Af Peter Høymark, Stenhus Gymnasium

 

En anmeldelse af Katrine Sommer Boysen & Sophie Engberg Sonne: Filmens København (Gyldendal 2017)

Mon ikke at vi alle har vores eget billede af København på film. Mine forældre talte med hengivenhed om Henning Moritzen og Siw Malmquist i Tivolis Pariserhjul i Forelsket i København. Mine egne børn var dybt fascinerede af skildringen af byen i Nordvest, og for mit eget vedkommende har min fødeby for evigt forandret sig efter at have set, hvordan Christoffer Boe gjorde de kendte steder  drømmeagtigt fortryllede i Reconstruction og Allegro.

Nogle byer er jo blevet ikoniske på film. Fellinis Rom, Truffauts Paris, Woody Allens og Martin Scorceses New York. Men hvad med København. Har den sit eget liv på film. Ja, for os danskere har den naturligvis. Vi har set byen spille en rolle på film og TV hele vores liv. Men nu hvor de populære TV-serier kan sælges rundt omkring i Europa, er København for alvor blevet en by med sin egen ikonografi.

De to filmskribenter, Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg Sonne, har gjort deres til at anskueliggøre, at København i allerhøjeste grad har et liv på film. Deres nye bog er det første forsøg på at give et samlet billede af København som filmby. Byen som location og som medfortæller i en meget lang række film, der spænder fra 1940´ernes kriminalfilm og folkekomedier frem til nutidens Nordic Noir og internationale produktioner som The Danish Girl.

Det er den rene øjenfryd at læse sig igennem bogen. Der er hundreder af stillbilleder fra  mere end et hundrede danske film. Billeder man kan nikke genkendende til eller give én nye vinkler på byen og filmene. Ikoniske billeder af Dirch Passer som sporvognskontrolløren i Ved Kongelunden, Ib Mossin som uskylden selv på gadehjørnet i Bundfald, Allan Olsen som Johnny Larsen med cyklen på havnekajen, Jesper Christensen på Bænken, Kim Bodnia som Franke og Mads Mikkelsen som Tonny på vej ned ad Viktoriagade i Pusher, Sidse Babett Knudsens statsminister på vej ud fra Borgen eller dinosauren, der er sluppet løs og vender byen på vrangen i Reptilicus. Man får akut behov for at gense de bedste øjeblikke eller gå på jagt i den mængde film, man trods alt ikke har set endnu.

Forfatterne har villet vise at København også har et liv i filmkunsten. Billedkunsten og litteraturen har besunget byen i århundreder. De skriver at:

”filmkunsten lægger sig oven på og tilføjer tempo, lyde og en næsten kropsliggjort udforskning af byens rum. I filmens rum finder byen sted og filmene søger at gengive oplevelsen af København, men uanset hvor virkelighedstro et udgangspunkt filmene måtte have, sprænger de rammerne for realismen, da filmbillederne på samme tid er virkelige og uvirkelige. Deri ligger selve filmkunstens poesi”

Filmens København er således noget andet end virkelighedens, når den giver rum til fiktive fortællinger og fiktive karakterer, der giver os nye oplevelser af byen, dens rum og muligheder.

Bogen er således delt ind i en række temaer, der forsøger at afspejle at både byen og filmhistorien er hovedemnet. Under hvert tema nævnes og beskrives en lang række film, der belyser forskellige måder at bruge byen på. Gennem kapitler om kærlighedens by, kriminalitetens by, magthavernes by og folkelighedens by møder vi især det indre København som fortællingernes rum. Men også forstæderne er blevet skildret: Avedøre Stationsby, Brønshøj, Albertslund og Hellerup har givet rum til andre typer fortællinger. Et særligt kapitel behandler dokumentarfilmens København.  Fra Poul Henningsens film Danmark fra 1935 over Max Kestners Drømme i København fra 2009 frem til Prinsesserne fra blokken fra 2016 møder man en by i konstant forandring og forvandling. Bogen afsluttes med et kapitel om den multikulturelle storby. Disse film har kun en kort filmhistorie fra Ole Christian Madsens Pizza King fra 1999 frem til Fenar Ahmads Underverden fra i år. Et meget interessant kapitel kaldes ”Byen på vrangen” og handler om de film som slipper hverdagsrealismen og den fysiske by ved at lade alt det umulige ske. Klassikeren her er naturligvis Reptilicus, den urkomiske monsterfilm fra 1960, der slipper en slags dinosaurus løs på København og en række ”folkekære” skuespillere. Lars von Trier legede med området omkring Blegdamsvej i Riget. Christoffer Boe har lavet 3 film, der vies særlig opmærksomhed i bogen, nemlig Allegro, Reconstruction og Beast, der på en særegen bruger den indre by som psykiske landskaber og indkapslede erindringer. Vi får også her en forsmag på Max Kestners første spillefilm, der er premieresat her til efteråret. Filmen hedder QEDA og er en science fiction fortælling, der er henlagt til et København anno 2095. Bogen bringer en række underskønne og uhyggelige stillbilleder af en oversvømmet by. Klimakatastrofen er indtruffet.

Bogen Filmens København kan hermed anbefales. Det er en spændende og meget velskrevet tekst og billedsiden er fantastisk. Bogen kan også bruges som et leksikon over dansk film.  En fin ting er, at bogen er forsynet med 6 bykort, hvor vigtige locations fra filmene om København er indtegnet. Herligt nørdet.