2:3 Mød en ung filmskaber

Af Anne Juul Møller

Vi er her nået til artikel nummer 2 i den artikelserie, der præsenterer udviklingsprojektet og samarbejdet mellem Medielærerforeningen og Station Next.  Denne gang handler det om muligheden for at møde en ung filmskaber via et online foredrag. De ansvarlige for denne del af samarbejdet er Hans Oluf Schou (mediefagslærer og tidligere fagkonsulent), Lin Alluna (dokumentarist) og Ulrik Krapper fra Station Next. Siden sidste artikel har vi fået endnu mere dejlig støtte af DFI og Rasmus Falbe-Hansen er trådt ind i projektet som bestyrelsesrepræsentant for Medielærerforeningen.

Om kurset Mød en ung filmskaber

Dette kursus tilbyder eleverne et online møde med en ung filmskaber. Det kan enten være en dokumentarist eller en fiktionsinstruktør. Eleverne kan få indblik i vedkommendes karrierevej, kreative proces og det mere konkrete arbejde med produktionerne. For at motivere eleverne yderligere tager foredraget udgangspunkt i deres egne spørgsmål, som læreren på forhånd har redigeret og sendt til den unge filmskaber. Der er i skrivende stund afholdt 10 kurser, som har fået positive evalueringer med på vejen. Evalueringen peger på, at det fungerer fint online. Derudover pointerer lærerne, at der er en ”God blanding af det personlige, karrieremæssige og det filmiske” og at det fungerer godt, at elevernes spørgsmål inkorporeres i foredraget.

Kurset kan bookes via dette link:

https://station-next.dk/kursus/moed-en-ung-filmskaber

På vegne af os alle

Anne Juul Møller

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *