1. Hvad har I foretaget af ændringer i de to læreplaner?

Det er et meget stort spørgsmål, og jeg vil prøve at ridse nogle linjer op. Men jeg har lyst til først at fortælle, at der – udover en lang række andre dele af faget – er tre vigtige hovedprincipper der er fastholdt som det ’umistelige’ i mediefag, nemlig vores didaktiske grundprincip med at vi arbejder med en ligelig vægtning af teori og praksis, og også integrerer de to tilgange. Desuden at gruppeeksamen er en selvfølgelig del af vores fag. Og endelig at næranalysen er en kernedisciplin.

Som jeg har sagt ved flere lejligheder – bl.a. på FIP-kurserne – er der tre hovedoverskrifter for ændringerne i begge læreplaner: Et bredere mediebegreb, et øget fokus på den kontekst, som medieprodukterne indgår i og en forståelse af eleverne/kursisterne som deltagere i mediesamfundet – og ikke blot (for)brugere af medier.

Andre ændringer er, at der er indført et ekspliciteret aktualitetskrav – seneste 5 år skal være repræsenteret. Det er et udtryk for ønsket om, at eleverne også skal rustes til at forholde sig til helt aktuelle tendenser i vores mediesamfund.

Så er der en række ændringer, som betyder, at det vi tidligere har kendt som stof, der har stået i vejledningen, nu er kommet ind i læreplanerne og er blevet krav. Det gælder fx eksamensproduktionernes længde, gruppestørrelsen, forholdet og vægtningen mellem fakta og fiktion i eksamensspørgsmålene og endelig det, at læreren ikke skal deltage i en bedømmelse og evaluering af eksamensproduktionerne, når de forevises i klassen. Der er også kommet et afsnit om selvstuderende ind i 4.2. Prøveform, for det har været savnet, at der var helt klare retningslinjer for, hvordan man skulle forholde sig til det, især når det gælder fagets praktiske del.

Endelig er der også nogle ændringer i begrebsbrugen. Mest tydeligt er det, at filmsprogets terminologi nu kaldes for filmiske virkemidler. Begreber er også blevet skrevet ud, fx storyboard og shot to shot. Man kan sagtens fortsat arbejde med både storyboard og shot to shot, men det er ikke læreplanskrav.

 

2. Hvorfor har I foretaget disse ændringer?

Helt overordnet er der to typer af forklaringer på ændringerne: For det første har der været et kommissorium, dvs. nogle retningslinjer, der er blevet lagt ud for læreplangruppen og som vi har skullet følge, når vi har arbejdet med de nye læreplaner. Det er fx de fire kompetencer – innovative, globale, digitale og karrierekompetencer og det er fx en styrket faglighed og gode rammer for samspil med andre fag. For det andet har vi i forbindelse med netop opdateringen og moderniseringen af mediefag forsøgt at gøre faget mere tidssvarende og give det en profil, som trækker det en lille smule mere i en kommunikativ og samfundsorienteret retning. Det kan man bl.a. få øje på, hvis man ser nærmere på identitetsparagraffen, hvor vi har byttet rundt på rækkefølgen af ord i allerførste linje. I de nugældende læreplaner står fx ordet ”æstetisk” først, mens det i de nye læreplanerne er ordet ”kommunikativ”. Og man kan se det i de faglige mål og kernestoffet, hvor kontekst, det at kunne se film, tv og nyere medier i en større sammenhæng, er blevet opprioriteret. Det gælder også helt frem til eksamen, hvor der på C-niveau nu er skåret lidt ned på citaternes længde (fra 5 til 4 minutter), men til gengæld skruet op for elevernes arbejde med citatets kontekst.

Det tidssvarende er der taget hensyn til gennem en række nye faglige mål og kernestof som vedrører fx nyere medier, medieplatforme, tværmedialt samspil, distributionskanaler.

Ændringerne er selvfølgelig foretaget for at ruste eleverne bedre til at møde, forstå og forholde sig aktivt, kritisk (også et nyt ord i vores læreplaner, jf. formålsparagraffen!) og deltagende til det mediesamfund de er en del af. Vi har hele tiden skullet tænke på: Hvis de nye læreplaner skal holde 10 år, hvad er det så relevant for eleverne/kursisterne at vide noget om og kunne i mediefag? Nogle af de ændringer, der meget tydeligt er blevet til på den baggrund er hele it-paragraffen (3.3.) om de digitale kompetencer, som er skrevet fuldstændig om, og i den forbindelse det ny fokus på medieetiske og basale ophavsretslige problemstillinger, som vi i mediefag bliver nødt til at lære vores elever at forholde sig til, som borgere i et moderne mediesamfund. Desuden er det blevet vægtet at eleverne skal have indflydelse på valget af forløb og/eller værker.

 

3. Hvad er de vigtigste forskelle på B- og C-niveau?

Hvis vi først tager den praktiske del af faget: På B-niveau er den vigtigste forskel, at mindst en af produktionerne skal være anvendelsesorienteret eller mediefagligt formidlende. Dertil kommer, at nyt kernestof er medieetik og basal ophavsret samt at der er et øget fokus på kommunikationssituation og målgruppe.

På det teoretisk-analytiske område er mediehistoriske hovedlinjer kommet ind på linje med film- og tv-historie, som vi kender fra det B-niveau, vi har i dag. Det skyldes, at vi i det ny mediefag opererer med et bredere mediebegreb og derfor også sidestiller det med film og tv, når det gælder den historiske forståelse. For første gang optræder også ordet teori i vores læreplan på B-niveau – medie- og kommunikationsteori / teori om mediers betydning for hverdagsliv, kultur og samfund – det er også et område, hvor B-niveauet adskiller sig fra C-niveauet.

Som noget nyt skal der angives omfang (2.4), og her er der øgede krav til læsning af sekundært materiale på B-niveau. På B-niveau skal der også indgå en præsentation af uddannelses- og karrieremuligheder inden for medieområdet (2.3). Der er også selvfølgelig også øgede krav til B-niveau til eksamen.

 

4. Kommer vi til at se nye typer af elevproduktioner?

Det tror jeg – men hvornår det sker, er det lidt sværere at sige noget om. For hvis man gerne vil, kan man i vidt omfang fortsætte med at lave den type elevproduktioner vi kender i dag. Men som noget nyt er det fremhævet i afsnittet om arbejdsformer (3.2.), at man gerne må lade en eksamensproduktion bestå af flere sammenhængende dele, såfremt alle gruppens medlemmer har været med til at udarbejde alle produktionerne. Det tror jeg, kan føre til nogle meget spændende elevproduktioner – fx en kortfilm og en trailer til den, som er målrettet et bestemt segment. Eller to reklamer for det samme produkt, men rettet mod forskellige målgrupper – eller rettet mod forskellige platforme. Eksempler på, hvordan man kan producere tværmedialt.

B-niveau-produktionerne vil jo have det anvendelsesorienterede og/eller mediefagligt formidlende som en ny form for produktionstype. Vi har selvfølgelig set eksempler på begge dele i faget allerede, men når det nu er blevet et krav, er jeg sikker på, at der kommer en meget bredere vifte af den slags produktioner, som kan udvikle elevernes praktiske arbejde fremover – og også faget – i en konstruktiv og nytænkende retning. Begge opgavetyper har jo et stærkt formidlingselement, og det er en vigtig kompetence, vores fag kan udstyre eleverne med.

  

5. Er der grænser for, hvad en elevproduktion kan være – og hvad er grænserne?

Mediefags kerne er levende billeder i alle dets fremtrædelsesformer – for eksempel kortfilm, kampagnefilm, dokumentarer, animationsfilm, reklamer, serier, spillefilm, spots, tv-nyheder, computerspil – herunder også elevproducerede film. Og som udgangspunkt er en elevproduktion i levende billeder, præcis som vi kender det, jf. vores identitetsparagraf. Desuden kan der arbejdes med andre typer af mediefortællinger – både praktisk og teoretisk/analytisk – som er båret af lyd og/eller levende billeder, eksempelvis lydfortællinger.

 

6. ”Mediefag indgår desuden i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet, den større skriftlige opgave og studieområdeprojektet” – Hvordan får man valgholds B-niveau til at fungere i forhold til dette? Hvordan skal man forholde sig til det på C-niveau, og hvor stort er kravet til at indgå i flerfaglige forløb?

Det er svært at sige noget generelt og overordnet om, hvor stort kravet er til at indgå i flerfaglige forløb, og den enkelte skole kan også gribe flerfagligheden an på forskellige måder. Citatet ovenfor pointerer, at mediefag kan indgå i flerfaglige forløb og at mediefag både på C- og B-niveau har mulighed for at indgå i de store skriftlige opgaver.

 

7. Har I overvejet, om I har puttet for meget ned i faget på begge niveauer – og om der kunne være en fare ved at putte (for) meget ned i faget?

Det har vi selvfølgelig hele tiden haft fokus på, ligesom vi har haft fokus på den opgave, vi har fået stillet, nemlig at markere en styrket faglighed i læreplanerne, jf. vores kommissorium. Og der er faktisk også områder i den nugældende læreplan, der ikke er med i den kommende. Et par eksempler: På C-niveau er der skruet lidt ned for de filmiske virkemidler – i forbindelse med de faglige mål og kernestof bliver der talt om ”filmiske og dramaturgiske virkemidler” under ét punkt og ikke to (som nu), og citatlængden til eksamen er sat ned. På B-niveau er fx produktionsforhold på film og tv, nationalt og international, ikke længere kernestof.

 

8. Er mediefagslærerne klædt på til at undervise i den nye læreplan?

Jeg kan naturligvis ikke svare på alle mediefagslæreres vegne her, men jeg kan sige, at jeg selv har brug for efteruddannelse på en række af de nye felter. Det er en helt naturlig del af faglig udvikling, at der kommer nye områder til og at andre forsvinder. Det hører med, når der skal ske en modernisering og opdateringen af et fag. Og vi er oven i købet lærere i et fag, hvor udviklingen går ekstremt stærkt i disse år. Da vi lavede den nugældende læreplan kendte vi ikke til youtube, til streaming-tjenester og virale videoer, bare for at nævne nogle eksempler. Så jeg vil tro, at mange – ligesom jeg – meget gerne vil opgraderes på en række af de nye områder.

 

9. Vil der blive udbudt efteruddannelseskurser?

Ja, i allerhøjeste grad! Jeg og Medielærerforeningens bestyrelse havde en arbejdsweekend i slutningen af april, hvor netop det punkt var absolut i centrum. Dels for at sikre, at der er flere tilbud til de forskellige behov mediefagslærerne har, dels for at sikre en spredning og koordinering af de forskellige tilbud. Men også mediefags faglige forum har i slutningen af marts holdt et møde, der havde en analyse af efteruddannelsesbehovet på som det væsentligste dagsordenspunkt.

Det ser pt. ud til, at der foruden Medielærerforeningens årskursus, der både er fremrykket og forlænget for bl.a. at give plads til læreplansændringerne, kommer yderligere to efteruddannelseskurser i efteråret fra foreningen.

Fra ministeriel side kommer der kurser både sensommer og forår. Noget af det, der for mig har topprioritet er komme med bud på, hvordan tilrettelæggelsen af turboforløb kan foregå. Det er sådan, at en lang række lærere skal starte hold med mediefag C op i august måned med nye læreplaner og have deres hold til eksamen i december/januar. Derfor arbejdes der på at kunne tilbyde et TURBO-FIP allerede i slutningen af august, hvor mediefagslærere, der har erfaring med turboforløb kommer med forslag til, hvordan tilrettelæggelsen af halvåret kan foregå, og hvor der er fokus også på de nye krav til eksamen.

Til foråret (sandsynligvis i marts 2018) kommer der FIP-kursus, som vægter forskellige nye aspekter af B-niveauet.