Mads Knigge, mak@vucfyn.dk, Fyns HF & STX

Som I ved, er der efter den nye læreplan åbnet op for, at eleverne kan arbejde med nyere medieformater og tænke ud mere ud af analyseboksen i forhold til den rene kortfilm eller dokumentaren.

Det har i de seneste år givet nogle rigtig gode og stærke nye forløbstyper, som tit kan være mere relevante og nærværende for eleverne i deres hverdag. I hvert fald har Torben Bille bl.a. allerede i Cut-bladet tidligere beskrevet flere fremragende eksempler på medieproduktioner i flere dele.

Torben Bille nævner, at ét af B-niveaus problemer med det korte virale format er, at videoerne ofte er for korte til B-niveauets forventning om længde af videoerne. Men på C-niveauet er forventningen en anden, og her kan kortere produktioner sagtens accepteres, hvis de opfylder læreplanens krav i øvrigt.
Her vil jeg kort beskrive mit forløb omkring reklamekampagnen, hvor jeg forsøger at kombinere den teoretiske og den praktiske del af faget i samme forløb. Jeg underviser med dette forløb typisk på HF turbo C-hold.

Med et HF turbo C-hold er der ikke meget tid, som flere af jer allerede ved.
Det hele skal afsluttes på ét semester med eksamen typisk før jul, hvor mange af os på HF også har travlt med KS-eksaminerne. Eleverne har 6 lektioner af 45 minutter om ugen, men der er altid uger, som bliver ændret pga. skolens andre aktiviteter. Så øvelsen som turbo-lærer er, som I sikkert ved, at skære ind til benet og være effektiv med ens undervisningstid.

Jeg har nu i et par år på turboholdene arbejdet med reklamen som fakta-forløb. Dette har jeg gjort fordi det er et medieprodukt som eleverne præsenteres for ofte og derfor kender. Dog ser de unge ikke længere på samme måde i de klassiske former som vi kender fra TV3 eller TV2 men nu ser de dem på fx YouTube. Her findes den klassiske reklame stadig, og lever side om side med nyere formater, som product placement og branded content. Hvilket er noget eleverne kender alt til.

• 

Vores 1. års-HF’ere har et kort praktikophold på en videregående erhvervsuddannelse i starten af uddannelsesforløbet, da vi på Fyns HF og STX er med i et regionsprojekt om at promovere STEM-uddannelserne blandt unge. Dermed har mediefagseleverne hos os en perfekt ekstern partner at lave en pilotproduktion omkring.

Men reklamer/kampagner kan jo handle om alt. Så man kunne sagtens forestille sig, at eleverne lavede reklamer for deres egen skole eller de forskellige fagpakker eller andet – bare for at blive ved det budskab og målgruppe, som deres pilotproduktion handler om.

Den første praktiske øvelse er dermed inkluderet i forløbet, således at de får muligheden for at arbejde med medieproduktionen i flere dele både teoretisk og praktisk.

Den praktiske stilladserede del har fungeret rigtig godt for mig, da formen giver både stærke og svagere grupper mulighed for at lave produktioner, som har en tydelig kontekst. Forløbet giver mulighed for at arbejde med begreberne omkring tværmedialitet, nyere medier, målgrupper og distributionskanaler uden at det virker påklistret.

Det teoretiske forløb

Hos os er modulerne typisk af 3×45 minutter, så det er planen her tilpasset efter. Jeg kører dette forløb som det andet forløb, da jeg typisk bruger et genreforløb som introduktion til filmiske virkemidler og dramaturgi. Så forløbsplanlægningen her tager udgangspunkt i at de er blevet introduceret for analysen af og med filmiske og dramaturgiske virkemidler.

Den kloge læser vil måske undre sig over, hvordan pilotprojektet og eksamensprojektet så ikke ligger samtidigt, men den undren vil jeg blot forklare med det evigt mystiske skemalægnings-organiserings-vanvid, som jeg tror alle skoler kender til.

Modulplanen

Modulnummer‎‎‎	Medieprodukt	Begreber	Medieplatform
Modul 1‎‎‎‎‎‎‎‎	Introduktion til forløbet: Sjov kendt reklame fra danske biografer (Fx Spies-reklamen fra grundbogen)	Introduktion til forløbet -Reklamekampagne Vs. kampagnespottet -Kommunikationsmodellen -Næranalysen	Biografreklame
Modul 2	TV-reklamer (Jeg har hentet et par breaker-reklameblokke fra TV3, som typisk indeholder ca. 20 reklamer og varer 4-5 minutter)	-Appelformer -Reklameformater -Målgrupper -TV Flow	Flow TV
Modul 3	Reklamer fundet på YouTube. Fx: JBL Bose	-AIDA-modellen -Humorteorien -Intertekstualitet	Internettet
Modul 4	Youtubere: Fx Spørg Casper  Jas&Mika Se og Hørs YouTube-kanal, hvor de laver indhold sammen med Boris og Anne	-Influencers -Cross Promotion -Målgrupper	Internet og sociale medier
Modul 5	Uddrag fra: I Robot, Alex Proyas, 2004 Transformers – Age of Extinction, Michael Bay 2014 Burnout Paradise, Criterion Games, 2008	-Branded Content -Product placement -Tværmedialitet -herunder: Affordance, Primær- og paratekster, PRODuser og prodUSER og Storyworld	Biograffilmen, computerspil og serier
Modul 6	The Greatest Movie Ever Sold, Morgan Spurlock 2011	Værkanalyse Dokumentarfilm Product Placement	Dokumentarfilmen
Modul 7	Opsamling og afrunding

• 

Som teoretisk baggrund bruger jeg følgende (e)bøger:

Fidusen ved forløbet er, at jeg både får introduceret dem for reklamernes mange underformater, og samtidigt også får diskuteret medieplatforme, længder, målgrupper og affordance i forhold til reklamernes budskaber.

Bemærk at opdelingen af reklamer i biografversioner og internetversioner er analytisk tilsneget af mig, for i dag ender alle reklamer jo på de sociale medier, og hvad er så hvad? Biografreklamerne er dog oftest de dyreste, og er tilpasset et format på det helt store lærred. Hvor reklamer til TV og internettet ofte arbejder med en anden tydeligere AIDA-model med “likeability” og “shareability” som parametre. 

Reklamerne er gode at analysere i mediefag C, da de typisk har meget tydelige budskaber og derfor ofte har en tydelig og effektiv brug af filmiske og dramaturgiske virkemidler, som hurtigt kan afkodes af de fleste elever.

Til eksamen bruger jeg typisk de lange episke formater fra biografen, sat sammen med andre kortere formater fra hjemmesider og YouTube, Således at eleverne kommer til eksamen i flere medieproduktioner for samme produkt/samme kampagne. Det har fungeret rigtigt godt og giver dem mange gode muligheder for at perspektivere og sætte emnet i relevant mediefaglig kontekst.

Jeg har endda i år været så heldig at dansklæreren arbejdede med appelformer og Ciceros pentagram i samme periode, så det var jo bare endnu et flueben fra læreplanen at krydse af.

• 

Den praktiske del

Som en naturlig forlængelse af det teoretiske forløb, arbejder jeg med et stilladseret pilotprojekt i flere dele.

Eleverne hos os har, som tidligere nævnt, et forløb der omhandler STEM-uddannelserne som en del af deres naturfaglige opstart. De skal derfor i to dages praktik på et erhvervsakademi. Inden afgang mod praktikken snakker vi om, at de skal huske at lave interviews og evt. selfie-confessions omkring, hvordan det er at være i praktik.

Vi snakker også om mobiltelefonen som optagemedie og har en diskussion af mulighederne med formatet (16/9 hvis det er YouTube, men 4/3 eller 9/16, hvis det er til Snapchat fx.). Dette er deres præproduktionsfase. Det betyder, at de arbejder mere (observerende) dokumentarisk i deres produktionsfase – hvor præproduktion og produktion smelter sammen, og det kan være nødvendigt at introducere dem for mere fiktionelle klassiske præproduktionsværktøjer (fx storyboards) på et andet tidspunkt i semesteret.

De laver deres optagelser, mens de er i praktikforløbet. Dette foregår med mobiltelefoner. Typisk får hver gruppe lavet et interview eller en confession-optagelse, samt en række dækbilleder. En fordel for de allersvageste grupper kan være at lave en samlet mappe, med alt råmaterialet fra begivenheden, så kan de senere i post-fasen låne klip fra hinanden, da deres pilotfilm har samme tema og kontekst. Dette er deres produktionsfase.

Herefter er deres opgave: at lave en reklamekampagne som kan få flere unge til at vælge STEM-uddannelserne. Kampagnen skal have os (Fyns HF & STX) og erhvervsakademiet som afsender og skal fungere på flere medieplatforme.

Som oplæg til deres postproduktionsfase gennemgår jeg igen de tre forskellige typer af reklamer:

1. Biografreklame. Som vi har arbejdet med i teorien. Her i piloten bliver deres arbejde typisk et voice over-plus-formatet (hvor der ofte er en form for uoverensstemmelse på billedsiden i forhold til hvad voice-over fortæller om), testimonial eller det lyriske format med klar AIDA-model. Formatets længde er 19 sekunder.

2. YouTube-teaseren. Som svarer til de klassiske tv-flow-reklameformater, hvor 5-10 sekunders reklame skal sælge budskabet eller inspirere brugeren til at klikke videre.

3. SoMe-Influencers: Her skal de producere en længere film, som enten benytter A: Infotainment-genrens virkemidler, B: Arbejder med YouTube-stilen via branded content eller C: Bruge det lange episke kampagnefilmsformat. Længden er typisk 2-3 minutter her.

Dermed har de produceret 3 film med meget forskellige effekter af de filmiske virkemidler, som alle har den samme kontekst og kan analyseres med det tværmedielle begrebsapparat.

De tre film kræver en bred bevidsthed om autenticitetsmarkørernes betydning i fakta og fiktionsproduktioner, samt bevidsthed om genrerne og tværmedialiteten.

Men samtidigt har især YouTube-genren netop den vidunderlige postmoderne egenskab at genrerne blandes og fake news og fiktionskoder er et naturligt benyttet greb i YouTube-influencer-genren. Som også kan ses som en avanceret eller raffineret måde at inddrage humor-teorien i moderne mediebrug.

• 

Mange af mine elever er glade for forløbet, og ender med at arbejde med denne multiple produktionsform til eksamensprojektet også. Jeg har derfor set flere vellykkede c-niveau produktioner, hvor eleverne blander teknikker og genre, for at sælge deres produkter bedst muligt.

Monster – Horror – Energidrik

Afslutning

Er det for kort med måske kun 3 minutters samlet produktion til eksamen, vil nogen måske spørge? Jeg mener det ikke, da medieproduktionen i flere dele, giver mulighed for at diskutere de tværmedielle perspektiver for elevernes film, i forhold til en 5-6 minutter lang kortfilm, som dybest set sjældent har nogen kontekst ud over genren.

Hvis grupperne er stærke, kunne de jo udvide deres kampagneforløb med endnu flere paratekster, som fx plakater, der rækker ud over de levende billeder. På den måde får eleverne et praktisk forløb, der har en del mediefaglig kontekst-teori, som de kan bruge til deres fremlæggelse i eksamenssammenhæng. Jeg har oplevet at fordelen ved stilladserede pilotfilm er, at de svagere elevgrupper også får produceret noget. Det er ikke sikkert at de får produceret alle tre film, men de får som regel lavet noget.

Mulighederne for at arbejde med nyere medier og nye medieplatforme, som er mere nærværende i elevernes liv, har fungeret rigtig godt for mig på HF i turboforløbene, som typisk ligger på det første semester og hvor eleverne er lige omkring de 16-17 år.

Hvis eleverne vælger C-B løftet som valgfag gennemgår jeg så de mere klassiske dokumentargenrer med dem, men stadig med fokus på infotainment-dokumentaren. Flere og flere firmaer og sportshold er begyndt at lave observerende dokumentarer om sig selv, som en del af deres marketingstrategi. Også denne form for reklame-dokumentar-sammenblanding er med til at forstyrre vores ellers så tydeligt opdelte analysekasser fra tidligere.

Vi er nok nødt til at indse, at mediefag ikke længere er helt så sort/hvidt som tidligere. Men til gengæld er det meget mere relevant nu end det har været tidligere. De nye medier og medieplatforme er kommet for at blive. Så vi skylder vores elever at snakke med dem om det de ser og oplever. Vi kan via vores analytiske redskaber give dem en bedre forståelse af den digitale mediedannelse.

Reklamekampagneforløbet kan netop alt dette, på en overskuelig og “skåret ind til benet”-måde, som er nødvendigt for det nye mediefag turbo-C. Det er selvfølgelig bare min mening. Skriv endelig til mig, hvis du er interesseret i at se nogle af elevernes produktioner, eller andet.