Af: Sidsel Windinge, Klaus Michael Jensen, Thor Buur og Remi Nissen, Silkeborg Gymnasium

Første pilotproduktion på mediefag C på Silkeborg Gymnasium var i efteråret 2019 en kampagnefilm produceret i samarbejde med Røde Kors.

Reformen

I forbindelse med den nye gymnasiereform blev det en konsekvens for mange af os, at en studieretning med mediefag ikke længere blev oprettet. På Silkeborg Gymnasium har vi i mange år haft en stærk kultur og tradition bygget op omkring vores samfundsfaglige studieretning med mediefag. Med et slag var alt dette væk, og vi har siden oplevet, at vi har svært ved at samle elever nok til at oprette et B-niveau-hold. På SG har vi talt om, hvordan de kunstneriske fags fremtid i gymnasiet kommer til at se ud, og om vi overhovedet vil vedblive at eksistere, og i den forbindelse kom snakken også til at handle om, hvordan vi skulle bevare vores stærke identitet i en gymnasieverden, hvor dannelse nok er et buzzword, men hvor det efterhånden ikke længere er naturligt at tale og tænke kunst ind i ligningen.

At skabe identitet på c-niveau

I efteråret 2019 blev vi i vores medielærergruppe enige om at kickstarte et længerevarende internt samarbejde med det formål at skabe en større bevidsthed og stærkere identitet omkring mediefag med udgangspunkt særligt i fagets praktiske dimension. Målgruppen var de mange 1g-elever, der heldigvis stadig vælger faget som kreativt valgfag. Vores mål var at tydeliggøre fagets potentialer samt det store praksisfællesskab, som holdene i realiteten har med hinanden, og herigennem opnå en større tilslutning og opmærksomhed om faget i 2. og 3. g.

Det korte format

I løbet af de sidste (par) år er de korte medieformater kommet i øget fokus, og det er et område, hvor det er relativt nemt (selv for 1. g’ere) at se sammenhængen mellem praksis og teori. Flere kolleger rundt om i landet har beskæftiget sig med de korte formater og delt deres viden på kurser, i CUT-Magazine, i bøger osv. Efter grundforløbet ønskede vi hurtigt at give eleverne mulighed for at arbejde mere dybdegående med den praktiske dimension af mediefag, så de, inden valget af valgfag, kunne få en god indsigt i fagets kernefaglighed samt de kreative muligheder, faget åbner for. Det korte format var for os et godt og overskueligt sted at starte.

Den praktiske opgave og Røde Kors

Vi har før arbejdet med kampagnefilm, men i denne sammenhæng ønskede vi at skabe et mere autentisk og virkelighedstro afsæt for produktionen samt i det uudfoldede praksisfællesskab mellem årgangens 175 mediefagselever. Der er mange organisationer, foreninger og projekter at vælge mellem, men vi valgte at tage kontakt til Røde Kors’ lokalafdeling i Silkeborg. De ville meget gerne være med i projektet, som fra deres perspektiv kunne give god omtale for og kendskab til deres arbejde. To repræsentanter fra Ungdommens Røde Kors holdt som opstart på vores forløb et 60 minutters foredrag om Røde Kors og organisationens indsatsområder for alle vore elever. Det var tydeligt, at eleverne fandt det inspirerende og interessant, at det var en ”rigtig” opgave, de blev stillet, i stedet for noget, lærerne ”bare” havde fundet på.

Teori og blandingsformater

I en verden, hvor mediebilledet er konstant foranderligt, er det fedt, at der er kolleger rundt om i landet, der giver sig tid til at samle tendenser, begreber og teori om forskellige emner. I forløbet med kampagnefilm tog vi udgangspunkt i kapitlet om kampagnespottet i De korte medieformater af Henning Bøtner Hansen og Maria Rebekka Holm Andersen. Kapitlet indrammer på fin og overskuelig vis de forskellige kampagnetyper, platforme og teoretiske indgangsvinkler og danner hermed et godt udgangspunkt for det praktiske arbejde. Bogen imødekommer flere elementer implementeret i den nye reform, og kampagneformatet lægger op til, at man kommer omkring flere af disse heriblandt blandingsformer mellem fakta og fiktion, kommunikationssituationer, distributionskanaler og kontekster. Forløbet forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang og kan derfor indgå som et af de teoretiske forløb, der opgives til eksamen.

Benspænd

For at dække flere forskellige af Røde Kors’ indsatsområder havde vi i forbindelse med præproduktionen lavet nogle benspænd for eleverne. Det var benspænd, der omhandlede både kampagnetyper, fokus, stil og målgrupper. Når vi i dette efterår igangsætter et nyt kampagneforløb med en ny samarbejdspartner, vil vi justere lidt på denne del af projektet. Nogle enkelte benspænd giver god mening og er en tryg ramme for eleverne, men det var vores erfaring, at for stramme benspænd indimellem begrænsede mere end gavnede. For eksempel vil vi i år udelukkende fokusere på målgruppen unge på 8.-9. klassetrin. Eleverne får til gengæld i højere grad indflydelse på, hvilken kampagnetype og stil, de vælger, selvom vi gennem en relativt stringent styring vil fordele de forskellige indsatsområder. Vi erfarede nemlig, at mange elever havnede det samme sted og lavede interview med de samme personer, hvis ikke vi var meget opmærksomme på at lede dem i forskellige retninger.

• 

• 

Plakater

Foruden kampagnefilmene skulle eleverne også lave plakater. Det gjorde de med udgangspunkt i smaap.dk: ”Film på plakaten”. Plakaterne skulle supplere og tage udgangspunkt i filmproduktionerne med både billede og slogan, der matchede deres film. Dette gav anledning til at tale om tværmedialitet, remediering og forskellige medieformers udtryk og kommunikationssituation.

Den fælles afslutning

Som afrunding på forløbet afholdt vi et eftermiddagsarrangement for eleverne, hvor repræsentanterne fra Røde Kors stod for kåringen af de bedste film og plakater. Plakaterne blev hængt op som udstilling i vores auditorium, hvor arrangementet foregik. Midtjyllands Avis var også til stede og dækkede begivenheden med en artikel i avisen den efterfølgende dag, og Røde Kors lavede et fint opslag om projektet på deres Facebook-side og fik desuden adgang til de film, de gerne ville bruge i andre sammenhænge.