Jeg i Afrika” eller Morten Münsters brug af klip på blikretning i hans mange sketches om ungdomsliv i skolen. Disse enkelte forsøg er helt klart undtagelsen.
Jump cuts er blevet en fast bestanddel af unges mediediæt, og fremfor at blive set på som fejl eller modige kunstgreb er de blevet så almindelige, at unge sjældent ænser dem, men det bør de, for Youtubere benytter teknikken på mange kunstneriske og kreative måder. De kan blandt andet fungere som elliptiske klip, som montager af processer[1], stemninger eller endda ideer. Eisensteinske overtonale montager er de ikke endnu, men frekvensen, variationen og udviklingen af jump cuts og andre virkemidler er hurtig, heftig og spændende.
I undervisningen kan man med fordel bruge lidt tid på at sammenligne brugen af jump cuts i for eksempel et kort uddrag fra en Pewdiepie-video og en dansk Youtuber. Gerne nyere videoer, da eleverne synes videoer fra flere år siden er meget bedagede. Eleverne kan derefter prøve at finde Youtube-videoer selv og næranalysere dem.
1. Find en video, som benytter jump cuts.
2. Foretag en næranalyse af videoen med fokus på klipning, specielt klippehastighed og brug af jump cuts / brud på 30 graders reglen.
3. Diskuter følgende: Hvilken effekt har jump cuts på udtrykket? Hvilke forklaringer tror I, der kunne være (målgruppe, nationalitet, andet)? Hvilke forslag ville I give jeres Youtuber til at gøre hans stil mere spændende?
Alternativt kan man bede eleverne optage en kort sekvens, hvor de bruger jump cuttet aktivt. Her vil de måske selv støde ind i nogle af de problemer, det kan skabe for seerens indlevelse, at benytte virkemidlet. Opgaveformuleringen kunne lyde sådan her.
I skal nu filme en kort scene med maksimalt 5 indstillinger.
En karakter skal true en anden karakter med replikken: “Pas på! Ellers!”
Benspænd:
1. I må kun bruge beskæringen nær.
2. I skal lave minimum to jump cuts (hvilket betyder I skal bruge flere nær indenfor 30 grader af den samme karakter)
Klip dem sammen på jeres mobiler.
Vi ser dem fælles på klassen og taler i plenum om effekten af denne måde at gøre det på.
Man kan også dele klassen op i to og lade den ene bruge det klassiske jump cut og den anden den nyere Youtube-stil. Det kan give nogle interessante videoer, hvor forskellene bliver tydelige.
Her til sidst vil jeg gerne nævne, at mange unge i dag har erfaring med Youtube, og at nogle af dem særdeles gerne vil dele ud af deres viden. Disse elever er ofte dem, der engagerer sig og måske også lærer mest af sådan nogle øvelser, men mange elever får virkelig en aha-oplevelse, når man ser på Youtube-videoer med de faglige briller på. Desuden er jump cuts en af de teknikker, der har en så bred og favnende historie, at det let at benytte det til at belyse noget filmhistorie, der ellers ikke så indlysende hænger sammen med den nye læreplans fokus på nye medier. Jump cuttets historie kan med andre ord bygge bro til en filmhistorie, som eleverne ikke interesserer sig for i fritiden.
[1] “VI BAGER BANANBRØD | Julia Sofia” af Julia Sofia
[1] “Jeg har angst.” af Alexander Husum
Seneste kommentarer