Af Lasse Abildgaard Jørgensen, tidl. elev på Falkonergårdens Gymnasium

 

Efter tre år med mediefag i gymnasiet har jeg efterhånden en del erfaring med at producere film i grupper. Resultaterne har været vidt forskellige – mens nogle af de produktioner jeg har været involveret i har været nærmest fornærmende ringe, har andre været yderst vellykkede og én enkelt sneg sig endda med til Elevfilmfestival ØST. Med det i bagagen har jeg efterhånden opbygget lidt af et grundlag for at udtale mig om, hvornår gruppearbejde, under udarbejdelsen af en film, kan fungere rigtig godt, men samtidigt også hvor gruppens udfordringer ligger.

 

Dynamikken i gruppen

For mig har gruppearbejde altid været en utrolig svær, men helt vildt belønnende disciplin. Særligt under udarbejdelsen af en film skal der tages højde for et utal af ting som gruppens medlemmer kan have vidt forskellige meninger om, og det kan synes svært – ja nærmest umuligt at indgå tilstrækkelige kompromiser. Jeg kan tydeligt huske gruppeproduktioner i gymnasietiden, hvor vi indbyrdes i gruppen havde så svært ved at finde fælles fodfæste på flere punkter, hvorfor vi ofte endte med at mødes på halvvejen med en kedelig og anonym beslutning, som ingen rigtigt var tilfredse med. Samtidigt husker jeg tydeligt hvordan, at jeg i andre grupper oplevede enorm passivitet, fordi alle var bange for at træde hinanden over fødderne ved at sige deres egen og uforbeholdne mening. Udfordringerne ved at producere en film i en gruppe er altså mange, men jeg har dog også oplevet, hvordan gruppearbejdet kan spille og bruges til at opnå noget, som én enkelt person aldrig ville kunne udrette. Der findes nemlig en gylden mellemvej et sted mellem den passive gruppe og den hvor alle råber i munden på hinanden. For når alle tør at smide deres egne ideer uforbeholdent ud i et åbent forum, men samtidigt lytter mindst lige så uforbeholdent til andres, kan der ske magi. Personligt har jeg altid godt kunne lide at skrive og instruere, mens nogle har en lille skuespiller gemt i maven og andre bare er geniale bag et kamera. Det er når alle spiller den rolle som netop de spiller allerbedst, at gruppearbejdet fungerer – fuldstændig som en velsmurt maskine eller en Heath Ledger i The Dark Knight. Man får altså intet foræret, når man arbejder sammen i en gruppe om at producere film, og alle gruppens medlemmer har et ansvar for at skabe et åbent og sikkert rum for gruppens fælles idémylder.

 

 

Do or do not. There is no try.

En fællesnævner for alle succesfulde produktioner, som jeg har været en del af, er engagement. Det er pisse hårdt, svært og tidskrævende at lave en vellykket mediefagsproduktion. Derfor kræver det, at hele holdet bag enhver produktion skal være engageret og motiveret – for ligesom Tarantino og Fincher ikke er kommet sovende til succes – opnås den gode mediefagsproduktion i gymnasiet heller ikke uden, at holdet bag lægger alle deres kræfter i arbejdet. Det er overhovedet ikke en selvfølge at enhver gruppe, hvor alle medlemmer er topmotiverede, fungerer gnidningsfrit, men så længe engagementet er i orden, er man nået et rigtig langt stykke af vejen. Så giv det nu en skalle, når du skal producere en film i mediefag, også selvom du synes din mediefagslærer er åndssvag eller din gruppe er dårlig. Det er altid sjovest at løse en opgave når man gør sit bedste, selvom det tit er lettere at lade være.

 

Ha’ det sjovt

Selvom gruppearbejdet, med alle dets udfordrende facetter, kan virke som en skræmmende størrelse, så handler det i sidste ende selvfølgelig også bare om at have det sjovt. Hvis du og din gruppe er drevet af lysten og passionen for filmmediet, skinner det oftest igennem på det produkt i leverer. Desuden er det mildest talt umuligt at lave en film alene, så gruppearbejdet er en disciplin som enhver filmskaber (om du så er Hitchcock eller blot en filmnørd, der stadig går på gymnasium) må lære at beherske.