Skrevet af Rebecca Bro, Brøndby Gymnasium

En helikopter nærmer sig med tunge slag i luften. En dør knirker, men afbrydes af en stikkontakts skarpe smæld, støvletramp, papegøjeskrig, et hektisk åndedræts overfladiske rytme. Lyd er på mange måder filmens femte gear, og kan på et splitsekund sende os direkte ind i alverdens indre billeder og følelser og har en afgørende betydning for tilskuerens oplevelse af en films stemning, sammenhæng og troværdighed.

At skærpe mediefagselevernes fokus på lyd giver dem muligheden for at løfte deres egne produktioner op på et andet niveau. En oplagt vej går selvfølgelig gennem ørerne, og her kan man for eksempel tage podcast-mediet i brug til forskellige øvelser.

Podcasts har siden formatets opblomstring i midten af 00’erne oplevet en vild vækst i både udbud og popularitet – og med god grund: et intenst fortællerum kan etableres uden de store produktionsmidler ligesom publiceringsmulighederne på diverse platforme er mangfoldige og ofte også gratis. Således er man som podcaster sjældent mere end et par klik væk fra at udkomme på fx streamingtjenesten Spotify. 

Podcasten benytter sig af mange af de samme virkemidler som filmen, som for eksempel klipning, fortælleteknik, komposition – og så selvfølgelig lyden. Og netop fordi lyden i podcast-regi stjæler hele billedet i bogstavelig forstand, så er formatet eksemplarisk til at træne elevernes forståelse for lydens betydning som stemnings- og spændingselement. 

Lydene i en podcast kan både fungere som forgrund og udgøre hele scenen eller store dele af den, eller de kan fungere som en form for levende kulisse bag talen. 

Et eksempel på en podcast, hvor lydsiden både udgør hele scener og agerer kulisse er DR Lyds historiske serie Bakspejl. Især i afsnittene Monsteret i Tjernobyl 1-3 (Bakspejl, DR, april 2021 https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-16), der handler om Tjernobylværkets opførelse og nedsmeltning, fungerer de mange lydlag i høj grad som både autenticitetsmarkører og spændingsforstærkende elementer. 

Vil man bruge denne i undervisningen, kan man for eksempel lade eleverne lytte til første afsnit og 

undersøge, hvilke typer af lyde der bliver brugt til at understøtte lytterens indlevelsesevne. 

Generelt kan podcast-lyd opdeles i to overordnede kategorier; de autentiske reallyde, der er optaget, hvor podcasten optages, og de ikke-autentiske lyde, der efterfølgende er iscenesat og monteret i redigeringsfasen. Her kan det være vigtigt at pointere overfor eleverne, at de lyde, der optræder i podcasten, ofte ikke er reallyde, der er optaget, hvor podcasten er optaget, men er efter-monteringer.

Generelt kan man opdele de ikke-autentiske lydlag i fire forskellige kategorier (kilde: Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, systime.dk)

  1. Forankrende lydlag, der understøtter det, der fortælles om, som når en fortælling om en brand, understøttes af lyden af knitrende ild og sirener.
  1. Psykologiske lydlag, der understøtter det fortalte ved hjælp af lyde, der lader lytteren mærke en persons stemning eller indre psykologiske tilstand.
  1. Dramatiserende lydlag, der tilfører dramatik til en scene.
  1. Afløsende lydlag fungerer som en kommentar til det, der fortælles, hvorved der kan opstå nye betydninger. 

Herefter kan man lade eleverne lægge arbejdet med de fire lydlagstyper ind som et ekstra benspænd i deres filmproduktioner. Dette kan også give en ekstra (vigtig) arbejdsfunktion i redigeringsfasen, hvor en enkelt eller to af eleverne i en gruppe ellers hurtigt kan ende med redigeringsarbejdet på egen hånd. 

Én, der aktivt arbejder med de afløsende lydlag, er Per Juul Carlsen, der står bag Filmland Podcast på DR Lyd. Han sætter følgende ord på, hvordan han arbejder med lyd, når han producerer sine udsendelser:

“Jeg forsøger at bruge lydklip, der illustrerer og supplerer mine og gæsternes ord så præcist som muligt. De må gerne være lidt forvirrende, og dermed nysgerrighedsvækkende, men først og fremmest skal de sørge for, at lytterne får et klarere indtryk af det emne, jeg eller gæsterne taler om”, forklarer han og fortsætter:  “lydklippene skal være korte og klare, så lytterne ikke ryger ud af sammenhængen. Og de må gerne larme og være sjove, så de ikke bliver til ’døde huller’ i det forløb, jeg og/eller gæsten er i gang med.”

Som et eksempel på denne tilgang til lyd anbefaler Per Juul Carlsen sit interview med Brian Iskov i anledning af dennes udgivelse af bogen ”Danmark på sengekanten”, der handler om de erotiske lystspil fra 70’erne – interviewet ligger som en del af DR Kultur-udsendelsen fra d. 16.11.21 https://www.dr.dk/lyd/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2021-11-16/00:16:55?fbclid=IwAR2-kmrpuSzwKg8LG76_s9zUH3cgZxvzq9nwWC-1hsA8g9OaqAGNS-my2mc 

Eleverne kan også selv prøve kræfter med de afløsende lydlag ved at lave små filmanmeldelser ved hjælp af podcast-formatet – her kan de anmelde en tematisk relevant film, og undersøge, hvordan de ved hjælp af Per Juul Carlsens tanker om relevante lydklip, kan skabe afløsende lydlag, der rammer filmens stil og tone – og samtidig vækker lytterens nysgerrighed.