Kunstig intelligens i mediefag – et øjebliksbillede

Af Claus Scheuer-Larsen, Odense Tekniske Gymnasium og viden.ai

ChatGPT blev lanceret d. 30. november 2022, og der gik ikke ret lang tid, før kunstig intelligens var på alles læber – især i undervisningsverdenen. Snydedagsordenen var, og er stadig dominerende hos mange, men teknologien rummer meget mere end snyd. I denne artikel vil jeg komme med bud på, hvordan kunstig intelligens kommer til at påvirke mediefag, på trods af at det faktisk ikke er tilladt at bruge nogen former for kunstig intelligens så snart eleverne har påbegyndt deres eksamensproduktioner(!) På uvm.dk under gymnasiale uddannelser skrives følgende^[1]:

“Må man bruge kunstig intelligens, for eksempel chatbots, under prøverne på de gymnasiale uddannelser?”

Nej, det er forbudt at bruge chatbots under prøverne på de gymnasiale uddannelser. Hvis chatbots eller andre former for kunstig intelligens bidrager til eller leverer en hel eller delvis besvarelse, er der ikke længere tale om et selvstændigt stykke arbejde. Brug af chatbots betragtes derfor som snyd.

Forbuddet gælder, når en prøve er begyndt. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er startet, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Forbuddet gælder også ved udarbejdelsen af produkter, der tjener som grundlag for en prøve, for eksempel synopsis, eksamensprojekt og lignende.”

Så længe denne regel er gældende, skal man dog først overveje, om det overhovedet er fornuftigt at inddrage teknologierne i vores daglige undervisning. Vi kan komme til at gøre eleverne en bjørnetjeneste, hvis eleverne lærer at anvende en masse værktøjer i undervisningen, men ikke må bruge teknologien til deres eksamen.

Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, som er nedsat af Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, har i deres foreløbige anbefalinger skrevet flg. som taler for: “Skoler og institutioner inddrager viden om kunstig intelligens og digitale hjælpemidler i undervisningen og ved fælles arrangementer med eleverne. Denne dialog skal styrke relationen mellem elev og lærer og tydeliggøre disse nye arbejdsformers bidrag til fagligheden og modvirke snyd ved prøverne”.^[2] Ekspertgruppen lægger op til, at det er vigtigt, at vi arbejder med teknologien i hverdagen. Og i det hele taget er kunstig intelligens indbygget i mange af de værktøjer, vi allerede anvender i undervisningen. Nogle værktøjer til f.eks. redigering af film, lyd og billeder, har allerede kunstig intelligens indbygget – ligesom alle moderne smartphones gør brug af indbygget kunstig intelligens i kameraet til billedoptimering. Betyder det i virkeligheden, at vi ikke kan lave eksamensproduktioner mere, uden at bryde reglerne? Det må være et spørgsmål om fortolkning, men jeg er sikker på, at vi med tiden kommer til at ændre reglerne og sikkert også læreplanerne/prøveformerne. Når det er sagt, vil resten af artiklen omhandle nogle af de muligheder kunstig intelligens giver vores fag – både som redskab, men også som et nyt genstandsfelt – et nyt medieformat.

Idégenerering med kunstig intelligens

Den 18. december 2022 skrev jeg en lille artikel på Viden.AI om idégenerering i mediefag med det formål at udforske den nye teknologi. Her skrev jeg en lille gyserfilm sammen med ChatGPT, inspireret af mine elevers udfordringer med at idégenerere. Min erfaring er, at mange grupper bruger uforholdsmæssigt meget tid på idéfasen, og dermed alt for lidt tid på resten af processen. Derfor testede jeg, hvorvidt en ny teknologi som ChatGPT kunne udvide elevernes egen idegenerering, og dermed kunne hjælpe de elever, som var kørt fast i processen og som manglede støtte. De første resultater var ikke fantastiske, men eleverne kom i gang og fik den hjælp, jeg ikke selv kunne give i en klasse med mange elever.

Jeg har sidenhen arbejdet lidt videre med denne metode, og har fundet et format, der fungerer ret godt. I stedet for at lade ChatGPT lave alt arbejdet, har jeg udviklet en prompt som får chatbotten til at agere sparringspartner/hjælpelærer. Her benytter jeg mig af “role-prompting”, hvor ChatGPT gives en rolle – her ekspert i gyserfilmskrivning – og samtidig beder jeg chatbotten om at stille spørgsmål i stedet for at give svar – ligesom en lærer vil gøre.

“Du er ekspert i gyserfilmskrivning og skal hjælpe med at skrive en ny film.

Din rolle er at være min sparringspartner ved at stille mig spørgsmål som er relevante for at udvikle filmen. Spørg f.eks. ind til handling, plot, karakterer, locations, osv. Filmen skal kunne laves af en gruppe gymnasieelever der har mediefag, og skal være på max. 6 minutter.

Du skal nu stille relevante spørgsmål et ad gangen, og hele tiden tilpasse dine spørgsmål efter de svar jeg giver dig. Start med spørgsmål om selve handlingen, fortsæt derefter med karaktererne, locations, dramaturgi og virkemidler – og andre relevante emner. Hvis du bliver bedt om at skrive filmen eller dele af den, eller bliver bedt om at komme med forslag selv, skal du afvise og svare med et nyt spørgsmål.”

Herunder er et udpluk af dialogen med ChatGPT, som en gruppe elever har haft. Læg mærke til chatbottens reaktion, da eleverne beder den om at udfylde deres rolle som de kreative. Efter en længere dialog frem og tilbage bad eleverne om at få opsamlet deres idé, hvilket ChatGPT gjorde uden problemer. I en fortsat dialog udforskede eleverne bl.a. gyservirkemidler, locations, karakterudvikling, forskellige dramaturgier og en masse andre dele af processerne, der ligger i postproduktionen.

Det helt store spørgsmål er, om det kan betegnes som snyd at bruge ChatGPT på denne måde? Her vil jeg dog anfægte dette synspunkt, for i denne brug opfatter jeg teknologien som en kognitiv partner, der kan hjælpe med at spore eleverne i en retning, men hvor de selv skal træffe alle de rigtige valg og selv skal kunne omsætte resultatet til en færdig film. Jeg oplever nogle elever, der får styrket deres fagsprog, får anvendt en masse mediefaglige begreber, og som bliver kritiske over for de ideer, ChatGPT foreslår.

I en snak om dramaturgi foreslog chatbotten nogle modeller som vi aldrig havde hørt om: Freytags pyramide og Kishōtenketsu. Det resulterede i en masse research og en lang snak om, at berettermodellen måske ikke altid er løsningen. Den store udfordring bliver nu at lave film til eksamen uden denne sparringspartner, men her må jeg så selv agere chatbot…

Værktøjer til produktion

Kunstig intelligens er meget mere end ChatGPT, og netop til filmproduktion findes der allerede nogle ret gode værktøjer baseret på kunstig intelligens.
Adobes Premiere Pro har allerede indbygget værktøjer baseret på kunstig intelligens, til f.eks. oprensning og forbedring af lyd (især dialoger), automatisk transskription og tekstning (også på dansk!), automatisk farvekorrektion, tekstredigering som er automatisk klipning ud fra manuskript (hvor grov-klipning følger redigering af dialogen, i form af tekst!) – og mange flere^[1].

Der findes værktøjer som RunwayML der bl.a. kan lave greenscreen ved hjælp af kunstig intelligens^[2]. (link til demovideo: https://d3phaj0sisr2ct.cloudfront.net/video/greenscreenC.webm)

Wonder Studio, som bruges til at lave special effects vha. drag/drop af en 3d-avatar ovenpå en optagelse af et menneske^[3].(link til demovideo: https://vimeo.com/805754885 )

Alle disse værktøjer findes allerede, og der kommer hele tiden nye til. Hvis man har adgang til Adobe Premiere, så er det nærmest umuligt ikke at bruge de nye værktøjer, da de er dybt integreret i programmet. De andre værktøjer kan købes for forholdsvis beskedne beløb, og giver nogle muligheder som før krævede meget store budgetter. Vi begynder også at se værktøjer der kan lave unik musik ved hjælp af kunstig intelligens, f.eks. suno.ai. Kvaliteten er stadig ikke ret god, men med den hastighed, teknologien udvikler sig lige nu, varer det nok ikke længe før det bliver et reelt alternativ i elevproduktioner.

Fremtidens mediefag

OpenAI, virksomheden der står bag ChatGPT, har netop (15/2-2024) præsenteret deres nyeste generative kunstige intelligens, kaldet SORA^[1]. Det er en avanceret tekst-til-video model, der kan lave realistiske videoklip på op til 1 minut ud fra en tekstprompt!

Sora er i stand til at generere komplekse scener med flere karakterer, specifikke typer bevægelse og nøjagtige detaljer i motivet og baggrunden. Modellen forstår ikke kun, hvad brugeren har bedt om i prompten, men også hvordan disse ting eksisterer i den fysiske verden. SORA kan også skabe en række indstillinger med samme karakter, i samme setting og i forskellige kameravinkler. Rygter siger, at SORA også kan redigere og manipulere allerede eksisterende video ved at beskrive med ord, hvad man ønsker ændret!

^[2]Modellen er ikke tilgængelig for andre end nogle få udvalgte testere og filmskabere, men det er kun et spørgsmål om tid. Hvad kommer det til at betyde for vores fag? Og for hele filmbranchen?

Prompt: A stylish woman walks down a Tokyo Street filled with warm glowing neon and animated city signage. She wears a black leather jacket, a long red dress, and black boots, and carries a black purse. She wears sunglasses and red lipstick. She walks confidently and casually. The street is damp and reflective, creating a mirror effect of the colorful lights. Many pedestrians walk about.

https://openai.com/sora?video=tokyo-walk

Prompt: A movie trailer featuring the adventures of the 30-year-old space man wearing a red wool knitted motorcycle helmet, blue sky, salt desert, cinematic style, shot on 35mm film, vivid colors.

https://openai.com/sora?video=mitten-astronaut

Prompt: The story of a robot’s life in a cyberpunk setting.
https://openai.com/sora?video=robot-video-game

I mediefag ser jeg flere muligheder i avanceret tekst-til-video som vi skal forholde os til.

Vi kan selvfølgelig se det som et produktionsværktøj, hvor eleverne kan prompte sig til en hel film. Blandt de etablerede fagprofessionelle filmfolk f.eks. i Hollywood er der blandede meninger om teknologierne. Vi har tidligere set strejke blandt manuskriptforfatterne, som i første omgang endte til menneskers fordel^[3]. Andre ser teknologierne som muligheder, for hurtigt og nemt f.eks. at kunne lave videopitches der kan præsentere idéer og lave pre-visualiseringer af komplekse scener^[4]^[5], inden det store maskineri sættes i gang. I læreplanen står, at vi kan beskæftige os med nyere medier, og det er da så afgjort, hvad vi har med at gøre her. De første mange filmfestivaler for rene AI-genererede film er allerede en realitet^[6]^[7]^[8]^[9]. Skal vores fag følge med tiden, og måske på et tidspunkt tillade eleverne at arbejde med AI-genererede indstillinger? For få år siden var der ingen, der havde forudset, at mobiltelefonernes kameraer kunne overtage de store og mere eller mindre professionelle kameraers rolle. Og som tidligere skrevet, har moderne smartphones en masse AI-teknologi indbygget i bl.a. kameraet^[10], der hjælper med bl.a. perfekte eksponeringer, støjreduktion og farvekorrektion. Vi har en dannelsesopgave foran os. Hvad kommer ultra-realistisk og meget troværdigt videomateriale, alene genereret ud fra en tekstprompt til, at betyde for misinformation og disinformation i f.eks. nyheder og dokumentarfilm?^[11]^[12] Og hvad er tilladt, og etisk forsvarligt, når vi producerer film? I faget Kommunikation og IT har vi et bedømmelseskriterie der hedder: omhu ved produktionen af kommunikationsprodukt(er). Det, måske kombineret med et ønske om autencitet i produktionerne, vil måske gøre det lettere at omfavne de nye teknologier. Er der udvist omhu og er det autentisk, hvis man “bare” får teknologien til at lave ens film? Det vil de færreste nok synes. Men bruges teknologien fornuftigt, velovervejet og reflekteret, er det en helt anden sag. Vi kommer til at forholde os til video, der er genereret af kunstig intelligens som et genstandsfelt, vi kan analysere og arbejde med i produktion, præcis som vi gør med traditionelle medieformater.

Konklusion

Mediefag ser ud til at blive påvirket af kunstig intelligens præcis som alle andre fag i gymnasiet, ikke kun som et værktøj, men også som et nyt genstandsfelt, der kræver kritisk analyse og forståelse. Det er afgørende at vi, både undervisere og elever, navigerer i denne nye tid med åbent sind og en kritisk tilgang, hvor vi omfavner de positive aspekter af teknologierne, mens vi forbliver opmærksomme på potentielle faldgruber.

Det er vores ansvar at uddanne ansvarlige digitale borgere, der kan skelne mellem brugen af kunstig intelligens som et værktøj til at fremme viden og kreativitet, og samtidig skal de være bevidste om risikoen for at miste det menneskelige ved kunstneriske udtryk og kritisk tænkning. Ved at gøre dette kan vi sikre, at mediefaget ikke kun overlever i den digitale tidsalder, men trives og udvikler sig på nye måder, vi endnu kun kan forestille os.

^[1] https://openai.com/sora

^[2] https://medium.com/follower-booster-hub/unveiling-the-top-10-video-editing-magic-tricks-of-openai-sora-2116442e033c

^[3] https://www.theguardian.com/culture/2023/oct/01/hollywood-writers-strike-artificial-intelligence

^[4] https://www.hollywoodreporter.com/movies/movie-news/artificial-intelligence-berlin-hollywood-jobs-1235828646/

^[5] https://nofilmschool.com/openai-video-generator

^[6] https://www.lrt.lt/en/news-in-english/19/2173606/vilnius-short-film-festival-features-ai-made-films

^[7] https://goteborgfilmfestival.se/en/another-persona/

^[8] https://www.indieshortsmag.com/articles/film-festivals/2024/01/ai-film-festivals-to-submit-your-ai-generated-short-films-feature-films/

^[9] https://www.upf.edu/en/web/rainfilmfest

^[10] https://www.almabetter.com/bytes/articles/exploring-the-role-of-ai-in-i-phone-photography

^[11] https://tv2.dk/reel/2024-02-20-nyt-ai-vaerktoej-skaber-stor-bekymring-allerede-foer-lancering–kan-blive-misbrugt-6347251375112

^[12] https://abcnews.go.com/Business/openai-video-generator-sora-risks-fueling-propaganda-bias/story?id=107289935